Personer med handicap er underrepræsenterede i medier og politik. Det kan man ændre ved at få flere med et handicap i arbejde som journalister og politikere – og ved at lære hinanden, at personer med et handicap er mere end deres diagnose.
Sådan lyder det fra Manuel Menke, assisterende professor ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet.
Manuel Menke studerer minoriteters repræsentation i medierne og så helst, at det ikke var nødvendigt at arbejde for bedre repræsentation af handicappede i medierne.
– ‘Best-case-scenario’ ville være, hvis mangfoldig repræsentation af minoriteter ikke var et emne, der var nødvendigt at snakke om, siger Manuel Menke.
Læs også: Unge handicappede går til kamp for en stemme i debatten
Et forskningsprojekt i 2013 viste, at personer med et handicap er kraftigt underepræsenterede i nyhederne. Dengang kom der fokus på det, men til trods for den opmærksomhed, sagen fik, føler unge med et handicap, at de stadig ikke bliver hørt i den offentlige debat.
Vi kan ikke altid marginalisere folk til kun at være én ting
Manuel Menke, assisterende professor ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet
William Korte sidder i bestyrelsen for Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) og har diagnosen muskelsvind. Han oplever, at medierne er for ringe til at vise historier om, at folk med handicap er lige så forskellige som personer, der ikke har et handicap.
– Jeg oplever tit, at folk er meget generaliserende. Man regner med, at alle handicappede har de samme meninger. Måske er det fordi, man ikke hører så mange handicappede udtale sig offentligt og i politik, mener William Korte.
Manuel Menke kan også konstatere, at medierne behandler handicappede som én enhed, og det kan for eksempel være, fordi personer med et handicap ofte ikke har job som journalist eller politiker.
– Problemet med repræsentation er, at det altid er den ting, der marginaliserer dem, der peges ud. Hvis der er et problem med en underrepræsenteret gruppe, skal det peges ud, men vi kan ikke altid marginalisere folk til kun at være én ting, siger forskeren.
Fakta: Handicap og medier
– En tidligere specialeafhandling har vist, at 0,47% nyhedshistorier hos Danmarks Radio omhandler handicappede.
– Handicappede behandles oftest som om, de var én kollektiv identitet.
– Sammenslutningen for Unge Med Handicap, SUMH, er en paraplyorganisation for organisationer for og af unge med et handicap.
Kilde: Sammenslutningen for Unge Med Handicap og ”Lighed, ulighed eller usynlighed?”, Århus Universitet (2013).
Tales ikke med, men på vegne af
Signe Xian Hougaard-Schmidt er engageret i frivilligt arbejde for unge med handicap og har selv diagnoserne autisme og ordblindhed. Hun har selv oplevet, hvordan andre er blevet talt på vegne af, fordi de ikke fik hjælp til at formulere sig hurtigt og der derfor ikke var plads til, at de kunne få et ord indført.
– Hvis man ikke kan tale for sig selv eller ikke kan tale overhovedet, så er det tit nogle andre, der taler på ens vegne, og dét er ikke nødvendigvis præcist eller godt. Det er også svært for dem, der ikke er så gode til at formulere sig skarpt. Det skal de også have hjælp til, fortæller Signe Xian Hougaard-Schmidt.
Hvis man ikke kan tale for sig selv, eller ikke kan tale overhovedet, så er det tit nogle andre, der taler på ens vegne
Signe Xian Hougaard-Schmidt
Dette ser Manuel Menke også i sin forskning, der viser, at minoriteter såsom handicappede tales på vegne af, af medier og politikere, der ikke selv har et handicap. Han så gerne, at flere handicappede også arbejdede som politikere og journalister:
– For det meste skriver og snakker medier og politikere om grupper, de ikke er en del af. Når vi snakker om repræsentation, så er udfordringen altid, hvordan vi får marginaliserede personer ind i job som for eksempel journalister eller politikere, så grupperne ikke altid kun er beskrevet fra et outsider-perspektiv, siger Manuel Menke.
Læs også: “For handicappet til at være normal og for normal til at være handicappet”
Bedre uddannelse er løsningen
Manuel Menke vurderer, at bedre uddannelse kan forbedre repræsentationen af personer med handicap i medierne. Han fremhæver, at man fra barnsben skal se, at personer med et handicap er mere end deres diagnose.
– Løsningen til, at få bedre repræsentation og mindre marginalisering, er bedre uddannelse. Vi skal undervises bedre i, at handicappede personer ikke kun er dét. Det er et paradoks, men for at få mere repræsentation, skal vi se mere repræsentation. Folk skal blive gjort mere opmærksomme på, hvad vi har til fælles, i stedet for hvad der gør os forskellige, siger forskeren.
Sådan gjorde vi:
Via grupper for handicappede og pårørende på Facebook blev vi gjort opmærksomme på et arrangement, der skulle træne unge handicappede i at deltage i den offentlige debat. Da vi dækkede arrangementet, blev det klart, at unge handicappede ikke føler sig repræsenteret i danske medier. Derfor interviewede vi nogle deltagere til arrangementet fysisk, og interviewede dertil en forsker inden for kommunikation, som kunne forklare, hvorfor folk med handicap er mindre repræsenterede i medierne. Fakta er fundet i en specialeafhandling fra 2013, der omhandler handicappedes repræsentation i DR’s indhold. Desværre er der ikke nyere tal på området, så faktaboksen tager udgangspunkt i den afhandling.