Foto: Mariann Sofiasdóttir
Det lyder makabert, men den er god nok. I en årrække fra 1950’erne til omkring 1980 viklede man i Norge de afdøde ind i plastik, inden de kom i kiste.
Og nu, år senere, står Norge med et problem. De afdøde forgår nemlig ikke på naturlig vis. Når ligene ikke forgår, så kan man ikke genanvende begravelsespladsen, som man ellers har mulighed for efter 20 år.
I 1980erne begyndte man så at opdage, at de afdøde svøbt i plast ikke gik i forrådnelse
Margaret Eckbo, Gravferdsetaten i Oslo
Forrådnelsesfremmende injektioner
For at undgå at udvide kirkegårdene og for at kunne genanvende den eksisterende jord, fandt man på at fremskynde forrådnelsesprocessen, fortæller Margaret Eckbo, Gravferdsetaten i Oslo.
I fugtig og oxygenfattig jord går forrådnelsen i stå på grund af adipocering. Det samme sker med lig i plastik.
Adipocering: Når underhudsfedtet er omdannet til en vokslignende konsistens, som er nedbrydningsresistent
Kilde: Nomias
Norsk Miljøstabilisering AS, Nomias, har specialiseret sig i at fremme forrådnelsesprocessen. Man sprøjter uvæsket kalk og vand ned igennem syv huller i de enkelte grave, forklarer Kjell Larsen Østbye, der oprindelig fandt på metoden.
– Når uvæsket kalk og vand reagerer med hinanden frigøres energi i form af varme, og når man injicerer det i organisk materiale, så omdannes det organiske materiale til jord, fortæller han.
Under varmeudviklingen krymper plasten og efterlader kun knogle- og kisterester. Processen går relativt hurtigt og er færdig på få dage, men graven får efterfølgende to års hviletid før genanvendelse, forklarer Kjell Larsen Østbye.
Nomias’ daglige leder, Runar Frømyhr, fortæller, at nogle oxygenfattige og fugtige jordlag har samme forrådnelseshæmmende effekt som plastik. Flere steder i Norge har disse meget lerholdige jordlag, og Margaret Eckbo siger, at man er i gang med at overveje, om man skal gå i gang med at injicere de gravsteder også.
Læs også: Gravpladser uden kors en succes
Plastik i Danmark?
En rundringning til bedemænd, teknik og miljøforvaltninger og Kirkeministeriet peger på, at man i Danmark ikke har praktiseret at pakket afdøde ind i plastik. Men man har erfaringer med, at lerholdig jord kan have samme effekt.
Vagn Andersen, Kirkegårdsleder i Hørsholm, kender til problemet med lerjord. Han fortæller, at man i Danmark typisk forlænger fredningstiden de steder, hvor der er meget lerholdig jord.
– Man ved simpelthen, at processen tager længere tid, derfor forlænger man fredningstiden fra de typiske 20 år til 30 eller 40 år.
Kirkegårdskonsulent for Københavns og Fyns Stift, Charlotte Skipsted, kender også til den langsommere forrådnelsesproces i lerholdig jord.
– Som regel ved graveren, hvor de steder med lerholdig jord er, og så sørger man for ikke at lave kistebegravelser der. Så sætter man kun urner ned, siger hun.
Man tager altså højde for jordens brugbarhed, når man laver udviklingsplaner for kirkegården, fortæller hun. Færre vælger også en kistebegravelse, siger hun, så der er ikke problemer med er at lade den lerholdige jord ligge, for urnebegravelser kræver væsentligt mindre plads.
Læs også: Fra i dag kan du hvile uden religiøse symboler
Hvorfor plastik
I 1950’erne lå der en tyk sort røg over Oslo, fortæller Margaret Eckbo.
Den tykke luftforurening kom fra krematorierne, fordi bedemændene dengang brugte tjærepap i bunden af kisterne, for at undgå at ligvæsken skulle løbe ud, fortæller hun.
Derfor pålagde den daværende kirkeværge i Oslo bedemændene at svøbe de afdøde i plast i stedet. Og det blev de så.
Både de der skulle i luften, og de der kom i jorden. I 1980erne begyndte man så at opdage, at de afdøde svøbt i plast ikke gik i forrådnelse, siger Margaret Eckbo.