Julefrokosterne nærmer sig: Tænk jer om, mænd

Ni ud af ti, der bliver taget for spritkørsel, er mænd. Foto: www.sikkertrafik.dk
Ni ud af ti, der bliver taget for spritkørsel, er mænd.
Foto: www.sikkertrafik.dk

Politiet stopper 100 personer i en spritkontrol. I 90 ud af de 100 tilfælde viser det sig at være mænd, som sidder bag rettet. Sagt på en anden måde: Ni ud af ti, der bliver taget for spritkørsel, er mænd, viser tal fra Rådet for Sikker Trafik.

– Mænd sidder oftest bag rettet, men det er ikke ni ud af ti kilometer, som bliver kørt af mænd. Mænd er mere tilbøjelig til at overskride spiritusgrænserne og drikker mindre kontrollerende end kvinder. Der ligger en grad af risikovillighed i det, siger Lars Fynbo, som har lavet et ph.d.-projekt med fokus på spritkørsel.

Hos Rådet for Sikker Trafik ved man godt, at ni ud af ti, der bliver taget for spritkørsel, er mænd. Derfor arbejder organisationen for at inkludere og ramme særligt mænd, når de udarbejder spritkørselskampagner.

Læs også: Psykolog: Dårligt arbejdsmiljø udfordrer julefrokosterne

– Mænd er mere udsatte end kvinder. Mænd har en evne til at overvurdere egne evner. Vores kampagner er målrettet mod mænd. Kampagnernes budskaber er, at mænd skal tænke sig bedre om og lade bilen stå. Kampagnerne er opbygget og bliver distribueret sådan, at det er mænd, som skal rammes, siger pressechef Søren Ørsted Pedersen.

– Alkohol er en central ingrediens ved julefrokoster. Det er den af to årsager. Alkoholen spiller godt sammen med den mad, man spiser. Den anden årsag er, at alkoholen skaber en form for løssluppenhed, siger Lars Fynbo.

Kan alkoholen udelades ved julefrokoster?

Det korte svar på det spørgsmål er et nej. Alkohol passer nemlig godt sammen med det sociale arrangement, som en julefrokost er, og samtidig er den med til at bløde stemningen op.

– Alkohol er en central ingrediens ved julefrokoster. Det er den af to årsager. For det første spiller alkohol godt sammen med den mad, man spiser. Den anden årsag er, at alkoholen skaber en form for løssluppenhed, siger Lars Fynbo.

Spritkørsel

  • 157 dræbte i spritulykker siden 2011
  • 984 alvorlig kvæstet i spritulykker siden 2011
  • Alkohol er involveret i hver femte dødsulykke i trafikken
  • Forbrændingen af alkohol starter først efter 45 minutter
  • Man forbrænder cirka én genstand på en time og 15 minutter

Kilde: Rådet for Sikker Trafik og Vejdirektoratet.

Når man tidligere har prøvet at køre spritkørsel, og man med baggrund i sine tidligere erfaringer tror, at man kan finde ud af at køre bil i påvirket tilstand, sætter spritbilisten sig bag rettet igen. Men både det fysiologiske og det mentale forandrer sig, når alkoholen er kommet indenbords.

– Det bliver farligt, fordi ens reaktionsevne bliver nedsat eftertrykkeligt. Derudover stiger ens risikovillighed også. Noget man ville være forsigtig med, når man ikke har drukket, kaster man sig lettere ud i, når man har drukket. Derudover tager øjet længere tid til at omstille sig fra lys til mørke og omvendt, siger Janne Tolstrup, som forsker inden for alkohol.

– Når de store julefrokoster begynder at starte i slutningen af november, vil politiet også være klar med ekstra spirituskontroller, siger Thomas Kristensen fra Rigspolitiet.

Politiet og Rådet for Sikker Trafik i samarbejde

For at imødekomme de mange julefrokoster har politiet og Rådet for Sikker Trafik indgået et samarbejde med det formål at reducere antallet af spritbilister. Begge parter vil sætte mere fokus på spritkørsel i slutningen af november.

– Når de store julefrokoster begynder at starte i slutningen af november, vil politiet også være klar med ekstra spirituskontroller, forklarer Thomas Kristensen fra Rigspolitiet.

Læs også: Julefrokoster gavner din arbejdsplads

I samme periode, som politiet indsætter ekstra spritkontroller, de såkaldte julespirituskontroller, intensiverer Rådet for Sikker Trafik også deres fokus på spritkørsel.

– Spritkampagnerne starter her i slutningen af november og kører hele december ud, siger Søren Ørsted Pedersen.

Antallet af dræbte i spritulykker i trafikken er faldet fra 48 i 2011 til 24 i 2015, viser tal fra Vejdirektoratet.