Hillerød Forsyning er endnu engang omdiskuteret i kommunalvalget. Moderaternes spidskandidat Thomas Elong ønsker at ændre den nuværende konstruktion, hvor formandsposten er besat af byrådsmedlemmer. Han mener, at en så stor virksomhed bør drives på et professionelt grundlag.
– Det handler om, at en virksomhed, der har ansvar for kritisk infrastruktur, bør ledes professionelt. Og det vil den ikke være, så længe vi politikere sidder for enden af bordet, siger han.
Elong mener, at de tidligere politiske bestyrelser har manglet den nødvendige faglighed.
– Hver evig eneste gang må vi sande, at de ikke har de kompetencer, det kræver at sidde i en bestyrelse for en stor virksomhed, siger han.
Han refererer herefter til sager hvor Hillerød Forsynings ledelse er kritiseret for blandt andet direktørers lønninger, firmabilsordninger, kunstindkøb og mangelfulde referater.
Professionel kurs for forsyningen
Hans Christian Nordahl (LA) støtter ønsket om at ændre den nuværende politiske styringsmodel. Han mener, at bestyrelsen bør have et klart fagligt flertal.
– Der skal helt klart være en overvægt af professionelle. Gerne meget få eller slet ingen politisk udpegede, siger han.
Han peger på, at politikere risikerer at blande rollerne, når de både sidder i bestyrelsen og fører tilsyn med selskabet.
– Det kan være problematisk, hvis dem, der træffer beslutningerne, også skal føre tilsyn med beslutningerne, siger han.
Da kommunalt ejede selskaber ofte har politisk sammensatte bestyrelser, kan det være vanskeligt at vurdere, i hvilken grad en professionel bestyrelse kan gavne driften. Aarhus Vand har dog en bestyrelse, der består af både byrådsmedlemmer og eksterne fagfolk, og blev i 2024 kåret til Årets offentlige bestyrelse, hvor netop diversiteten i kompetencer blev fremhævet. Deres bestyrelsesformand er heller ikke medlem af byrådet.
Miljøet må ikke tabe
Den nuværende formand, Tue Tortzen fra Enhedslisten, afviser kritikken af, politisk tilstedeværelse i Hillerød Forsynings bestyrelse, da beslutningerne der tages har så stor indflydelse på både borgere og natur.
– Vi skal regne med at forsyningen er den største miljømuskel der er i kommunen, siger han.
Han peger på, at de miljømæssigt ansvarlige løsninger ikke altid er de billigste, og at man derfor er nødt til at se på det fulde billede.
– Det ville være langt billigere at køre spildevandsslam ud på markerne end at få det brændt eller tørret. Men vi er nødt til at se det i en samfundsmæssig sammenhæng.
Ifølge Tortzen risikerer miljøet at tabe, hvis styringen alene måles på pris og drift.
– Og det (miljøet) er jo på spil hvis der kommer nogen ind, som bare sidder og ser på, hvordan det kan drives billigst muligt.
Tue Tortzen mener ikke, at problemet skyldes, at kommunen fører tilsyn med sine egne bestyrelser. Han erkender, at samarbejdet mellem kommunen og forsyningen kan være tungt og præget af bureaukrati, men mener, at det skyldes politiske rammer og mangel på ressourcer, frem for den politiske ledelsesform.
Han afviser samtidig, at tidligere sager stadig tynger forsyningen.
– Det er fortid. Det er seks år siden, vi havde de problemer, og det er der gjort op med.