Kritik af ny lov om børnecheck: Mor og far ligestilles på bekostning af børnene  

Ligestillingen mellem far og mor må ikke ramme børnene, mener flere organisationer.
Arkivfoto: Karoline Lykkesbo

Traditionen tro plejer børnepengene at trille ind på mange mødres bankkonto en gang hver tredje måned. Penge, der skal sikre nogle af de ekstra omkostninger, som børn kræver, såsom nye fodboldstøvler, en skoletaske eller flyverdragt til den kolde tid.

Men fra det nye år sendes pengene til både mødre og fædrene. En ny lovændring ligestiller nemlig far og mor i udbetalingen af børnepenge. Lovændringen får imidlertid nu kritik, blandt andet for at kunne skabe flere konflikter blandt fraskilte forældre.

De kritiske røster kommer blandt andre fra organisationen Mødrehjælpen, der rådgiver og støtter gravide og børnefamilier, der har det svært.

Børnetilskuddet er penge til børnene, og hvis det lander i et skænderi mellem mor og far om, hvorvidt børnene enten skal gå til fodbold, ballet og desuden om, hvem der skal betale, så er jeg optaget af, at vi får passet på de børn, der står i midten af de her konflikter, siger Trine Schaldemose, der er vicedirektør i Mødrehjælpen.

Læs også: Fattige børn er oftere ensomme

Ifølge Trine Schaldemose spiller økonomien en helt central rolle i de konflikter, som eksempelvis udspiller sig hos skilsmissefamilier. Hun mener, at en ligestilling af far og mor vil øge konfliktniveauet i de skilsmisserelationer, der i forvejen er svære.

Ligestilling eller børneperspektivet?

Den nye lov, der træder i kraft fra januar 2022, sikrer, at forældre med delt forældremyndighed ligeledes får delt børnepengene. Eksempelvis vil et skilt forældrepar til et barn på halvandet år, kunne se frem til 2314,5 kr. hver. Når barnet bliver tre år vil beløbet falde til 1833 kr., og ved syv års alderen 1441,5 kr. hver. Det er netop i forhandlingen af hvem af forældrene, der skal betale hvad, at konflikterne ifølge kritikken vil opstå.

Det vil skabe konflikter, og det er hamrende synd for børnene.
Jesper Lohse, landsformand i Foreningen Far

Trine Schaldemose mener, at kampen for ligestilling har taget pladsen for, hvad der egentlig er bedst for børnene.

Fakta om børnepengene

Fra januar 2022 vil forældre med fælles forældremyndighed i udgangspunktet skulle splitte de nedenstående beløb. Beløbet vil dog nedsættes for en forælder, hvis der i forvejen trækkes topskat hos denne.

  • 0-2 år = 4.629 kr. (pr. kvartal)
  • 3-6 år = 3.666 kr. (pr. kvartal)
  • 7-14 år =2.883 kr. (pr. kvartal)
  • 15-17 år=961 kr. (pr. måned)

Kilde: borger.dk

– I et ligestillingsperspektiv og for de fleste familier giver loven rigtig god mening. Mange vil endda slet ikke opdage ændringen, hvis de for eksempel i forvejen har fælles økonomi. Problemet er, at vi har en familieretslovgivning, der siger, at den vil sætte børnene først, og at det ikke handler om forældrenes rettigheder eller deres ret til børnene. Men her sætter vi ligestilling over børneperspektivet, siger Trine Schaldemose.

I ligestillingens navn

Lovændringen blev allerede fremlagt tilbage i 2018 på baggrund af en rapport fra Skatteministeriet. Årsagen til den nyantændte debat om, hvorvidt det er ligestillingen eller børnenes tarv, kan ligeså spores tilbage til Skatteministeriets rapport, der indledes med ordene: Det er, ud fra et ligestillingsmæssigt synspunkt, blevet kritiseret, at børne- og ungeydelsen som udgangspunkt udbetales til barnets mor”.

Dengang var ligestillingsspørgsmålet også et centralt hovedargumentet bag lovforslaget.

Mai Mercado (K) var daværende børne-og socialminister og stod bag forslaget tilbage i 2018. Hun pegede dengang på, at forældrene netop skulle ligestilles:

– Der har været et ønske og politisk enighed om at få et system og regler, som passer til den tid, vi lever i, og at gøre op med forældet tankegang om, at mor passer børn, og far går på arbejde og tjener pengene, sagde Mai Mercado (K) i et interview til Kristeligt Dagblad 23. april 2018.

Hun anerkendte dengang, at der er en del konflikter om netop børne- og ungeydelsen i skilsmissefamilier.

– Jeg tror ikke, at vi helt undgår konflikter om økonomi ved at lave denne ændring, men der har været et politisk ønske om at modernisere reglerne. Jeg køber ikke præmissen om, at forskning skal afgøre fordelingen af denne ydelse. Det her sker af politiske årsager, sagde hun til Kristeligt Dagblad.

Fakta om skilsmisser

  • Omtrent hvert tredje barn oplever, at forældrene bliver skilt
  • Under 8 % af børnene bor hos deres far
  • Ca 75 % af alle skilsmisseforældre samarbejder uden myndighedsafgørelse
  • Langt de fleste skilsmisser sker, mens barnet stadig er lille.
  • Der er 66 % større risiko for at blive skilt, hvis man har et barn på 1 år, end hvis man har et barn på 16 år.

Kilde: sundhed.dk

Foreningen Far: Ligestilling er børnenes tarv

Blandt dem, der har været i tæt kontakt med udfordringerne i ligestillingen inden for børnetilskuddet, er Jesper Lohse, landsformand i Foreningen Far, der til dagligt rådgiver fædre om familie og børn. Han mener, at den nye ligedeling er en positiv udvikling.

– Ligestilling betyder noget for os alle sammen. Vi er i fuld gang med at ligestille kvinderne i arbejdslivet, derfor er vi også nød til at ligestille mændene i familielivet. Ellers går det ud over børnene. Hvis både far og mor skal fuldt ud på arbejdsmarkedet, så bliver børnene taberne, siger Jesper Lohse, landsformand i Foreningen Far

Læs også: Forsker: Børn og husarbejde skaber uligeløn

Trods Jesper Lohses håbefulde syn på tanken bag loven, ser han dog noget kritisk på lovens udformning. Helt konkret sætter loven nemlig et snit ved, at hver forælder mindst skal have barnet 6 dage ud 14 dage for at modtage de delte børnepenge. Dette vil ifølge Jesper Lohse være endnu et redskab til nye konflikter i skilsmissefamilierne.

– Der vil være mødre, der vil kæmpe for en 9/5 ordning, mens faren vil kæmpe for en 8/6. Det vil skabe konflikter, og det er hamrende synd for børnene. I dag er man såkaldte ligeværdige forældre, hvis man har en 9/5, 8/6 eller 7/7 ordning. Det giver forældrene ro, da der ikke vil være en økonomisk årsag til, at skulle diskutere den ene eller andet, siger Jesper Lohse.

Det har ikke været muligt at få en udtalelse fra børne- og uddannelsesminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) eller børneordfører Jens Joel (S), da de ikke er vendt tilbage NetAvisens henvendelser.

Sådan gjorde vi: Journalisten har først lavet telefon interview med Jesper Lohse og Trine Schaldemose. Sidenhen har vi pr. opkald og sms prøvet at få en udtalelse fra børne- og uddannelsesminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og børneordfører Jens Joel (S). De lovmæssige detaljer er hentet fra SKM.dk og al statistik fra sundhed.dk.

Leave a Reply

Your email address will not be published.