Kend din fodboldmetafor om EU

Hjælper fodboldmetaforerne på forståelsen af EU? Hjælper EU med forståelsen af fodbold? Eller forsimpler metaforerne mere, end de gavner? Her er en liste med eksempler, der alle kan bruges om politikere, medlemsstater og EU’s institutioner. Bedøm selv.

football_sports_game_267299_l
Foto: Everystockfoto

En glidende tackling: Hvis en politiker verbalt eller politisk angriber en politisk aktør. Eksempel: Da Morten Messerschmidt gav Helle Thorning-Schmidt en verbal sviner i Europa-Parlamentet. Se klippet her

At snuble over spillereglerne: Hvis man roder rundt i EU’s indviklede lovgivningsprocesser. Eksempel: Danmark overtræder EU-lovgivning ved at have særregler for børnechecken.

soccer_arena_football_267252_l
Foto: Everystockfoto

At skyde bolden til hjørne: Hvis man undgår at tage stilling til en betændt sag og i stedet udskyder den (også kaldet at sylte).

At kridte banen op: Når EU eller en politiker i Bruxelles kridter banen op for en debat eller et valg ved at udtale sig bombastisk i medierne omkring en anden aktør.

 

Foto: Nathan F. Kilde: Flickr.
Foto: Nathan F. Kilde: Flickr.

Gult kort: Når man får en advarsel i EU. Det gule kort er faktisk skrevet ind i Lissabontraktaten, og det er en mulighed, som medlemsstaterne har for at advare Kommissionen om, at den går for langt. Læs også: Fodboldmetaforer om EU giver os hjemmebanefordele

 De andres banehalvdel: Hvis Europa-Kommissionen bevæger sig lidt for langt ind på medlemsstaternes selvstændighed og får en advarsel i form af det gule kort.

football_fever_fans_898482_l
Foto: Flickr.

Selvmål: Hvis en politiker kommer til at udtale sig om noget, som i sidste ende går ud over hende eller ham selv. 

Karantæne/dømt ude: Når en medlemsstat eller politiker har gjort noget, der er så skidt, at de ikke får lov til at få indflydelse. Eksempel: Silvio Berlusconi er trods genstridig kamp blevet nægtet at stille op til Europa-Parlamentet af den Italienske domstol efter anklager om korruption. Læs også: Berlusconi dømt ude af politik

soccer_ncaa_collegecup_659976_h
Foto: Flickr.

Mandsopdækning: Når man bruger alle kræfter på at gøre en politiker eller en EU-institution  magtesløs i en politisk sag. Også kaldet at gå efter manden i stedet for bolden. 

 At være i offensiven: Når man laver aktiv og aggressiv politik. Hvis man vil se en god kamp, kan man følge kandidaterne  til Europa-Parlamentsvalg, når de går til hinanden på Twitter.

Foto: Flickr.
Foto: Flickr.

At være i defensiven: Når man bruger kræfterne på at forsvare status quo i stedet for at lave ny lovgivning. Man kan også være i defensiven, hvis man som politiker benægter en sag eller ikke svarer telefonen, når journalisterne ringer.

At være spilbar: Når en aktør viser, at man er klar til blive inviteret indenfor til forhandlinger. Eksempel: Tobakslobbyismen i Bruxelles bruger mange  ressourcer på at påvirke parlamentsmedlemmerne og lader dem altid vide, at de står til rådighed med inputs og gode råd. Læs også: Tobakslobbyister bruger ufine metoder.

Foto: Benno Hansen Kilde: Flickr.
Foto: Benno Hansen
Kilde: Flickr.

Hjemmebanefordel: Hvis man klarer sig bedre, fordi man er hjemme i enten sin nationalstat eller Bruxelles. Eksempel: Connie Hedegaard er populær herhjemme, selvom klimaplanerne ikke altid lykkes, og selvom Konservative styrtdykker i meningsmålingerne.

At kende banen: Når man som politiker kender reglerne, banen og spillet og derfor føler sig ovenpå. Eksempel: Når Morten Messerschmidt altid bliver ringet op af danske journalister, fordi han altid har et kort og klart svar klar.

Foto: Flickr.
Foto: Flickr.

Offside: Når en politikker bliver fanget i at være kommet for langt ud og bliver overrasket.

At skyde over mål: Når en politiker eller institution prøver at få lidt for meget indflydelse, eller når man overvurderer sine egne chancer og bliver lidt for ivrig. Eksempel:  Nogle vil nok mene, at EU skyder over mål, når der lovgives om krumningsgraden på agurker. Læs også: Kommissionen vil undgå flere krumme agurker

 

denmark_copenhagen_lyngby_1235858_h (1)
Foto: Stig Nygaard. Kilde: Flickr.

Saksepark: Når man tager en risiko inden for politik. Hvis det lykkes, er det super fedt, men hvis det fejler, har man skudt over mål.

At blive udvalgt til truppen: Når man bliver spottet som ungt politisk talent og sendt til Bruxelles. Eksempel: Til det aktuelle parlamentsvalg har både Radikale og Dansk Folkeparti to unge mennesker som nummer to på listen. Anders Vistisen (DF) har gode chancer for at blive valgt. Læs også: Ungt DF-håb kan være på vej til EU-parlamentet.

 

Læs også: Sproget spænder ben for viden om EU