Den daglige fysiske håndtering af patienter i ældreplejen øger risikoen for rygskader hos de kvindelige sundhedsmedarbejdere. Derfor har det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø undersøgt, hvilken effekt det har for kvindelige sundhedsmedarbejdere i ældreplejen at bruge hjælpemidler i deres arbejde. Og hjælpemidler kan reducere risikoen for rygskader med 40 procent, viser undersøgelsen.
Hos fagforeningen FOA er erfaringen også, at hjælpemidler er meget vigtige i sundhedsmedarbejdernes daglige arbejde, forklarer forbundssekretær i FOA, Inger Bolwinkel.
– Det er helt klart vores erfaring, at hvis der bliver indført de rigtige hjælpemidler, og der bliver givet den korrekte instruktion, så er det en stor gevinst for arbejdsmiljøet, siger hun.
Læs også: Fremtidens plejehjem har automatiske gulve
Rygskader er dyre både for medarbejdere og for samfundet, og hos FOA er Inger Bolwinkel glad for, at indførelsen af hjælpemidler ser ud til at mindske rygskader hos sundhedsmedarbejderne.
– Vi kan se, at der er sket et fald i antallet af ryglidelser. Der er meget, der tyder på, at det har en forebyggende effekt at have de her hjælpemidler, siger hun.
Klar over vigtigheden
Kathja Lundgren Andersen er uddannet social og sundhedsassistent og arbejder i ældreplejen. Hun fortæller, at det kan mærkes på kroppen med det samme, hvis man ikke bruger de rette teknikker, når patienterne skal flyttes. Derfor er Kathja Lundgren Andersen netop meget opmærksom på ikke at belaste sin ryg, og hun bruger dagligt hjælpemidlerne i sit arbejde.
– Jeg tænker rigtig meget over vigtigheden i at bruge hjælpemidlerne. Jeg synes, at der er kommet rigtig mange gode hjælpemidler med tiden. I forhold til tidligere, hvor man nærmest bare skulle løfte beboerne. Nu har vi en masse gode hjælpemidler, som man virkelig skal benytte sig af, fordi de aflaster virkelig meget, fortæller hun.
Ikke alle bruger hjælpemidler
Ifølge Inger Bolwinkel er langt de fleste arbejdspladser gode til at give instruktioner til deres medarbejdere og sikre sig, at hjælpemidlerne bliver brugt. Alligevel vurderer hun, at det ikke er alle steder, der benytter sig af de hjælpemidler, der findes.
– Vi har på fornemmelsen, at det ikke er altid, at de hjælpemidler, der er til rådighed, bliver brugt. Men det er så på grund af den måde, arbejdet bliver organiseret på og det pres, der er i hverdagen. Hvis tiden ikke er der, så er det nok ikke altid, at arbejdet bliver udført på den rigtige måde, fortæller hun.
Læs også: Sosu-elever skal lære om velfærdsteknologi
Kathja Lundgren Andersen kender til travle perioder i sit arbejde, men hun har dog ikke oplevet, at brugen af hjælpemidler bliver nedprioriteret af den grund.
– Jeg synes, at vi har et højt fokus på at bruge hjælpemidlerne korrekt trods travlhed, fordi vi ved, hvilke konsekvenser det kan have ikke at bruge dem. For mit eget vedkommende, så bruger jeg altid hjælpemidlerne korrekt, og som jeg er blevet introduceret til dem, fortæller hun.
Ledelsen har ansvaret
Inger Bolwinkel placerer det overordnede ansvar for brugen af hjælpemidler hos ledelsen på de forskellige arbejdspladser. Ifølge hende har ledelsen på arbejdspladsen et stort arbejdsmiljøansvar.
– Det handler helt klart om kulturen på arbejdspladsen. Der er ikke nogen, der skal flytte patienter, uden at det er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Derfor skal der ske en instruktion i arbejdet. Og det er ledelsen, der har ansvaret, siger hun.