Private personer, firmaer, regioner og staten må alle producere el til eget forbrug – men ikke kommunerne. Vil danske kommuner have solcelleanlæg, skal de oprette deres energiproduktion som selvstændige energiselskaber. Det er resultatet af en nyfortolkning af Elforsyningsloven, som blev lavet på baggrund af en undersøgelse fra december 2017 iværksat af energiminister Lars Christian Lilleholt (V).
Den administrative og økonomiske byrde for institutionerne betyder i mange tilfælde, at det ikke giver mening for kommunerne at have solcelleanlæg.
Det har ikke været muligt at få en udtalelse fra Energistyrelsen, men den redegjorde for grundlaget bag ændringen i foråret.
– Kommunernes grønne investeringer bør ikke foregå i strid med reglerne, hvor der uretmæssigt opnås afgiftsfritagelse, skriver Janni Torp Kjærsgaard, vicedirektør i Energistyrelsen, i en mail til TV Midtvest.
Når kommuner producerer energi til eget forbrug, mister staten indtægterne ved afgifter og moms. Afgifter, der ellers ville være betalt, når kommunen købte energien fra et energiselskab.
Bremser for kommunernes grønne omstilling
Dansk Solcelleforening mener dog, at frygten for at miste afgifter kommer i vejen for den grønne omstilling i kommunerne.
– Solcelleanlæg er jo rimelig billige at opstille og kan give en stor energibesparelse i kommunerne. Og så er de en god måde at sænke kommunernes Co2-udledning, siger Søren Rise, næstformand i Dansk Solcelleforening.
I 2012 vedtog Folketinget en lovændring, der gjorde opsætning og brug af solcelleanlæg langt mere fordelagtig for danskerne. Siden da har mange kommunale institutioner valgt at opsætte solcelleanlæg.
Men den nyfortolkning af Energiforsyningsloven gav anledning til en undersøgelse af kommunal elproduktion fra Energistyrelsens side. Undersøgelsen endte i august 2018 med, at 267 solcelleanlæg i 74 kommuner blev anmeldt som ulovlige.
Vi arbejder stadig på at få redt de sidste tråde ud med Energistyrelsen. Vi håber på, at der snart kommer en politisk løsning, så alle anlæggene kan blive udnyttet fuldt ud
Sagsbehandler Petra Ulrike Barbare Andersen fra Ishøj Kommune.
Anlæggene har en anslået værdi af 85 millioner kroner. Siden har Energistyrelsen været i dialog med kommunerne for at få styr på de ulovlige solcelleanlæg, så de enten får dispensation fra reglerne eller pilles ned.
Sagen strækker sig dog helt tilbage til starten af 2014, hvor kommunerne først fik besked om, at energiproduktion skulle adskilles fra kommunen selskabsmæssigt. Få overblikket over sagen i denne tidslinje:
Stadig ulovlige solcelleanlæg
To måneder efter undersøgelsen er der stadig ikke kommet styr på alle de ulovlige anlæg. Ishøj er en af de kommuner, der bøvler med lovliggørelsen af deres solcelleanlæg.
– Vi arbejder stadig på at få redt de sidste tråde ud med Energistyrelsen. Vi håber på, at der snart kommer en politisk løsning, så alle anlæggene kan blive udnyttet fuldt ud, siger sagsbehandler Petra Ulrike Barbare Andersen fra Ishøj Kommune.
En politisk løsning vil kræve en ændring af energiforsyningslovens §4, så kommuner ikke længere skal være selskabsmæssigt adskildt fra egen energiproduktion.
Ingen udsigt til lovændring
I Frederikssund har kommunen også haft problemer med ulovlige solcelleanlæg. Interesseorganisationen Frederikssund Klimaforening har forsøgt at samle opbakning fra kommunerne om en lovændring i løbet af året.
I maj kontaktede organisationen 30 kommuner, hvor 28 af dem gav organisationen ret i, at lovgivningen på området er »helt ude i hampen«. Det betyder dog ikke, at en lovændring er på vej.
– I øjeblikket er der intet, der tyder på, at regeringen har intentioner om denne type lovændring, hvilket er helt absurd, da solcelleanlæg i kommunerne spreder et budskab om grøn omstilling, siger Bjørn Tving Stauning, formand for Frederikssund Klimaforening.
Kommunerne håber på en snarlig politisk løsning, så de solcelleanlæg, der ikke har fået dispensation, kan beholdes. En lovændring vil også gøre fremtiden lysere for grøn omstilling med solcelleenergi i kommunerne.
Sådan gjorde journalisten: Inspirationen til denne artikel kom på baggrund af forårets mediedækning af sagen og en undring over, hvad status var i sagen. Derfor tog journalisten kontakt til Dansk Solcelleforening, Energistyrelsen, Frederikssund Klimaforening og en kommunal sagsbehandler for at afdække sagen. Alle interviews er foretaget over telefon.