Opråb fra søfarten: Vi mangler kortlægning af seksuelle krænkelser

Tovtrækkeri. Der er uenigheder internt i branchen om, hvorvidt der skal laves en kortlægning af krænkelser til søs.
Foto: Sif Ellen Linnemann Klemensen

Da #metoo bølgen ramte tilbage i efteråret 2017, fik film- og tv-branchen udstillet sine problemer med sexchikane. Snart efter spredte bølgen sig til andre brancher, og senest er det krænkelser i Forsvaret, som er løbet med avisoverskrifterne.

Ifølge Bjarne Cæsar Jensen, der er formand for fagforeningen Lederne Søfart, har #metoo ikke fået fast fodfæste i den danske søfart, og samtidig mangler der en undersøgelse af de mulige krænkelser i branchen.

– Vi har ikke afdækket problemets omfang, det betyder, at det er svært at vide, hvilke indsatser, vi bør lave, fortæller Bjarne Cæsar Jensen.

I Sverige har de i kølvandet på #metoo, og deres branchebestemte #lättaankar med over 1000 tilkendegivelser, igangsat en undersøgelse af krænkelser i søfartsbranchen. En undersøgelse som Bjarne Cæsar Jensen mener, at den danske søfart bør følge.

Men ikke alle i søfartsbranchen er ombord på ideen om at lave en kortlægning og undersøgelse af krænkelser i søfarten.

Uanset hvad kan vi ikke gøre noget ved det, der er sket. Vi ved, der har fundet chikane og sexchikane sted, det sker sikkert fra tid til anden stadigvæk, og det skal stoppe – det er det, vi vil bruge vores ressourcer på. 

Anne Windfeldt Trolle, direktør Danske Rederier 

Fagforening: Se fremad, fremfor at dvæle ved fortiden

I Metal Maritim, der er fagforening for menige og officerer til søs, mener man ikke, at der skal laves en undersøgelse.

– Bestyrelsen i Metal Maritime ser dog ikke nogen værdi i en retrospektiv undersøgelse, skriver Christian H. Petersen, som er faglig leder i Metal Maritim.

Fagforeningen vil i stedet for se fremad og sikre, at de, som udsættes for krænkelser nu, kan få den rette hjælp.

– Derimod er det vigtigt for os, at der er de nødvendige værktøjer og assistance til rådighed, så en søfarende, der udsættes for krænkende adfærd/mobning/chikane, altid kan få hjælp, fremgår det i et skriftligt svar fra Christian H. Petersen.

 I Danske Rederier mener man også, at det giver mening at fokusere på at stoppe krænkelser nu.

– Uanset hvad kan vi ikke gøre noget ved det, der er sket. Vi ved, der har fundet chikane og sexchikane sted, det sker sikkert fra tid til anden stadigvæk, og det skal stoppe – det er det, vi vil bruge vores ressourcer på, udtaler Direktør Anne Windfeldt Trolle.

Læs også: Tidligere søfarende: Vi måtte løse døren, ellers kom styrmanden ind

Danske Rederier peger på, at et af de steder, hvor man arbejder med problematikken, er i søfartens arbejdsmiljøråd, Sea Health & Welfare. Et af de initiativer, som man har i gangsat fra Sea Health & Welfare, er kampagnen Be a Buddy – not a bully. Kampagnen skal skabe opmærksomhed på alle former for krænkelser i søfarten og tilbyde støtte til søfarende, fortæller Direktør for organisationen René Andersen.

De har sat alternativer i gang. Men det er ikke baseret på en undersøgelse. Det er godt, at de har sat noget i gang, men hvad vil de måle på? Vi kan ikke se, om det, vi laver, faktisk virker.

Bjarne Cæsar Jensen, formand fagforeningen Lederne Søfart

Sea Health & Welfare anvender ikke nogle større undersøgelser og tal fra branchen i forbindelse med deres kampager.

– Vi har meget begrænset viden om omfanget af krænkende adfærd til søs. Vi er en organisation, der rådgiver og vejleder, fremgår det i et skriftligt svar fra direktør i Sea Health & Welfare René Andersen

Den begrænsede viden er netop kritikpunktet fra Bjarne Cæsar Jensen, der er formand for fagforeningen Lederne Søfart.

– De har sat alternativer i gang. Men det er ikke baseret på en undersøgelse. Det er godt, at de har sat noget i gang, men hvad vil de måle på? Vi kan ikke se, om det, vi laver, faktisk virker, siger han.

Køn og konflikter kræver forskning 

Undersøgelser om arbejdpladser er særlig relevant i fag, hvor der sker en forandring i fordelingen af mænd og kvinder. Det vurderer Drude Dahlerup, der er professor i samfundsvidenskab på Stockholm Universitet og Roskilde Universitet, hvor hun blandt andet har arbejdet med kønsforskning.

– Vi behøver mere forskning om de processer, der sættes i gang omkring køn, når der kommer kvinder ind i mandefag eller mænd ind i kvindefag. Det er for eksempel ved observationer på de konkrete arbejdspladser og interviews med medarbejderne, de faglige tillidsfolk og med ledelsen. Gerne i et længere tidsperspektiv, fortæller hun.

Et godt råd er, at omfanget er én ting, men karakteren må være det afgørende. Man skal vide, hvad er de specifikke karakteristika, i det her domæne, i det her tilfælde søfarten. Det er dét, der er dét vigtige. 

Laura Marie Schierff, sociolog

I søfarten har man arbejdet på at få flere kvinder, da det er en af de brancher med den skæveste kønsfordeling. Det fortæller direktøren i Danske Rederier, Anne Windfeldt Trolle.

Læs også: Nye tiltag skal få flere kvinder til at sætte sejl

Men det er ikke nødvendigvis uproblematisk, når der sker en forandring i fordelingen af mænd og kvinder, forklarer professor i samfundsvidenskab, Drude Dahlerup.

– På vejen til flere af det “andet” køn på en arbejdsplads, kan der opstå konflikter, fordi det andet køns indtog på arbejdspladsen udfordrer koblingen mellem maskulinitet og jobbet. Det øger formentlig også risikoen for eksempelvis seksuel chikane, som er en metode til at fryse den uønskede ud, vurderer Drude Dahlerup.

For lidt viden fører til forkerte tiltag

Laura Marie Schierff, der er uddannet sociolog, som tidligere har arbejdet på en rapport om seksuelle krænkelser for Det Kriminalpræventive Råd, mener også, at det er vigtigt at have en god viden om det område, hvor man igangsætter initiativer. 

– Det vigtigste i indsatser og interventioner er, at det danner genklang hos dem, man forsøger at kommunikere til. Det gør man bedst ved at tage folks levede erfaringer med, vurderer hun.

Det er ikke kun antallet, men også karakteren af krænkelserne, som i følge Laura Marie Schierff er afgørende.

– Et godt råd er, at omfanget er én ting, men karakteren må være det afgørende. Man skal vide, hvad de specifikke karakteristika er, i det her domæne, i det her tilfælde søfarten. Det er dét, der er dét vigtige, uddyber hun.

Hvis der ikke tages højde for det felt, eksempelvis søfartsbranchen, hvor der laves tiltag i, kan man risikere, at indsatsen er forkert.

– Det kan resultere i, at man skyder forbi målet, vurderer Laura Marie Schierff aflutningsvis

Indtil videre har søfartsbranchen ikke igangsat nogen undersøgelse, men måske er vindende ved at skifte.

Læs mere her: Overblik: Kortlægning af krænkelser til søs deler vandene i branchen

Sådan gjorde vi: I forbindelse med en undersøgelse af, hvordan man i søfartbranchen forsøger at rekruttere flere kvinder, blev vi opmærksomme på tidligere indlæg i søfart.dk, hvor dele af branchen ønsker en kortlægning af seksuelle krænkelser. Vi kontaktede relevante fagpersoner i branchen samt eksperter. Interviewene er foretaget telefonisk og enkelte via skriftlige svar.