April er allerede godt i gang, og det er altså nu, man skal slå til, hvis man vil nå at give sin have en god start. Den gode start kan være at lade traileren blive hjemme og i stedet lave sin egen kompost.
– Det er jo ganske nyt, at folk er begyndt at køre deres haveaffald op på genbrugsstationerne. Man plejede at beholde det i haverne, siger Merete Aaselund, der er formidler i Norfos, der driver genbrugspladsen i Allerød.
Og det haveaffald, man beholder, kan man passende lave til kompost. Den 20. april fra kl. 10-14 kan man i den forbindelse på genbrugspladsen i Allerød afhente en gratis pose med kompostorme, så man kan starte sin egen kompost hjemme i haven. Det er både godt for haven og godt for miljøet.
– Det er for at hjælpe biodiversiteten og miljøet ved at spare turen frem og tilbage fra genbrugsstationerne, siger Merete Aaselund.
Kompostorm
Kompostormene kaldes også lille brandorm.
Ormene er røde og gulstribede, og normalt 5-7 centimeter lange.
Når de bliver udsat for direkte sollys, vrider de sig.
Kompostormes foretrukne temperatur er 25 grader – men tåler ikke temperaturer over 28 grader.
Derfor skal man helst ikke placere komposten i fuld sol.
Om vinteren skal man sørge for at komposten ikke udsættes for frost – så dør ormene, og komposteringen går i stå.
Kilde: Havenyt.dk
Læs også: Dræb sneglene nu
Gode råd fra haveeksperten
Når man afhenter kompostormene på genbrugspladsen, følger der en vejledning med til opstart af egen kompost. Ifølge Berit Rørbøl, haveekspert hos videnscenteret Bolius, kan man også have gavn af de gratis orme, hvis man allerede har en kompost derhjemme.
– Man kan også bruge ormene, hvis man har en kompost, man synes er lidt død, og der ikke rigtig af sig selv kommer orm til den. Det kan for eksempel være, hvis man har en lukket kompostbunke, fremfor en der står på jorden, så kan dyrene godt have lidt svært ved selv at finde hen til den, siger Berit Rørbøl.
April er den helt store havemåned, og det er især, når man begynder at gå i haven, at komposten kan være god at have.
– Så går man og beskærer lidt og hiver ukrudt op, og så smider man det på komposten. Det kan også være gammelt køkkenaffald, for eksempel kanten på et salatblad, så bliver det til god kompost til haven de kommende år, siger hun.
Berit Rørbøl tilføjer, at man skal være opmærksom på, at en kompost også kræver pasning.
– Nogle gange skal man måske lige have den vendt. Den må helst hverken blive for våd eller for tør eller få for meget lys.
Miljørigtig have
Når nu man alligevel er i gang med sin hjemmekompost, så er der også andre ting, man kan gøre, for at hjælpe klimaet og biodiversiteten lidt på vej.
Ifølge Berit Rørbøl er genbrug af regnvandet et af de steder, man kan vælge at sætte ind.
– Du kan opsamle dit regnvand og bruge det i haven i tørre perioder – bare husk, at en sådan regnvandsbeholder skal tømmes og bruges, før den virker ved skybrud, siger Berit Rørbøl.
– Man kan også undgå for mange faste belægninger i haven, hvor regnvandet ikke kan sive ned. Faste beton-belægninger vil ofte få vandet til at løbe af og hen til nærmeste kloak, og så vil det løbe ned der og potentielt overbelaste kloaksystemet.
– Hvis man i stedet har noget vandgennemtrængelig belægning i haven, så kan det sive ned til jorden og blive optaget der, siger hun.
Kræsne insekter
Hvis man i april skal i haven og plante nyt, så kan man også være opmærksom på at vælge planter og blomster, der er vant til at leve i Danmark.
– Hjemmehørende planter er gode for biodiversiteten, siger Berit Rørbøl.
– Det er planter, som har levet i Danmark i tusindvis af år, og mange af de planter lever i et samspil med de insekter, som vi hører meget om, er ved at forsvinde.
De insekter kan godt være kræsne. Nogle af dem dem spiser fra en eller to forskellige arter af blomster.
– Så hvis man prøver at tilgodese de hjemmehørende arter, så giver det bedre føde til mange af vores insekter, som måske ikke synes at forædlede roser og indførte stauder er så spændende, siger Berit Rørbøl.
Hun tilføjer dog, at bare fordi man gerne vil passe på insekterne og biodiversiteten, behøver man ikke at gå på kompromis med haveindretningen.
– Du kan sagtens have en pæn have. Bierne er ligeglade med, om deres mad vokser i et rundt bed eller et højbed, så længe det er der. Man kan sagtens indrette og lege med farver samtidig med, at man gør noget godt for biodiversiteten, siger Berit Rørbøl.
Monokultur i køkkenhaven
Det er dejligt med en god, stor køkkenhave. Og selvforsyning er godt for klimaet. Man kan dog med fordel være opmærksom på, hvad man planter i sin køkkenhave.
– Køkkenhaven er næsten det modsatte af biodiversitet. Det er en absolut monokultur, siger Berit Rørbøl.
Monokultur betyder, at der kun vokser en enkelt plante i et område.
– Lægger du kartofler i køkkenhaven, så har du ofte fjernet alt andet, og så vokser der kun kartoffelplanter – det er ikke særlig spændende for biodiversiteten. Man kan sørge for at smide nogle vilde blomsterblandinger i randen af bedet, og så kunne man lade nogle af kålplanterne være ikke-tildækkede, så sommerfuglene kan spise dem.
Sådan gjorde vi: Journalisten så, at der på Allerød Kommunes hjemmeside var slået et opslag op om gratis afhentning af kompostorme. Journalisten tog derefter fat i Norfos, som er et tværkommunalt samarbejde blandt fem kommuner i Nordsjælland om at drive affaldspladser. Journalisten kontaktede også en haveekspert fra videnscenteret Bolius, der blev interviewet om gode råd til miljøvenlig have. Alle kilder er interviewet over telefon.