Unge i Rødovre Kommune kæmper med stress, angst og ensomhed: »Det her kan vi jo slet ikke leve med«

Grønne områder, som led i at fremme trivslen, er en del af Rødovre Kommunes sundhedspolitik. Foto: Cecilie Thurecht.

Der er sket en stigning i dårlig mental sundhed blandt unge i Rødovre. Sådan lød meldingen, da Rødovres kommunalbestyrelse ved et bestyrelsesmøde d. 25. oktober 2022 fik fremlagt en række nøgletal af Social- og Sundhedsforvaltningen. 

Nøgletallene for kommunen viser, at 12 procent af borgerne føler sig ensomme, knapt ni procent oplever angstsymptomer, hvor 32 procent oplever et højt stressniveau.

Tallene udspringer af den femte sundhedsprofil for kommunerne i Region Hovedstaden, som belyser trivsel, sundhed og sygdom blandt borgere fra 16 år og derover. Heri står det klart, at flere unge mistrives, og at især unge kvinder oplever et højt stressniveau. 

At der er sket en stigning i unges mistrivsel gennem årene giver anledning til bekymring. Det mener Annie Arnoldsen Petersen (S), som er formand for Rødovre Kommunes Social- og Sundhedsudvalg. Derfor er det også et problem, som man i kommunen nu vil undersøge nærmere.

– Sundhedsprofilen viser jo tydeligt, at det går stille og roligt den gale vej. Det gælder både for ensomhed og stress. Så den bruger vi selvfølgelig, når vi tilrettelægger indsatsen i vores sundhedspolitik. For det her kan vi jo slet ikke leve med, altså at de unge har det så skidt, siger hun.

Udvalgte nøgletal i Rødovre Kommune 2021

  • Ensomhed hos 12%, sammenlignet med 7% i 2017
  • Højt stressniveau hos 32%, sammenlignet med 24% i 2017
  • Angstsymptomer hos 8,6%, sammenlignet med 7% i 2017
  • Depressive symptomer hos 9%, sammenlignet med 7% i 2017
  • 41 % af unge kvinder i alderen 16-34 år har et højt stressniveau

Kilde: Social- og Sundhedsforvaltningen.

Tilbud skal gøres mere synlige
Trods høje ambitioner i sundhedspolitikken, indsatser i sundhedscentret, et stærkt samarbejde med psykiatrien og kommunal støtte til flere selvhjælpsgrupper, er der alligevel mere at gøre for dem, der har det svært.

Problemet bunder dog ikke i selve kvaliteten af de nuværende løsninger. Tværtimod handler det om, at løsningerne ikke er synlige nok for borgerne, som har brug for dem. Det mener Annie Arnoldsen Petersen.

– Det, som vi især kan gøre, er, at få det ind i folks bevidsthed at det eksisterer. Vi skal gøre tilbuddene tilgængelige, og vi skal fortsætte med at italesætte ved enhver lejlighed, at vi har et stort udbud af indsatser, som borgerne kan benytte sig af, siger hun.

Ikke godt nok
Selvom der i kommunen findes flere tilbud til de psykisk sårbare, mener Jette Louise Larsen (K), medlem af Social- og Sundhedsudvalget, ikke, at der bliver gjort nok. Især ikke når det gælder forebyggelse og om at være der for de borgere, som er særligt sårbare.

– Det her skal løses på den lange bane, og vi skal forebygge og være der for børn, unge og familier, inden de knækker helt sammen. Vi skal være nemmere at få fat på, før det går galt, og netop dét er vi ikke gode nok til, siger Jette Louise Larsen, som i denne sag udtaler sig personligt og ikke på vegne af udvalget.

At der kan gøres mere for borgerne, er Annie Arnoldsen Petersen da også enig i. Det er til trods for de mange tilbud, kommunen i forvejen tilbyder.

– Man skulle jo tro, at det bare gik fantastisk, men det gør det ikke. Vi har jo mange tilbud, og det er helt klart de kontakter, vi skal skrue på. Vi ved godt, hvad vi skal gøre mere af, og vi skal derfor ikke ud og opfinde den dybe tallerken, siger formanden.

Større end bare Rødovre
Det er dog ikke kun i Rødovre Kommune, at unge i højere grad mistrives. Tallene fra sundhedsprofilen tegner et billede af, at der er tale om en generel tendens i hele landet. Dermed står kommunerne med et komplekst problem, som ikke kan forventes at blive løst her og nu. Det mener Jette Louise Larsen.

– Der er ikke et quick-fix til noget af det her. Det er et landsdækkende problem, som ikke bare kan løses med, at man laver en hjemmeside, et projekt eller lignende. Men det er godt, at de her tal kommer frem, for så ved vi mere om, hvad vi har med at gøre, siger hun.

Selvom der i forvejen er meget hjælp at hente fra kommunen, vil Annie Arnoldsen Petersen ikke afvise, at der kan komme nye initativer i spil. Det skyldes, at vi har at gøre med et problem, der rummer flere lag.

– Når vi får gravet os dybere ned i det, så kunne man da sagtens forestille sig, at vi kan få nye idéer. Og det er helt klart dét, vi vil gå i gang med nu. Gå et spadestik dybere og nå ind til roden af problemet, afslutter Annie Arnoldsen Petersen.

Læs også: Succes med rygestop i Rødovre »Kondien blev bedre, astmaen fik det bedre, og maden smager bedre«

Sådan gjorde vi: Efter at have læst flere mødereferater på kommunens hjemmeside, faldt den journaliststuderende over et møde vedrørende Sundhedsprofilen 2021. Efter en nærmere gennemlæsning af tallene stod det klart, at de viste en stigning i dårlig mental sundhed blandt de unge borgere. Herfra blev flere af medlemmerne i kommunens Social- og Sundhedsudvalg kontaktet for yderligere informationKilderne er interviewet over telefon.