Influenzaen er på vej: Sådan undgår du, at dit barn rammes

Børnene rammes lettest af influenza, da deres immunforsvar endnu ikke er så stærkt.
Foto: Pixabay

Sidste år slog influenzasæsonen rekorder. En rekord, som mange af os nemt kunne være foruden i år.

Influenzaen i denne sæson befinder sig fortsat på et lavt niveau, men inden længe, må mange flere ringe og konfronterer chefen med det benhårde faktum, at de må blive hjemme i dag. Enten med sig selv under dynen eller et sygdomsramt barn under armen.

Da børn endnu ikke har opbygget et ligeså stærkt immunforsvar som de voksne, der er omkring dem, er børn den største smittekilde. De er mest modtagelige overfor sygdommen, og det betyder også, at det ofte er børn der bærer influenzaen med sig indenfor hjemmets fire vægge og smitter resten af familien.

Det er derfor vigtigt at både forældre og institutioner er opmærksomme på en række gode vaner, barnet kan læres for at undgå sygdommen.

De gode vaner vi giver vores børn

Ifølge praktiserende læge Birgitte Møller er håndhygiejnen for alvor en vane, børn bør tillæres for at undgå influenza-feberen. Dette skyldes, at hænderne er det sted, hvor flest bakterier gemmer sig.

– Hvis man kan blive bedre til at vaske hænder, kan det hjælpe rigtig meget, fortæller praktiserende læge Birgitte Møller.

Birgitte Møller tilføjer, at en effektiv metode til at opgradere børnenes håndhygiejne er, at have sprit til hænderne, enten i hjemmet eller i børnenes institution.

– At have noget sprit i en institution, en lille squid ekspenser, som børnene kunne gå hen under lige en gang imellem. Det ville faktisk gøre en forskel, siger Birgitte Møller.

Birgitte Møller opfordrer også til, at institutionerne er opmærksomme på renligheden af de ting, børnene eksempelvis kan finde på at tage i munden.

– De små børn skal ikke sidde og dele sut og sådan noget. Så skal legetøjet selvfølgelig rengøres ordentligt, fortæller Birgitte Møller, og anerkender, at det selvfølgelig er en stor opgave for institutionerne.

Send ikke et sygt barn i institution

Flere har klaget over det gennem tiden, og institutioner opfordrer til, at man ikke gør det. Lad vær’ med at sende dit barn i institution med sygdom. En opfordring Birgitte Møller også vil komme med.

– Det ,forældrene kan gøre, er måske at være bedre til ikke at stikke børn en Panodil, og sende dem afsted for at se om det går, lyder det opfordrende fra Birgitte Møller, som fortsætter

– Det er så smittefarligt lige i starten af infektionen, og det er faktisk der, man får smittet de andre i institutionen, siger Birgitte Møller.

Boost barnets immunforsvar

For at have et barn, der bedst muligt undgår influenzaen, er det vigtigt, at du sørger for, at dit barn har et stærkt immunforsvar.

– Det kan man jo gøre ved at sørge for, at de får en sund kost og kommer udenfor. Ude børn er sundere end inde børn, fortæller Birgitte Møller.

Derudover understreger Birgitte Møller vigtigheden af at give dit barn vitaminpiller. Det er nemlig vigtigt med D-vitaminer til de danske børn.

– Alle børn bør få en almindelig vitaminpille hver dag hele vinteren, hvor der er D-vitamin i. Det er et budskab til alle danske børn. De skal have sådan en vitaminpille i vinteren. Fordi vi har så lidt sol i Danmark, så mangler man det D-vitamin, lyder det fra Birgitte Møller

Er dit barn særligt udsat – snak med barnets læge om vaccination

Raske børn skal ikke vaccineres mod influenza, men er dit barn særligt sårbart som konsekvens af diverse sygdomme, hvor de ikke tåler infektioner, lyder det klart fra Birgitte Møller, at din barn skal vaccineres.

– Hvis man har et barn, der er sygt, så skal de jo vaccineres, siger Birgitte Møller.

Dit barn skal være over seks måneder gammel, og herefter kan du rette henvendelse ved barnets læge, for at undersøge om dit barn bør vaccineres.

Sådan gjorde vi: Da den officielle influenzasæson er ovre os, kunne journalisten ikke spore nogle guides til, hvordan man beskyttede sit barn mod influenzaen. Dette undrede journalisten, da journalisten i sin research fandt frem til at barnet både er den mest udsatte og den største smittekilde. Journalisten kontaktede derfor den praktiserende læge Birgitte Møller, for at få hendes bedste råd til hvordan ens barn undgår influenzaen i influenzasæsonen.