Hormonforsker: “Det er helt klart cocktail-effekten, som påvirker os mest”

Hormonstyrrende stoffer er særligt farlige for fosterudviklingen. Foto: Pexels.com

De findes allerede i de fleste hjem. Cremer, vaskemiddel, shampoo, rengøringsmidler –  de giver os ikke bare pleje og holder hjemmet rent. De er også med til at udsætte os for en cocktail af hormonforstyrrende stoffer og uønsket kemi.

Det er en af pointerne, som Anna-Maria Andersson vil fortælle om til sit foredrag på Forskningens Døgn.

– Først og fremmest vil jeg fortælle om, hvorfor hormoner er så vigtige for os. Derudover vil jeg fortælle lidt om, hvilke stoffer der findes og deres effekt.

Det centrale for mennesker er, at man er opmærksom på cocktail-effekten – altså, at man udsættes for flere forskellige stoffer gennem mange produkter. Der forstyrrer vores hormoner.

De mest veldokumenterede stoffer er bisphenol A og ftalater. Men der er rigtig mange studier om stoffer, hvor meget tyder på, at de er hormonforstyrrende. Dog er det en lang proces, før man med sikkerhed kan konstatere, at et stof er hormonforstyrrende.

– Det er en stor udfordring, at der er rigtig mange kemikalier, hvor vi har mistanke om, at de er hormonforstyrrende, men hvor vi mangler tilstrækkelige data til at kunne handle på det, fortæller Anna-Maria Andersson.

Særligt problematisk i forhold til gravide
Anna-Maria Anderssons forskning har særligt fokus på kønshormoner. Heraf også påvirkningen af fosteret, når en kvinde lige er blevet gravid.

Hun peger på, at det kan have uønskede virkninger for fosteret at blive udsat for mange hormonforstyrrende stoffer. Her understreger Anna-Maria Andersson, at der kan opstå varige skader, hvis hormonerne forstyrres.

”Et meget følsomt tidspunkt er fosterudviklingen. På det her tidlige stadie, hvor hele reguleringen af, hvordan fosterets organer dannes, dét er styret af hormoner. Hvis hormoner forstyrres netop her, så risikerer man, at organer ikke dannes på den rigtige måde.”

Hvad er hormonstyrrende stoffer?- WHO’s definition på hormonforstyrrende stoffer: “Et hormonforstyrrende stof er et udefra kommende stof eller en blanding, der ændrer funktion(er) i hormonsystemet og dermed forårsager sundhedsskadelige virkninger i en intakt organisme eller dens afkom eller (under)populationer” (IPCS / WHO, 2002).

– Hormonforstyrrende stoffer bruges blandt andet til at blødgøre plastik og konservere hudplejeprodukter.

Kilde: Miljøstyrelsen

Forbrugerrådet: ”Det kan være svært at finde rundt i.”
I Forbrugerrådet oplever man også stor interesse for at søge viden på dette område, blandt andet gennem deres app Kemiluppen. Der kan være mange, som ikke ved noget, men det er særligt dem, som ikke er opmærksom på uønskede kemikalier.

For selvom vi har regulering og lovgivning inden for EU omkring uønsket kemi, er det ikke det samme som at der ikke kan være skadelige stoffer i vores produkter.

– Det kan godt komme som en overraskelse for folk og som en form for forargelse, og så tænker forbrugerne: der er stoffer, som er skadelig for min reproduktion, som faktisk godt må være i min creme? Kan det være rigtigt?, fortæller projektleder fra Forbrugerrådet, Stine Müller.

Hvad kan forbrugerne gøre?
Det kan være svært at have det fulde overblik som forbruger, når det drejer sig om at beskytte sig selv og sine børn mod hormonforstyrrende stoffer.

Anna-Maria Andersson fremhæver, at vi ikke kan gøre alt, og at det langt hen ad vejen også er et spørgsmål om den rette lovgivning.

– Hvis man gerne vil gøre noget, så gå efter svanemærket eller allergimærket. Vi skal huske på, at det ikke er sort eller hvidt, og at det omhandler hvilke risici der er, og hvordan vi kan nedsætte dem.

Anna-Maria Andersson tilføjer, at man også kan undgå at købe ting over nettet uden for EU, for at opnå bedre beskyttelse. Selvom hun mener, at reguleringen inden for EU ikke perfekt, så er den betydelig bedre end andre steder i verden.

Stine Müller fra Forbrugerrådet anbefaler også at holde øje med miljømærkerne og bruge Kemiluppen.

– De her miljømærker er jo tredjepartscertificeret, det vil sige, at der er nogle andre som har været inde og undersøge produktet. Og så brug vores app Kemiluppen. Specielt når det er kosmetik, personlig hygiejne eller rengøringsmidler.

Foredraget: ”Hormonforstyrrende stoffer – hvad gør de ved os?” kan bookes både i Nordsjælland, Storkøbenhavn og Midt- og Vestsjælland. Bookingsdatoer er mellem d. 20.-25. april og kan findes inde på Forskningens Døgns hjemmeside.

Sådan gjorder jeg: Først kontaktede jeg Anna-Maria Andersson om et interview. Hun står for foredraget og forsker i hormonforstyrrende stoffer. Derefter kontaktede Forbrugerrådets presseafdeling og blev sat i kontakt med projektleder Stine Müller til et interview.

Leave a Reply

Your email address will not be published.