Kommunerne udnytter unge sygeplejerskers arbejdskraft

Sygeplejerskestuderende bliver ofte brugt som arbejdskraft på de klinikker, hvor de er i praktik. Men det er i strid med reglerne, de får nemlig ikke elevløn. De unge har krav på en vejleder og uddannelse i praktikperioden.

Men der er mange steder, hvor vejledning er meget dårlig eller endda ikke-eksisterende. Det siger Niklas Lange, som er formand for Sygeplejerstuderendes Landssammenslutning. Han oplever, at mange af de studerendes vejledere har så travlt med kontorarbejde, at de reelt ikke vejleder de unge.

»Det er overhovedet ikke optimalt. Hospitalerne og kommunerne skal blive bedre til at forstå, at uddannelse er en vigtig opgave, og at det er noget som skal prioriteres,« siger han og tilføjer, at han ikke ønsker at de studerende får lærlingeløn:

»Vores uddannelse er en uddannelse. Det er ikke meningen, at vi skal bruge den på at arbejde, men på at lære. Vi har brug for al den tid, vi har i praktik, til at uddanne os. Vi skal ikke indgå i normeringen og lave slaveopgaver,« understreger Niklas Lange.

Han tilføjer dog, at der findes praktiksteder, der tager praktikopgaven seriøst, men at alle sygeplejersker skal have en god uddannelse, ligegyldigt hvor de kommer hen. 

Kommunerne afviser kritikken

  

Hos Kommunernes Landsforening (KL) afviser man, at der overhovedet er et problem.

  

»Vores synspunkt er, at der ikke er noget problem. Vi ville gå ind i sagen, hvis vi fik at vide, at der var et problem, men det er ikke det, der er sagen. Så længe de studerende når deres mål og får deres uddannelse, så lever vi op til vores ansvar,« siger Ursula Dybmose, konsulent for arbejdsmarked og uddannelse for KL.

»Lad pengene følge de studerende«

  

Ifølge Niklas Lange skyldes problemet, at den enkelte klinik ikke direkte får penge for de studerende, de har under uddannelse. Systemet fungerer nemlig sådan, at hver kommune får en samlet pose penge til at uddanne sygeplejerskestuderende gennem et bloktilskud. Det betyder, at det enkelte kliniksted ikke mærker økonomisk, om de har to eller fire studerende på afdelingen.

  

»Hvis kommunerne får en pose penge, så er der ikke styr på, om de bruger dem på at uddanne os. Det er et rigtigt stort problem, for det gør, at klinikkerne ikke tænker uddannelse som en ren opgave,« siger Niklas Lange.

Sygeplejerstuderendes Landssammenslutning foreslår, at pengene følger den enkelte studerende, så klinikken mærker, at de får penge til at uddanne de studerende. Det vil også give mulighed for at trække pengene fra de praktiksteder, som ikke giver de studerende, den vejledning, de har krav på, siger Niklas lange. Men kommunerne spænder ben for den plan.

»Det er rigtig godt, at de studerende går konstruktivt ind i det her og kommer med et forslag til, hvordan man kunne løse det anderledes. Det ændrer bare ikke ved, at man normalt fordeler midlerne på den her måde. Og hvis man skal ændre ved det, er der jo flere parter, der skal være enige, og kommunerne er ikke enige i den her sag. Det kan godt være, at de studerende siger, at det kan gøres bedre, men der er jo mange ting, der kan gøres bedre,« siger Ursula Dybmose.

Læs også:

Skadestuepersonale har for travlt til at indberette fejl

Overfyldte fængsler presser fængselsbetjente