Foto: morguefile
Sammenstyrtninger, forkert håndtering af værktøj eller farlige ledninger er eksempler på typiske ulykker på byggepladser. Den nye hotline skal hjælpe med at stoppe ulykkeskurven. Ny hotline skal være en hjælp til blandt andet bygherrer og rådgivere, som kan ringe og få afklaret sikkerhedsmæssige spørgsmål. Dog er det usikkert, om hotlinen overhovedet vil blive brugt. Tiltaget stammer fra en fælles handleplan, som Arbejdstilsynet og de centrale organisationer i byggeriet har udarbejdet.
– Hvis bygherrerne selv tror, at det kører som det skal, så vil de selvfølgelig ikke ringe, siger Freddy Ridderhaugen, faglig sekretær i 3F’s Byggegruppe.
Han mener kun, at en hotline vil blive brugt, hvis bygherrerne selv er klar over, at der er noget, som ikke fungerer optimalt på byggepladsen. Hotlinen kan ikke stå alene:
– Hvis der kommer nye regler, er det ikke sikkert, at bygherrerne holder sig opdateret og ved, hvordan sikkerheden skal være. Der bør blive tjekket op omkring, om bygherrerne har styr på reglementerne løbende, siger Freddy Ridderhaugen.
Han retter en stor kritik mod både bygherrerne og sikkerhedskoordinatorerne.
Bygherren har det overordnede ansvar for sikkerheden på byggepladsen allerede før byggepladsen starter op. Herefter skal bygherren sørge for, at en sikkerhedskoordinater opretholder sikkerheden i praksis.
Vi forventer, at det bliver en succes, men det kan vi selvfølgelig ikke sige på forhånd
Hanne Ullum, udviklingschef for Bygherreforeningen
Johnny Dyreborg, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, mener heller ikke, at hotlinen i sig selv kan forventes at have nogen effekt over for arbejdsulykkerne.
– Hotlinen kan dog være en vigtig støttefunktion til andre aktiviteter, der sættes i gang i branchen. Men en hotline i sig selv vil ikke stoppe arbejdsulykkerne. Der er brug for kontrol af såvel rådgivere som projekterende i opstartsfasen af et byggeprojekt – for det er her, at rammerne for den overordnede sikkerhed i et byggeprojekt fastlægges. Derfor er handlingsplanens fokus på opstartsfasen meget vigtig, siger han.
Karsten Bach Christensen, tilsynschef i Arbejdstilsynet fortæller, at der allerede er igangsat et forløb, hvor arbejdstilsynet tidligt i byggefasen fortæller bygherrerne om ansvar og forpligtelser.
– Efter disse møder bliver der fuldt op på situationen med et egentligt kontrolbesøg ude på byggepladserne, siger Karsten Christensen.
Læs også: Arbejdsulykker: ‘Unge’ er ikke bare unge
Hotlinen skal synliggøres
– Vi forventer, at det bliver en succes, men det kan vi selvfølgelig ikke sige på forhånd, siger Hanne Ullum, udviklingschef for Bygherreforeningen.
Hun erkender desuden, at der er problemer med bygherrernes ansvarsområder.
Fakta om arbejdsulykker
- 5.598 alvorlige arbejdsulykker fra 2007-2011
- Cirka 1.120 alvorlige ulykker om året
- Kilde: arbejdstilsynet.dk
– Der er selvfølgelig bygherrer, som ikke er dygtige nok, og derfor forventer vi også, at hotlinen vil blive brugt, siger hun.
Der er ansat en kompetent person til hotlinen, som skal hjælpe med, at flere får styr på, hvad de har af pligter og ansvar, og hvordan de påvirker arbejdsmiljøet på pladsen.
– Hvis der ikke er nogen der ringer, er der selvfølgelig ikke brug for den. Men det kræver også, at branchen ved, at den eksisterer, siger Hanne Ullum.
Karsten Bach Christensen mener også, at synliggørelse er en central faktor for, at hotlinen vil blive brugt. Han ved dog ikke, hvor mange, der vil ringe til hotlinen.
– Vi har mange års god erfaring med vores Callcenter, så jeg håber, at hotlinen, vil blive en succes, siger han.
Hotlinen er ét af flere tiltag i en fælles handleplan mod arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen. Se handleplanen her.
Læs også: Ekspert: Hjemmesider og rap-musik mindsker ikke antallet af arbejdsulykker blandt unge