På kanten af grænsen mellem Hørsholm og Rudersdal Kommune ligger en mere end 100 år gammel gul bindingsværksvilla og forfalder. Villaen hedder Smidstrupøre og har siden i sommers fungeret som kommunal kastebold i en nedrivningssag.
Er du fra Hørsholm, er det nok ikke første gang, du hører om det engang så prægtige palæ ud til Øresund.
Ejendommen blev i 2023 købt af baron Johan Wedell-Wedellsborg for svimlende 75 millioner kroner. I august 2024 stemte et næsten enstemmigt byråd for den nye ejers ansøgning om nedrivelse af den bevaringsværdige bygning.
Grænsen for, hvornår man har erstattet for meget af det gamle materiale med nyt til at kalde det bevaring, er jo et fortolkningsspørgsmål.
Ellen Braae, professer i landskabsarkitektur
Men nu er ansøgningen blevet trukket tilbage.
Betyder det så, at den over hundrede år gamle villa ikke bliver revet ned? Faktisk næsten lige omtrent det modsatte.
Det fortæller Charlotte Kirchheiner, der er byrådsmedlem for Konservative og formand for Byudviklingsudvalget i Hørsholm Kommune
– Det hele bliver revet ned. Alt bliver pillet fra hinanden, siger hun i et telefoninterview til NetAvisen.
Det samme fremgår i de anbefalinger, som ejendommens bygherrer har udarbejdet og sendt videre til Byudviklingsudvalget i Hørsholm Byråd.
Helt nyt og alligevel det samme
Hvad er Smidstrupøre?
- Smidstrupøre er en bevaringsværdig bindingsværksvilla på Rungsted Kyst
- Den over 700 kvadratmeter store villa er opført af arkitekten Carl Brummer i 1917
- Ejendommen har stået tom i mere end 35 år, men blev i 2023 købt af baron Johan Wedell-Wedellsborg
Kilde: Byens Ejendom
Ifølge Charlotte Kirchheiner handler sagen om Smidstrupøre om “kulturarv”. Derfor kommer Johan Wedell-Wedellsborg og hans bygherre nu til at opføre “præcis det samme hus med nogle bittebittesmå detaljer, der lige er lavet om”.
Om detaljerne er små, kan man jo selv vurdere. I ansøgningen om tilladelse til istandsættelse af ejendommen fremgår det, at bevaringen af Smidstrupøre blandt andet indebærer en arealmæssig tilføjelse på næsten 300 kvadratmeter.
I det hele taget står huset over for en omfattende ombygning.
Her skal hver en del af bygningen fjernes og undersøges, før de måske kan blive brugt igen. Det gælder blandt andet samtlige mursten i den karakteristiske bindingsværkskonstruktion. Og der er nok at tage af i den mere end 700 kvadratmeter store villa.
I stedet skal der opføres en bygning, der vil få samme arkitektoniske udtryk, men hovedsageligt skal bygges i nyere materialer. Det fremgår af det projektforslag, ejendommens bygherrer har sendt til Byudviklingsudvalget i Hørsholm Byråd.
Tilstanden er “mildest sagt deprimerende”
Ifølge bygherrerne er der ikke andre veje at gå, hvis Smidstrupøre skal bevares.
– Det synlige skadesbillede er mildest sagt deprimerende, står der i en undersøgelse af bygningens tilstand, som er udarbejdet af arkitektvirksomheden Over Byen.
Gennemgangen viser, at Smidstrupøre efter 37 års manglende vedligeholdelse er ramt at både svamp, råd og skimmel i stort set alle bygningens lag.
Selvom ejendommen skal undersøges sten for sten, er der derfor en overhængende sandsynlighed for, at størstedelen af huset vil være så medtaget, at mange af de enkelte bygningsdele ikke vil kunne genbruges.
Læs også: Administrativ fejl baner vejen for nedrivning af historisk bygning
Bevaringsværdige bygninger er “en gråzone”
Så Smidstrupøre får lov at stå. Men det bliver også revet ned.
Istandsættelse af bevaringsværdige bygninger er “en gråzone”.
Det fortæller Ellen Braae. Hun er professor i landskabsarkitektur og medlem af Ekspertgruppen for National Arkitekturpolitik, der i 2022 blev nedsat af daværende kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) for at udarbejde anbefalinger til en ny national arkitekturpolitik.
– Grænsen for, hvornår man har erstattet for meget af det gamle materiale med nyt til at kalde det bevaring, er jo et spørgsmål om fortolkning, siger Ellen Braae.
Der er ifølge hende mange grunde til at bevare. Lige nu sker det nærmest udelukkende med “kulturhistoriske” hensyn for øje. Man bevarer og restaurerer altså hovedsageligt ejendomme, fordi de repræsenter en specifik historisk periode, en særlig arkitektur eller et bestemt lokalområde
Bæredygtig bevaring bevæger sig ind
Andre hensyn er dog begyndt at bevæge sig ind i begrundelserne for at bevare bygninger. De fokuserer i højere grad på det, som Ellen Braae kalder for “det materielle ressourcemæssige aspekt af det at bevare”.
Det er altså endnu et hensyn, der skal have blik for ressourcebrug og bæredygtighed i istandsættelsen af bevaringsværdige bygninger. Men det hensyn findes lige nu mest som en tanke.
– Vi skal have nogle bedre værktøjer til at bevare af forskellige grunde og ikke kun af kulturhistoriske grunde. Kommunerne har ikke tilstrækkelige redskaber at gøre godt med, vurderer Ellen Braae.
Ifølge hende mangler kommunerne konkrete redskaber til at sikre, at bæredygtighed og brug af ressourcer bliver behandlet på en måde, så bevaring af ældre bygninger sættes over opførelse af nye ejendomme.
Læs også: »Det her er ude af trit med resten af landet« – nedrivning af Centerhallen vækker harme
Ansøgningen om tilladelse til den omfattende istandsættelse ska behandles i Hørsholm Byråds Byudviklingsudvalg den 10. april 2025.
Sådan gjorde vi: En kilde gjorde journalisten opmærksom på en mulig udvikling i sagen om Smidstrupøre. Kort tid blev dagsordenen for et møde den 10. april 2025 i Hørsholm Kommunes Byudviklingsudvalg offentliggjort. På dagsorden var bl.a. et punkt om Smidstrupøre, hvor ansøgning til istandsættelse og andre dokumenter fra ejendommens bygherrer fremgik. Begge kilder er kontaktet og interviewet telefonisk.