For mange katteejere kan det være vanskeligt for dem at vurdere, hvornår en kat har smerter, og der kan derfor gå lang tid, før katten bliver slæbt med til lægen. Men problemerne er derfor ikke mindre. Ifølge Tanddyreklinikken i Ballerup, lider op mod hver anden kat i Danmark af alvorlige tandproblemer. Klinikken har derfor besluttet at give gratis tandtjek i hele november måned.
Det er kommet, som følge af en ny katte-kampagne Tanddyreklinikken har startet.
Lene Ruhnau, administrator og presseansvarlig forklare om projektets formål:
”Vi gør det, fordi vi syntes, det er et overset problem. Der har været rigtig meget om hunde, der har lidet af tandproblemer, men ikke særlig meget om katte, selvom det er et stort problem”.
Gratis tandtjek er det første tiltag i projektet om fokus på danske katte, og klinikken vil henover vinteren 2012/2013 lægge yderligere fokus med flere tiltag
Kroppen nedbryder tænderne
Et af de mest udbredte tandproblemer blandt de danske katte og som rammer hver anden kat i Danmark, er de såkaldte resportive læsioner:
”Det er en sygdom, som desværre kan være svært at se med det blotte øje. Det er en bakterie, som starter i roden, der derefter går op og nedbryder tanden. Processen er meget smertefuld for katten”.
Lene Ruhnau fortæller også, at katteejere først opdager problemet når skaden er sket, ved at tanden er knækket eller tænderne bløder voldsomt. Lene Ruhnau håber derfor, at en del katteejere udnytter den gratis måned der er i November, da man på den måde kan lære, hvad man skal kigge efter inden skaden er sket:
”Man skal holde øje med, om kattene sover mere end normalt, måske holder sig lidt for sig selv. Samtidig er det en god ide at købe sig en baby tandbørste og børste deres tænder eller evt. bare kigge på tænderne og se hvordan det ser ud”.
Den gratis konsultation koster normalt 600kr og er først til mølle princip. Så snart der er booket op i November, er tilbuddet ikke længere aktuelt.