Nogen bliver hentet i store eksklusive biler, nogen i kareter, men de fleste konfirmander i København bliver eskorteret til fods. Fælles for de konfirmander, der i år bliver konfirmeret den 5. maj, er, at de skriver historie. De bliver de sidste konfirmander, der bliver konfirmeret på store bededag.
Læs også: Ungdomskirker oplever stigende interesse
Trods store protester blev SVM-regeringens forslag om at sløjfe store bededag vedtaget, og det fylder i de københavnske menigheder, når foråret nærmer sig, og teenagerne i de københavnske sogne skal bekende deres kristne tro. Mest hos de forældre, der skal planlægge deres børns konfirmationer.
– Det er klart, at der er folk, der ærgrer sig over, at konfirmationerne ikke ligger fast på store bededag længere, men vi har mødt kæmpe forståelse fra dem fremadrettet, siger Barbara Potapenko Jensen, der er præst i Sct. Matthæus Kirke i Vesterbro Sogn, og som står for konfirmationerne på store bededag.
En helt speciel dag i år
At konfirmationen på mange måder bliver anderledes og særlig i år vil ifølge Barbara Potapenko Jensen blive markeret, men hun oplever ikke, at det fylder hos konfirmanderne.
– Det er klart, det bliver sandsynligvis nævnt i talen til konfirmanderne, at det er særligt på mange måder, også fordi det er den sidste store bededags-konfirmation, men større nummer gør vi ikke ud af det. Det er ikke det, der skal være i fokus, og det er ikke det, de unge, der bliver konfirmeret i år, egentlig går op i. De er bare glade for, at de får deres konfirmationsdag.
Læs også: Kirker tænker corona-kreativt for at redde julegudstjenesten
På samme måde fylder den sløjfede store bededag heller ikke så meget hos hende selv.
– Jeg er relativt ny præst, så det med at store bededag er lig med store konfirmationsdag, det har jeg ikke, siger hun.
De vil komme til at skrive historie, det er jeg ikke i tvivl om, men vi skal ikke have nogen politisk dagsorden ved den sidste konfirmation, det ville være unfair over for de unge
Leif G. Christensen, sognepræst, Helligåndskirken
Anderledes står det til i Helligåndskirken, hvor Leif G. Christensen skal konfirmere konfirmanderne den 5. maj. Her er konfirmationsholdet, der ligger på store bededag, særlig populært.
– Store bededag er en stor konfirmationsdag, og det har det været i mindst 50 år, vi har også konfirmationer andre dage, men lige den dag har været specielt populær, fordi den ligger op til en weekend, siger han.
Bliv klogere på store bededag
- Store bededag er en særlig dansk helligdag, der altid falder den fjerde fredag efter påske.
- Store bededag har ikke, i modsætning til andre helligdage, sin oprindelse i biblen, men blev indført i 1686 af biskoppen Hans Bagger, der samlede en række bededage, der var blevet indført i kølvandet på grund en række uroligheder i Danmark.
- Oprindeligt var store bededag tiltænkt bod, bøn og faste.
- I dag forbindes store bededag mest med varme hveder og konfirmationer.
- Den 14. december 2022 præsenterede den nye SVM-regering sit regeringsgrundlag, hvor det fremgik, at store bededag fra 2024 ikke længere ville blive betragtet som en helligdag.
- Den 28. februar stemte Folketinget SVM-regeringens forslag om at sløjfe store bededag igennem.
Kilde: Folkekirken.dk
Ingen politisk agenda i konfirmationstalen
Leif G. Christensen selv vil italesætte vigtigheden af dagen, når han står over for konfirmanderne, men han er også bevidst om, at det er deres dag.
– De vil komme til at skrive historie, det er jeg ikke i tvivl om, men vi skal ikke have nogen politisk dagsorden ved den sidste konfirmation, for det ville være unfair over for de unge, siger han.
Han understreger, at bemærkningen ikke skal falde på bekostning af konfirmanderne.
– Vi skal ikke tage noget fra de unge, der skal konfirmeres. Det vil være konfirmationen, der får fokus, understreger han.
Leif G. Christensen mener ligesom Barbara Potapenko, at det er de kommende konfirmandforældre, der er mest trætte af, at store bededag bliver afskaffet.
– Folk har disponeret allerede på forhånd mange år frem, så et års varsel er ikke nok for konfirmandforældre. For at gøre skaden så lille som muligt, så har vi forsøgt at fastholde det i den samme weekend.
Konfirmationer i Sct. Matthæus Kirke og Helligåndskirken vil henholdsvis blive lagt lørdag og søndag i den weekend, hvor store bededag ville have ligget.
Sådan gjorde vi: Idéen til denne artikel stammer fra idéen om en sæsonbestemt nyhed. Samtidig har den også rod i noget aktuelt, da sløjfningen af store bededag er en nylig hændelse, der påvirker noget, der foregår hvert år. Journalisten har kontaktet kilder via telefon, hvor begge præster blev interviewet.