Henrik Toft Jensen, lektor ved Roskilde Universitet, mener det er en god ide, at politikerne kigger på lovgivningen for, hvornår en borgmester kan suspenderes.
– Man skal kunne skille sig af med den, man har valgt til en post, og det går jeg ind for, siger Henrik Toft Jensen med henvisning til teoretikeren John Locke.
Den netop færdiggjorte rapport fra Farum-kommissionen anbefaler at lovgivningen skal gøre det nemmere for en kommunalbestyrelse at skride ind, hvis en borgmester handler i strid med loven.
Varsom med suspension
Henrik Toft Jensen mener, at det er en god idé at se på hvor længe en borgmester kan sidde for enden af bordet
– Det virkede absurd, at da sagen rullede, kunne Peter Brixtofte blive siddende som borgmester.
Men han mener også, der skal være et vist mådehold i en kommende lovgivning. For mange borgmesterudskiftninger er heller ikke gavnligt.
– Det skal til gengæld heller ikke være hver anden dag, for så er der heller ingen sammenhæg i den kommunale styring, pointerer Henrik Toft Jensen.
Fotoet er fra www.b.dk
Læs også: Regeringen vil gøre det nemmere at suspendere en borgmester