På Vangede Bygade 52 ligger en af Gentoftes ældste bygninger. Et lille gult bondehus, der officielt blev opført i 1850, men muligvis har en historie, der strækker sig tilbage til 1775.
Nu risikerer det at blive revet ned, selvom kommunen vurderer, at bondehuset har kulturhistorisk værdi. Det skyldes en administrativ fejl.
– Jeg tror, at jeg taler på hele kommunalbestyrelsens vegne, når jeg siger, at det ikke er sådan, vi vil have det, men vi har ikke nogen anden mulighed, da sagen ikke kan ankes, forklarer Jesper Marcus (K), formand i Byplanudvalget i Gentofte Kommune.
Gentofte Kommune offentliggjorde lokalplanen, der skulle forhindre nedrivning af bondehuset, to dage for sent. Den sene offentliggørelse betød i sidste ende, at ejeren af huset fik tilladelse til at rive huset ned.
Jesper Marcus (K) understreger ellers, at netop historie og kulturarv er noget, der bliver tillagt stor værdi i Gentofte Kommune.
– Vi har en bygningsarv, som er unik, og en arkitekttur, som vi virkelig gerne vil bevare, siger Jesper Marcus (K).
Bondehusets kulturhistoriske værdi
Arkitekt og professor ved Arkitektskolen Aarhus Mogens A. Morgen har i sin bog Fredet: Bygningsfredning i Danmark 1918 – 2018 skrevet om, hvorfor vi freder og bevarer bygninger. Han uddyber, at “kulturhistorisk værdi” omhandler bygningens betydning for, at vi kan forstå vores fortid.
– Et eksempel kunne være en gammel svinestald, som man ikke kan bruges mere. Den kan have en kulturhistorisk betydning, fordi den har en kulturhistorisk fortælling, der giver os indsigt i, hvordan en svinestald så ud dengang, siger Mogens A. Morgen.
Han forklarer, at kommuner kan registrere deres bygningers ”bevaringsværdi”, efter en karakterskala mellem 1 og 10, hvor 1 er det mest bevaringsværdige.
– Det lokale bevaringsniveau af bygninger varetages af kommunen. Kommunen bruger, det man kalder SAVE-metoden, hvor man vurderer bygningens bevaringsværdi, ud fra fem kriterier, hvor det ene af kriterierne er bygningens kulturhistoriske værdi.
Bondehuset i Gentofte er tildelt en sammenfattet bevaringsværdi på 4, hvilket i Gentofte Kommune regnes for en høj værdi.
Metoden bygger på en vurdering af fem forskellige forhold ved en bygning.
- Arkitektoniske værdi
- Kulturhistoriske værdi
- Miljømæssig værdi
- Originalitet
- Tilstand
Som hovedregel vil den arkitektoniske og kulturhistoriske værdi veje tungest.
Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen
Læs også: Dansk kulturarv er en synkende skude
Ejer er skeptisk
Ejeren af bondehuset, Ane Palsberg, forholder sig skeptisk til bondehusets kulturhistoriske værdi.
– Hvis huset havde haft en masse fine, gamle detaljer, kunne jeg forstå det, men det har det ikke. Huset har kun haft stråtag siden 1999 cirka. Det har set helt anderledes ud med murede gavle, derfor er jeg oprigtigt forundret over, hvad det er, de vil bevare. Hovedparten af de mennesker, der kommenterer på den ejendom, tror jeg aldrig har været inde på den og se huset, siger Ane Palsberg.
Selvom Ane Palsberg har kæmpet for tilladelse til at rive bondehuset ned, så fortæller hun, at hun generelt synes, at kulturhistorie er vigtigt.
– Jeg synes, det er kommunens opgave at værne om kulturhistorien. Hvis kommunen virkelig synes, at huset er en af de vigtigste ting i Vangedes historie, så synes jeg egentlig, at de skulle købe det. Som huset står nu, er der en masse problemer med det, der gør det svært at bo i, siger Ane Palsberg.
Bondehuset er i dag til salg, og det vil være op til de kommende ejere, om de ønsker at rive huset ned eller ej.
Sådan gjorde vi: Journalisten fik et tip fra en beboer i Vangede, der er imod nedrivning af bondehuset. Efterfølgende opsøgte journalisten Gentofte Kommune og en ekspert i fredning af bygninger.