Kritisk syge får det bedre i Whiskeybæltet

I dag rykker hele Helsingørs ortopædkirurgiske afdeling til Hillerød Hospital, og det er til fordel for patienterne

I dag rykker hele Helsingørs ortopædkirurgiske afdeling til Hillerød Hospital, og det er til fordel for patienterne

Der er godt nyt for Hillerøds patienter med brækkede hofte og ødelagte knæ. I dag flytter Helsingør Hospitals ortopædkirurgiske afdeling og de 50 ansatte til Hillerød Hospital.
Flyttevognene ankommer i dag pakket til bristepunktet med hofteproteser, save og gips i lange baner.

Ledende overlæge på ortopædkirurgisk afdeling på Hillerød Hospital, Leif Berner Hansen siger, at flytningen er en fordel for de patienter, der går og venter på en ny hofte. Han fremhæver, at patientsikkerheden øges, fordi der nu vil være flere og også bedre uddannede læger i vagt døgnet rundt. Dette er en stor fordel for de kritisk syge patienter.

Speciallægen arbejder hjemmefra
På Helsingør Hospitals ortopædkirurgiske afdeling har der kun været én yngre læge på vagt efter klokken 16 og hele døgnet i weekenderne. Det har dog været muligt for den yngre læge at tilkalde en speciallæge, der på disse tidspunkter har vagt fra hjemmet. Det bliver nu meget bedre, lyder meldingen.

Det er også en fordel for patienterne, at de ikke længere skal flyttes rundt imellem de to sygehuse.

Ingen problemfri flytning
Sammenlægningen blev besluttet som et led i hospitalsplanen fra 2007, og bliver i dag en realitet som følge af besparelser på Region Hovedstadens sundhedsområde. Flytningen er et skridt på vejen i planerne om et nyt nordsjællandsk supersygehus.

»Personalet bliver en del af nye faglige fællesskaber, og bliver en del af et stort sygehus,« siger Leif Berner Hansen.

Det er ifølge Leif Berner Hansen dog aldrig problemfrit med en sådan flytning. Størstedelen af personalet fra Helsingør får en del længere til arbejde. Det kommer også til at kræve en stor omstilling for de ca. 50 personaler, der kommer fra Helsingør Hospital.

»De kommer fra Helsingør, hvor de har været rigtig glade for at være, fordi det er et lille sted, hvor tingene har været effektive, og de har haft et godt arbejdsmiljø,« siger Leif Berner Hansen

Om en måned flytter også Frederikssunds ortopædkirurgiske afdeling til Hillerød.
 

Læs mere:

Ortopædkirurgisk afd. Hillerød Hospital

220 hospitalsansatte får fyreseddel i dag