Ifølge Folkebevægelsen mod Ensomhed føler mere end 200.000 danskere sig ensomme. Længerevarende ensomhed kan ifølge Sundhedsstyrelsen få seriøse konsekvenser, da det kan udvikle sig til diverse psykiske og fysiske lidelser. For de ensomme, der ønsker at danne sociale relationer, men som har svært ved at tage kontakt, kan et nyt projekt være en hjælpende hånd.
Portalen Boblberg er et digitalt fællesskab, der formidler sociale relationer. Udgangspunktet for portalen er, at fælles interesser og aktiviter er et godt sted at starte, når man ønsker at danne nye relationer.
13 kommuner bruger antiensomhedsportalen
Boblberg vækker måske ikke genkendelse hos den brede del af den danske befolkning, men det er navnet på en virksomhed i fremgang. Portalen har rundet 17000 brugere, og tidligere på måneden offentliggjorde Københavns Kommune, at de havde indgået en samarbejde, om at inkludere portalen som et tilbud til kommunens borgere. Det gjorde den som den 13. af landets kommuner.
– Det er et virkelig godt koncept. Min mand og jeg er tit inde og kigge, om der skulle være nogle spændende opslag. Vi vil gerne komme mere rundt i byen, og mødes med andre mennesker, der deler de samme interesser som os
Jette Iversen, 64 år og bosat i Brønshøj.
Sociale bekendtskaber igennem delte interesser
På portalen opretter brugerne såkaldte bobler, hvor de efterspørger mennesker med det samme interessefelt eller inviterer til forskellige aktiviter. Det kan være alt fra gåture til teateraftener og keramikkurser.
– Responsen har været rigtigt positiv. Folk fortæller, at portalen har været med til at forbedre deres livskvalitet, fortæller Rasmus Stæhr, medstifter af Boblberg.
Brugernes positive respons kredser primært om de fysiske møder og sociale aktiviter, som er blevet muligt med portalens hjælp.
For mange af brugerne, der hovedsageligt er fra den ældre del af befolkningen, er det en måde at komme ud af huset og udvide deres sociale netværk.
– Det er et virkelig godt koncept. Min mand og jeg er tit inde og kigge, om der skulle være nogle spændende opslag. Vi vil gerne komme mere ud i byen og få mødt nogle andre mennesker. Nogle der også deler de samme interesser som os, siger Jette Iversen, der er 64 år og bosat i Brønshøj.
Hjælp til kommunerne
Brugernes positive modtagelse deles på kommunalt plan. Portalen bliver en del af flere og flere kommuners tilbud til dens borgere. Rasmus Stæhr vurderer, at den kommunale interesse skyldes, at portalen kan være et redskab til at sætte forebyggende ind overfor psykiske lidelser.
-Mange kommuner har fundet ud af, at det der koster dem mange penge er borgernes mentale sundhed. Folk der lider af angst, depressioner eller ensomhed. Portalen giver en mulighed for, at borgerne selv kan koordinere aktiviteter og bekendtskaber, der kan virke forebyggende for mentale lidelser.
Det kan være ensomme ældre, der finder selskab i bogklubber, eller folk der finder ligesindede på andre områder, hvor de kan indgå i forskellig fora, hvor de føler en samhørighed.
– Vores ambition er at komme til at dække halvdelen af de danske kommuner. Samtidigt er vi begyndt at tiltrække interesse fra udlandet. Vi håber på at kunne lukke en udenlandsk aftale inden udgangen af 2017.
Rasmus Stæhr, medstifter af Boblberg
Læs også: Ny læseapp forbedrer elevers læsefærdigheder
Ønske om større udbredelse
Selvom Boblberg har fået flere medlemmer, er der stadig et godt stykke arbejde før portalen er i mål. For portalen skal være mere omfattende, hvis det skal vække endnu større begejstring hos brugerne.
-Jeg syntes for alvor, det ville være en god ide, hvis flere var med. Jeg håber det bliver mere udbredt, siger Lise Parnow, en bruger fra Københavnsområdet.
Flere andre brugere udtrykker samme ønske om, at portalen bliver udbredt i større grad, så flere brugere vil komme til. Det er dog også et klart mål for virksomheden selv, og det tegner lyst på den front, fortæller Rasmus Stæhr.
– Vores ambition er at komme til at dække halvdelen af de danske kommuner. Samtidig er vi begyndt at tiltrække interesse fra udlandet. Vi håber på at kunne lukke en udenlandsk aftale inden udgangen af 2017.