Foto: Fængselsforbundet
Det kan være ekstremt hårdt at blive sygemeldt med for eksempel PTSD eller blive udsat for vold på arbejdet i Kriminalforsorgen. Det er derfor vigtigt, at de ansatte får talt om de svære eftervirkninger.
Derfor har Kriminalforsorgen oprettet et nyt forum i november 2019, som afholdes tre forskellige steder i landet. Første møde blev afholdt i Odense d. 12 november og cirka 30 var tilmeldt.
Møderne skal give både tidligere fængselsansatte, men også nuværende ansatte, som har oplevet ubehagelige episoder i fængselsverdenen, mulighed for at mødes og dele erfaringer.
Møderne er åbne for alle ansatte i Kriminalforsorgen, men tovholder for projektet og chefkonsulent i Kriminalforsorgens koncern HR Eva Worm mener, at møderne primært vil henvende sig til det uniformerede personale som for eksempel er fængselsbetjente, værkmestre eller transportbetjente.
– Vi har i en årrække arbejdet med en flerhed af tryghedsskabende initiativer i forhold til vores personale. Mange af initiativerne har været rettet mod det uniformerede personale i Kriminalforsorgen. Der er også et politisk fokus både på politibetjente og fængselsbetjente, som kommer alvorligt til skade i tjenesten, siger Eva Worm.
En vej ud af isolation
På baggrund af det besluttede Kriminalforsorgen derfor i sommeren 2019 at udvide rækken af initiativer med netværksmøder i forhold til alvorligt tilskadekomne og deres pårørende.
Formanden for fængselsforbundet Bo Yde Sørensen mener, at det er et initiativ, som har manglet i fængselsverdenen.
– Det er initiativ målrettet kollegaer, som har haft dårlige oplevelser i Kriminalforsorgen, og dem har vi et hav af. Nogle har været udsat for ting, som pludselig er opstået, mens andre har oplevet ting, som har opbygget sig gennem flere år. Historisk har der ikke været fokus på den slags før, siger han.
Læs også: Overfyldte fængsler presser fængselsbetjente
Eva Worm håber, at møderne kan være en vej ud af den isolation og situation, som deltagerne oplever at være i, hvad end de stadig er ansat i Kriminalforsorgen eller er tidligere ansatte.
– Fokus i netværket er at etablere et fællesskab. Fællesskabet kan reducere oplevelsen af at være isoleret og alene ved, at deltageren får bekræftet, at der er andre, som har tanker og oplevelser som mine, uddyber hun.
Hårde arbejdsforhold
Samtidig peger Bo Yde Sørensen på, at nogle af de problematikker som fængselsansatte døjer med i hverdagen blandt andet er voldsepisoder og trusler. Han påpeger dog, at antallet af anmeldte voldsepisoder dog i indeværende år er faldende, mens at trusler mod personalet er stigende.
Det mener han er med til at gøre hverdagen svær for det personale, der arbejder i Kriminalforsorgen.
Voldsepisoder og trusler har altid været et problem. Når du ser på en ti-årig periode, så er der et tårnhøjt antal episoder. Aktuelt hedder det sig, at der rent statistisk sker mere end ét overfald mod fængselsbetjente hver eneste dag i øjeblikket.
Bo Yde Sørensen, formand for Fængselsforbundet
– Voldsepisoder og trusler har altid været et problem. Når du ser på et over for eksempel en ti-årig periode, så er der et tårnhøjt antal episoder. Aktuelt hedder det sig, at der rent statistisk sker mere end ét overfald mod fængselsbetjente hver eneste dagi øjeblikket, uddyber han.
Hvordan kommer man videre efter et overfald?
Hos Kriminalforsorgen ønsker man ikke at anvende møderne til udelukkende at tale om konkrete episoder fra arbejdet i fængslerne, men derimod fokusere på at hjælpe deltagerne videre i livet.
Eva Worm forklarer, at de konkrete sygesager eller personalesager ikke vil drøftet på møderne, da fokus er på at møde fælles ligesindede.
– Tilbagemeldingen fra deltagerne i går var, at der var noget helende ved at være sammen med andre, som forstod en, når man fortalte, hvordan man kan få det. Deltagerne sagde, at der var noget befordrende ved at når, de beskrev, hvordan de kunne have det, hvis de tænkte tilbage på episoder og arbejdsliv i fængslet, så var der ikke nogen der betvivlede dem, siger hun.
Klik på punkterne for at læse fakta om fængselsbetjente. Artiklen fortsætter under grafikken.
Foto: Fængselsforbundet
Tavshedspligt og en maske på
Som ansat i Kriminalforsorgen er man underlagt tavshedspligt og må derfor ikke tale med sin familie eller omgangskreds om for eksempel de indsatte, it, sikkerhedsmæssige forhold i fængslerne og oplysninger, der hører under privatlivet.
Tavshedspligten betyder dog ikke, at de fængselsansatte ikke må fortælle om blandt oplevelser eller episoder, som er sket i deres arbejde i Kriminalforsorgen.
Formanden for Fængselsforbundet Bo Yde Sørensen mener dog, at de fleste ansatte ikke benytter sig af denne mulighed.
– De ansatte er meget dårlige til at få talt om det og gøre noget ved det, fordi vi har en kultur, hvor man er nødt til at have en maske på, når man går på arbejde, fordi vi alle sammen er hinandens sikkerhed, siger han.
Han oplevede selv, da han startede i Kriminalforsorgen, at det at bede om hjælp var et tegn på svaghed, som gjorde det svært for ansatte at stå frem og give udtryk for, at de havde brug for hjælp.
– Da jeg startede for 20 år siden, sagde en gammel kollega til mig, at hvis man skal have psykologhjælp som fængselsbetjent, så er man en sikkerhedsrisiko, og så kan man ikke være i systemet. Det var sådan ligesom ”velkommen til”. Sådan siger man ikke mere, men der er stadig en grad af sandhed i det udtryk, forklarer Bo Yde Sørensen.
Læs også: Tidligere indsat: Spjældet gjorde mig ti gange så hardcore og kriminel
Chefkonsulent Eva Worm kan godt forstå, hvorfor en del af de ansatte og tidligere ansatte måske finder det svært at åbne op omkring deres arbejde til pårørende.
– Vi afholdte en række møder for et par år tilbage grundet nogle voldsomme overfald på vores medarbejdere i fritiden. Her kunne pårørende også deltage. De pårørende ved ikke altid så meget om arbejdslivet i fængslet. En af tilbagemeldingerne dengang var, at de ønsker at skåne deres pårørende. De tænker, at deres familie ikke skal blive bange. Derfor fortæller de ikke så meget om arbejdet i fængslet, siger hun.
I det nye forum er deltagerne selv med til at sætte rammerne og bestemme hvilke emner, som der skal snakkes om, dog deltager en psykolog fra Dansk Krisekorps og to medarbejdere fra Kriminalforsorgens HR-afdeling i møderne.
Ansatte beder om hjælp for sent
Formanden for Fængselsforbundet Bo Yde Sørensen peger på, at mange ansatte i Kriminalforsorgen beder om hjælp alt for sent i processen, hvilket gør, at et højt antal ansatte ender med at forlade jobbet. Ifølge tal fra Fængselsforbundet stopper to fængselsbetjente for hver gang én ansættes.
– Det man sigter på, i øjeblikket i Kriminalforsorgen med personalesituationen, er, at få færre til at forlade Kriminalforsorgen og så forsøger man at gøre noget ved den mentale hygiejne hos de ansatte. Vi ligger ca. mellem 140 og 200 om året, som forlader Kriminalforsorgen, siger han.
Det har også været en udfordring for Kriminalforsorgen at nå ud til de tidligere ansatte, som initiativet henvender sig til, da en stor del af dem ikke er ansat længere. Chefkonsulent Eva Worm er dog tilfreds med det antal deltagere, som indtil videre er tilmeldt.
– Vi har i øjeblikket ca. 30 tilmeldinger i alt til alle tre møder, siger hun.
Symptombehandling
Bo Yde Sørensen håber, at de ansatte vil benytte sig af tilbuddet om at mødes og få sat ord på de svære sider ved jobbet. Samtidig savner han dog andre initiativer, som ikke er symptombehandling af de problematikker, som der er i Kriminalforsorgen.
– Det her initiativ vil være en behandling af symptomer hos ansatte, som allerede har det dårligt, men det har ikke nogen forbyggende effekt i forhold til, om andre bliver udsat for nøjagtig det samme i dag eller i morgen, forklarer han.
Hos Kriminalforsorgen håber man, at møderne på længere sigt kan være med til at skabe større indsigt i, hvilke problemer de ansatte går rundt med, hvilket forhåbentlig kan have en forebyggende effekt overfor de mange ansatte i Kriminalforsorgen.
– Vi tænker, at vi på møderne også får viden om, hvordan vi kan sætte tidligere ind i forhold til belastninger i arbejdslivet. Vi får viden om, hvad det er, vi kan gøre, så vi forhåbentlig på sigt kan fastholde flere i arbejdet og reducere belastningerne, siger Eva Worm.
Pårørende har også mulighed for at deltage i møderne og på den måde få større indblik i hvilke tanker og problematikker, som er fælles for både de ansatte og tidligere ansatte.
Sådan gjorde vi: Jeg læste på Fængselsforbundets side, at dette nye initiativ var på vej. Jeg kontaktede derefter både Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet for at høre deres mening om, hvorfor et nyt forum for ansatte i Kriminalforsorgen er opstået.