Rundt om et langt træbord i det økologiske supermarked SpiGo på Nørrebro i København sidder 27-årige Candela Vargas sammen med tre andre unge kvinder og putter frø fra løvstikke, grønkål og solsikker i poser, de selv har foldet.
Politisk aktivisme er, hvad de unge mennesker har gang i, når de deler frøene gratis ud til interesserede havefolk. Selvom det ser fredeligt ud, så bryder de dansk lovgivning, som forbyder private at bytte frø. Loven skal sikre en ensartet fødevareproduktion og kontrol med udviklingen.
“Skal vi så bare nøjes med de par sorter af hver grøntsag, som det kan betale sig for industrien at producere? Og skal vores forfædres plantearv til os monopoliseres af store virksomheder?” De spørgsmål stiller initiativet Frø Popup på deres hjemmeside. Og svaret fra de venstreorienterede aktivisterne rundt om bordet er et klart, nej!
– Det her er super lokalt, fordi folk kan så frø i deres egne haver, og det er en revolution i sig selv. Men vi vil også gerne have stor politisk indflydelse for at kunne ændre loven, fortæller Candela Vargas om initiativet.
Jeg tror, det giver en slags politisk saltvandsindsprøjtning, at græsrodsbevægelser, der har virkelig fornyende visioner for, hvad demokrati skal være, begynder at lykkes.
Sune Haugbølle, lektor på Institut for Samfund og Globalisering
Læs også: Politisk aktivisme blomstrer
‘Kan vi’ være aktivistiske i Danmark?
Det er ikke kun på Nørrebro i København, at folk engagerer sig for at skabe politisk forandring. I Sydeuropa stryger de venstreorienterede partier ind på de magtfulde poster. Partiet Syriza vandt valget i Grækenland i starten af året, og dets spanske pendant, partiet Podemos (red. oversættes til “vi kan”), har på et lille år formået at samle et stort antal spaniere bag sig. Men ulmer systemkritik og aktivisme også i Danmark?
– Det oplagte svar er jo, at den venstreorienterede opblomstring er et svar på finanskrisen, men den her regenerering af venstrefløjen har fundet sted i mange år nu, udtaler lektor på Institut fr Samfund og Globalisering Sune Haugbølle.
I sommer dukkede en dansk afdeling af Podemos-bevægelsen op. ”Podemos Danmark” hedder de, og de har fået lov til at låne både navn og manifest fra søsterpartiet i Spanien. Der har ikke fundet nogen officiel optælling sted, men Podemos Danmarks gruppe på Facebook tæller knap 1.000 medlemmer. Hvorvidt det er egentlig politisk engagerede medlemmer eller nysgerrige journalister, er dog svært at vurdere.
Fakta om Podemos i Spanien
- Partiet blev officielt stiftet d. 17. januar 2014 i Madrid
- Universitetsprofessoren Pablo Iglesias er partiets frontfigur og medstifter
- De seneste meningsmålinger fra februar tyder på, at Podemos bliver Spaniens største parti til det kommunale valg d. 24. maj
- Podemos står til at få omkring 23 % af vælgernes stemmer
- Fristen for afholdelse af parlamentsvalget i Spanien er 20. december i år
- Det politiske manifest fokuserer blandt andet på at afskaffe politisk korruption og skatteunddragelse
– Det er jo tydeligt, at krisen ikke er så dyb her i Danmark, som den er i Spanien. Så en direkte sammenligning er jo ikke mulig. Det vi gerne vil have, det er, at tingene vokser op nedefra. Vi vil prøve at samle almindelige folks utilfredshed. Ideen er i virkeligheden, at samle hele venstrefløjens uenighed, ligesom de gjorde i Spanien, fortæller Steen Hartmann, der er med i den daglige koordinering af bevægelsen, som er det tætteste, man kommer på en partiledelse. Men Podemos Danmark er ikke et parti.
– Alene ordet parti får folk til at få kuldegysninger, fordi de tænker på topstyring og politikerlede. Så vi vil prøve noget helt andet med at give folk direkte stemmeret, understreger Steen Hartman, der i marts måned skal forsøge at danne mere klar struktur og formål for bevægelsen.
Læs også: Fredsaktivist: Alarm-armbånd vil give dig tryghed
Alle stemmer skal høres
Politiske partier er altså blevet et fy-ord for mange på venstrefløjen. Også for Candela Vargas, som selv kommer fra Granada i Sydspanien, men har boet i både Danmark og Spanien siden 2008. I Spanien var hun med, da de første store demonstrationer dukkede op i 2011 en uge før det nationale valg.
– Demonstrationen var ikke arrangeret af partier. Det skulle være helt apolitisk. Det var det, der fik mig til at dukke op, forklarer Candela Vargas.
De store socialdemokratier kan godt være bekymrede for deres politiske magt rundt omkring i Europa.
Sune Haugbølle, lektor på Institut for Samfund og Globalisering
Demonstrationen udviklede sig hurtigt, fik kæmpe tilslutning i hele Spanien og varede flere måneder, fordi folk slog lejr og besatte rådhuspladserne i næsten alle de store byer i Spanien.
– På alle rådhuspladserne rundt i Spanien havde vi kæmpe store højtalere med mikrofoner, hvor alle kunne komme forbi og sige deres meninger. Især de døvstumme var meget engagerede, fordi de pludselig kunne blive hørt af mange, når folk oversatte, hvad de ville sige over mikrofonen, fortæller hun mens hendes hænder konstant bevæger sig omkring hende og op til munden, som en fiktiv mikrofon, så hendes krop fungerer som en naturlig forlængelse af fortællingen.
Politiske frø spredt ud over Europa
Ud af demonstrationerne i Spanien voksede der mange politiske initiativer. Den største af dem, er bevægelsen Podemos, der ligger et sted mellem en folkebevægelse og et egentligt parti.
Podemos kan altså sammenlignes med en håndfuld politiske frø, der blev kastet ud over det spanske landskab, slog rødder lokalt og voksede sig stærk i det lokale miljø. Men frøene er nu nået længere ud end Spanien. ”Circulo Podemos Londres”, ”Podemos Belgica” og ”Podemos Berlin” på Facebook vidner om, at jorden også er gødet i de mere nordlige egne for politisk forandring.
Nye partier på venstrefløjen
- Podemos i Spanien (2014)
- Alternativet i Danmark (2013)
- Movimento 5 stelle i Italien (2009)
- Le Front de Gauche i Frankrig (2008)
- Syriza i Grækenland (2004)
- Bloco de Esquerda i Portugal (2000)
– Jeg tror, det giver en slags politisk saltvandsindsprøjtning, at græsrodsbevægelser, der har virkelig fornyende visioner for, hvad demokrati skal være, de begynder at lykkes, udtaler Sune Haugbølle, lektor på Institut for Samfund og Globalisering og underviser i nutidens sociale bevægelser.
Ifølge Sune Haugbølle er det dog mest i den sydlige del af Europa, man kan se de politiske bevægelser røre på sig.
– De store socialdemokratier kan godt være bekymrede for deres politiske magt rundt omkring i Europa. Jeg vurderer, at der vil opstå flere lignende venstreorienterede partier. I blandt andet Italien er der stor basis for det, men måske også i Nordeuropa.
Tilbage i København lægger Candela Vargas de sidste poser med frø i kurven og sætter dem over på tag-selv-bordet i midten. På den måde sætter Candela Vargas frø frem, der både kan få planter, politiske ideer og møder til at spire frem hos dem, der tager en pose med hjem.