Flere får EHS
EHS er en lidelse som indtil videre har ca. 600 registrerede tilfælde i Danmark. En risikovurdering foretaget af EU Kommissionen viser, at godt 3-10% af den europæiske befolkning lider af EHS. Folk, der lider af EHS, reagerer med forskellige symptomer, når de opholder sig i nærheden af udstyr, der afgiver elektromagnetisk stråling, f.eks. fra mobiltelefoner, trådløst internet osv.
Selvom tallene stiger, er lidelsen endnu ikke godkendt i Danmark som en egentlig diagnose. Dette er til trods for, at flere lande i Europa har indført restriktioner som f.eks. Sverige, der har anerkendt det som et funktionelt handicap.
Ifølge professor og institutleder for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet Albert Gjedde hænger dette sammen med, at sygdommen endnu ikke har været mulig at påvise.
Der er ingen fagfolk, der påstår, at de ikke fejler noget, men det har ikke været muligt at påvise, at der er noget galt med dem. Det gælder jo mange lidelser, specielt på det psykosomatiske område, forklarer han. Albert Gjedde, professor og institutleder for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet.
Stress relateret lidelse
Psykosomatiske klager er generelt stigende i samfundet, og ifølge Albert Gjedde bliver der klaget over mange forhold, der ikke tidligere er blevet klaget over, som f.eks. angst, fobi, søvnløshed og kronisk træthed.
– Det er som om, der er en generel stigning i antallet af klager, der umiddelbart ikke har en konkret årsag. Jeg tror, at det handler om meget komplekse ting. Jeg tror, at meget af det har noget at gøre med såkaldt stress. I det hele taget forekommer mobilforbrug og internet jo som noget, der i den grad kan forårsage stress, siger Albert Gjedde.
Det kan ifølge Albert Gjedde, være en lettelse for folk at lukke ned, slukke mobilen eller ikke tjekke sine mails, men det er ikke ens betydende med, at man har en decideret overfølsomhed.
– Hvis der er god effekt ved at lukke ned for det, er det er jo nødvendigvis ikke forklaringen på, at man ikke kan tåle det. Det kan omhandle andre problemer, der ikke nødvendigvis kan knyttes til en fysisk lidelse.
Opret strålefri-zoner
En af dem, der mener at lide af EHS, er Vibeke Frøkjær Jensen. Hun forstår ikke, hvordan EHS ikke er anerkendt som et funktionelt fysisk handicap. Hun foreslår, at man opretter zoner, hvor EHS-ramte kan trives.
– Jeg ønsker, at der oprettes ”hvidzoner”, hvor EHS ramte kan leve et normalt liv. At strålingen fjernes fra offentlige rum som biblioteker, sportsanlæg og især offentlige transportmidler. Der burde i det mindste være strålingsfrie kupeer i togene, især for børnenes skyld, siger Vibeke Frøkjær Jensen.
Skraldespandsdiagnose
Generelt mener hun, at der er et stort problem med, at man har en slags ’skraldespandsdiagnose’ for diagnoser, som lægevidenskaben ikke kan bekræfte. Derved vil flere blive diagnosticeret forkert og blive behandlet for noget psykisk, som i virkeligheden kan påvirke kroppen fysik, mener hun.
At sundhedsstyrelsen nægter at anerkende EHS, kan derfor forårsage tusindvis af ødelagte liv. Det betyder, at en del af de 300.000 mennesker, der har fået en såkaldt skraldespandsdiagnose, i virkeligheden kan have EHS.
EHS-ramt, Vibeke Frøkjær Jensen.
Vibeke Frøkjær Jensen forklarer, hvordan flere videnskabelige studier har bevist, at elektromagnetisk stråling kan påvirke kroppen. I værste fald kan det betyde begyndende organsvigt og svær sygdom, forklarer hun. Derfor er Vibeke Frøkjær Jensen også glad for, at hun har haft mulighed for at diagnosticere sig selv, da hun har en baggrund indenfor genomisk mikrobiologi.
– Jeg er rigtig glad for, at jeg havde baggrund til selv at finde ud af, hvad jeg fejlede, fordi jeg i dag formentlig ellers ville have været invalideret og sikkert også tvangsmedicineret.