Foto:Morguefile
Nedtællingen er startet. Den 14. november bliver tre satellitter, hvis måleinstrumenter er udviklet på DTU, sendt ud i rummet af den europæiske rumfartsorganisation, ESA. Projektet, der hedder ”Swarm”, skal lave den mest nøjagtige kortlægning af vores magnetfelt, men har ikke sigte på at spå om Jordens endeligt.
”Det er ikke den slags spørgsmål, vi vil besvare med ”Swarm”. Med ”Swarm” skal vi prøve at undersøge, hvordan Jordens magnetfelt bliver dannet. Vi skal undersøge, hvilke processer i Jordens indre, der gør, at vi overhovedet har et magnetfelt, siger professor Nils Olsen fra DTU Space, der er en af hovedpersonerne i projektet.
- Magnetfeltet ligger som en bobbel omkring Jorden og virker som et beskyttelsesskjold mod al den stråling, der kommer ude fra rummet.
- Magnetfeltet beskytter Jordens atmosfære mod solvinden, som er den strøm af ladede partikler, som Solen sender.
- Magnetfeltet skabes af elektriske strømme, som kommer fra en bevægelse af smeltet jern i en flydende kerne i Jordens indre.
- Hvis kernen størkner, forsvinder magnetfeltet. Det var tilfældet på Mars.
Der er en risiko for, at det (magnetfeltet, red.) forsvinder. Jeg kan ikke sige, hvor stor den risiko er, men vi har jo set det på Mars. Mars har engang haft et magnetfelt, og nu er det væk.
Nils Olsen, professor ved DTU Space
Jordens magnetfelt er helt essentielt for, at der er liv på Jorden. Magnetfeltet beskytter således vores atmosfære mod solvinden. Uden et magnetfelt ville solvinden langsomt skrælle Jordens atmosfære af, og uden en atmosfære vil al liv på Jorden ophøre.
– Magnetfeltet er altafgørende for liv på jorden, slår Nils Olsen fast.
Læs også: Ny teknologi kan fordoble højden på skyskrabere
Man ved, at Mars engang havde et magnetfelt, der beskyttede planetens atmosfære. Mars’ magnetfelt eksisterer imidlertid ikke mere, og atmosfæren er blæst væk. Men kan det tænkes, at samme skæbne vil overgå Jorden?
– Der er en risiko for, at det (magnetfeltet, red.) forsvinder. Jeg kan ikke sige, hvor stor den risiko er, men vi har jo set det på Mars. Mars har engang haft et magnetfelt, og nu er det væk, fortæller Nils Olsen, der dog ikke ser det ske i den nærmeste fremtid.
– Det sker ikke her og nu. Det tager sikkert et par hundrede tusind år, siger han.
Solen æder Jorden først
Tina Ibsen, astrofysiker ved Tycho Brahe Planetariet i København, mener ikke, at det kommer til at ske. Af den simple grund, at Jorden simpelthen ikke vil eksistere til den tid, hvor Jordens indre kerne måtte størkne og dermed forårsage en opløsning af magnetfeltet.
– Nej, lige nu bliver den ved med at være, fordi jorden er stor nok til at holde gang i den her flydende kerne, så det er ikke noget, der vil ske, så længe Jorden eksisterer. Kernen størkner meget, meget langsomt, og det vil ikke ske, før solsystemet simpelthen holder op med at eksistere, lyder svaret fra Tina Ibsen, da hun bliver spurgt, om det er en mulighed, at kernen størkner.
Læs også: Derfor regner det mest om efteråret
Magnetfeltet er altafgørende for liv på jorden.
Nils Olsen, professor ved DTU Space
Hvad bliver så Jordens undergang?
– Om ca. 5 mia. år vil Solen dø. Før den gør det, vil den svulme op og blive til det, vi kalder for en rød kæmpestjerne. Den vil altså blive så stor, at den sluger Jorden, forklarer Tina Ibsen, der opsummerer i forhold til sandsynligheden for, at Jordens magnetfelt vil forsvinde:
– Med tiden vil det ske. Der er bare andre ting, der vil ske før, siger Tina Ibsen.