Når man bevæger sig rundt blandt bassinerne fyldt med dyr, giver den dæmpede belysning følelsen af, at man er under vand. En lille jomfruhummer gemmer sig i sin hule, så kun de lyserøde kløer kigger frem. Sildenes skæl skinner, når de reflekterer lampens lys. En havtaske ser pludselig ikke helt lige så flad ud, når den ikke ligger på is i en køledisk, men flyder tæt ved akvariets bund.
I skrivende stund er Øresundsakvariet imidlertid lukket, men planlægger at genåbne til maj. Det er dog ikke kun et gensyn med dyrene, gæsterne kan glæde sig til.
Der venter nemlig også helt ny viden om akvariets klogeste beboer: den ottearmede blæksprutte.
Læs også: Varmere vejr lokker nye arter til Danmark
I juni 2020 fik akvariet en ung hun-blæksprutte. Efter at have pådraget sig skader i sit akvarie blev hun flyttet til et backstage-bassin, hvor hun overtog et sort rør, hun nægtede at komme ud af. Dyrepasserelev Uno Gregersen fandt hurtigt ud af hvorfor: Blæksprutten havde lagt æg.
– Det var jo ikke så godt, for de bliver hos æggene, indtil de klækker, de spiser ikke, og så dør de. Men så tænkte jeg: Det skal ikke ske på min vagt! Jeg er der jo for at hjælpe hende, siger Uno Gregersen.
Han har arbejdet på akvariet i to år og specialiseret sig i arbejdet med den ottearmede blæksprutte.
Dyrepassereleven prøvede i lang tid at præsentere både levende krabber og krabbestykker for hunnen og efter en periode uden held, fandt han pludselig tomme krabbeskaller i bassinet. Han satte et overvågningskamera op og så, at hun blev i røret, men trak det med sig rundt og på den måde passede æggene samtidig med, at hun fangede krabberne.
Æggene klækkede ikke, da de nok ikke havde været befrugtet, men hunnen blev hos dem, til de gik i opløsning af sig selv. Og modsat sine artsfæller lagde hun sig ikke til at dø, men levede flere måneder endnu.
Det har man ikke set før. Så jeg var helt oppe at køre.
Uno Gregersen, dyrepasserelev
Ny opdagelse
Akvariechef for Øresundsakvariet Jens Peder Jeppesen har heller ikke kendskab til, at andre akvarier har haft succes med at få en almindelig ottearmet blæksprutte til at overleve efter at have udklækket sine æg. Han påpeger også, at vores viden om blæksprutterne stadig kan udvides.
Selvom blæksprutten døde i december og dermed ikke blev så gammel, som almindelige ottearmede blæksprutter plejer at blive i fangeskab, er det dog stadig imponerende, hun blev så gammel.
– Den overlevede i meget, meget lang tid, efter den burde have været død. Det kan jo godt være, der er nogle informationer, vi ikke har dér. At der jo er nogen, der faktisk overlever et stykke tid efter, siger Jens Peder Jeppesen.
Og netop fordi der stadig er nye ting at opdage, bliver man i Øresundsakvariet ved med at studere dyret.
Klik på billederne, for at åbne galleriet.
Godt forhold kan have gjort forskel
Selvom det er usikkert, hvad der gjorde udfaldet, har akvariechef Jens Peder Jeppsen et bud på, hvorfor blæksprutten overlevede.
– Det har højst sandsynligt noget med plejen at gøre, siger han.
En pleje, der kun var mulig, fordi Uno Gregersen havde opbygget en forbindelse til dyret. Dyrepassereeleven mener nemlig, det var på grund af forholdet til hunnen, at han overhovedet kunne få kontakt til blæksprutten, mens hun rugede.
Der er meget arbejde forbundet med blæksprutterne. De intelligente dyr kræver nemlig meget opmærksomhed, da de hurtigt keder sig. Blæksprutter har et godt syn og smager med deres tentakler, så håndteringen involverer en masse nær kontakt og berøring. Netop det var dog anderledes under udrugningen.
INFO OM BLÆKSPRUTTER
-
- Den almindelige ottearmede blæksprutte hedder octopus vulgaris på latin. Oktopus er oldgræsk og betyder “otte fødder”.
-
- Octopus vulgaris lever hovedsageligt i Atlanterhavet, men har været på besøg i Øresund flere gange.
-
- Blæksprutter er bløddyr og dermed tæt beslægtet med snegle og muslinger.
-
- Der findes over 800 forskellige arter af blæksprutter, både med ydre, indre eller ingen skal.
-
- Den eneste hårde del på ottearmede blæksprutter er deres “mund”. De har nemlig et næb, der minder om en papegøjes.
-
- Blæksprutten anses for at være det mest intelligente hvirvelløse dyr.
-
- Kolosblæksprutten, den største kendte tiarmede blæksprutte, formodes at kunne blive op til 18 m lang og veje et ton.
Kilde: The Smithsonian Institution Det er et af verdens førende museums- og forskningsinstitutioner. Hovedsædet er Washington D.C.
– Hun skubbede til min hånd, når jeg stak den ned. Det var først senere, jeg fandt ud af, at de er meget aggressive, når de har æg. Så det er meget stort, hun ikke bed mig, forklarer Uno Gregersen.
Læs også: Efter hundeboom advarer dyrlæge: Pas på din lockdown-hund i genåbningen
At det har fordele at opbygge gode relationer mellem dyrepasser og dyr, fortæller også træningskoordinator for Zoologisk Have i København, Annette Pedersen. Et godt forhold kan nemlig gøre det væsentligt nemmere at håndtere dyrene. Det er meget forskelligt, hvordan forskellige akvarier, parker og zoologiske haver håndterer forholdet mellem dyrepasser og dyr. Hvor tæt relationen kan blive, afhænger dog især af den enkelte dyreart.
– Langt de fleste dyr er jo slet ikke interesseret i at blive rørt af mennesker. Det er dog godt, at dyrene ikke er bange for deres plejere. Nogle dyr, som næsehorn og tapirer, er rigtig glade for at blive rørt. Men målet er ikke at gøre nogle af dyrene tamme, understreger Annette Pedersen.
Uno Gregersen italesætter også vigtigheden af, at blæksprutten føler sig tryg. Det er den vigtigeste lektion, han har taget med sig til arbejdet med den nye blæksprutte.
Læs også: Over 30.000 flere solgte fisketegn i år: Lystfiskeri er mere populært end nogensinde før
Trygheden har også en positiv effekt på gæsterne.
– Jo mere du har kontakt, jo mere slapper den af, jo mere kan jeg bruge den til formidling og vise, at den ikke er farlig og faktisk er meget nuttet, siger han.
Sådan gjorde vi: Journalisten kontaktede dyrepassereleven, da han kendte ham gennem en fælles ven og vidste, han arbejde på Øresundsakvariet. Efter at have spurgt ind til, hvad der skete på akvariet, foretog journalisten et personligt interview om blæksprutten. Derefter kontaktede han Københavns Universitet for at tale med en ekspert og blev videreformidlet til chefen for akvariet, der er knyttet til Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. En personlig kontakt hjalp med formidlingen af interviewet af medarbejderen i Zoologisk Have.