Økonomisk tilbagegang truer i Hørsholm Kommune

Trods Børsens brand, er der bestemt stadig gang i det danske aktiemarked. Foto: Fred Romero, Flickr.
Trods Børsens tragiske brand er der bestemt stadig gang i det danske aktiemarked. Foto: Fred Romero, Flickr.

Det seneste halve år, er det danske OMXC25-indeks faldet med over 20%.

Ifølge forsker i kommunalpolitik på DMJX, Roger Buch, vækker denne udvikling grund til bekymring for de danske kommuners økonomiske fremtid. Han ser stor grund til pessimisme for kommunernes økonomiske fremtid.

Økonomiske kernebegreber

  • Kapitalforvaltning kan kaldes en form for pasning af en formue. I dette tilfælde er det hvad man gør med en kommunes kassebeholdning i form af investeringer.
  • OMX C25 er et samlet indeks over de 25 største danske aktier. Hvis dette indeks falder, er det fordi Danmarks største og mest handlede aktier i gennemsnit er faldet i værdi.
  • Realisere er i denne sammenhæng når man sælger aktier for at bruge de tidligere bundne penge.

– Det der er sket i de her dage, det er at risikoen ved kommunal aktieinvestering bliver meget tydelig og der er helt sikkert kommuner, som allerede har lidt store tab grundet aktiemarkedets fald, siger han og fortsætter.

– På sin vis burde dette jo ikke komme som en overraskelse for nogen, grundet Trumps tidligere udtalelser om told. Her må man jo håbe, at investeringsrådgiverne, som er tilknyttet kommunerne har hjulpet kommunerne med at være i mere sikker havn inden det ramlede, som det altså nu har gjort, siger Roger Buch

Allerede tilbage i 2023 udtalte Trump sig i et interview med Fox Business om den ekstra told, han ville pålægge resten af verden, hvis han blev valgt ind igen. Han gik faktisk så langt, at han gav sig selv kælenavnet “Toldmanden”.

Læs også: Frygt for repressalier: Amerikaner i Danmark er bange for at kritisere Trump

Hørsholm muligvis i problemer

Fakta om Hørsholms aktieinvesteringer

  • Hørsholm Kommune havde cirka 225 mio kroner investeret i aktier sidste år.
  • Kigger man på en periode over 5 år, kan det estimeres, at Hørsholm har tjent omkring 72 millioner kroner på deres aktier.
  • Hørsholm Kommune har tabt omkring 45 millioner kroner på deres aktier det seneste halve år.

Kilder: Thomas Rafn, Økonomichef i Hørsholm Kommune, Hørsholm Kommune finansiel strategi, Børsen C25-index oversigt,

Økonomichef i Hørsholm Kommune, Thomas Rafn, ser dog ikke grund til bekymring på den korte bane, men anerkender, at det kan give udfordringer når den kommunale gæld skal afbetales.

Han fortæller, at Hørsholm Kommune investerer med meget lav risiko, og derfor vil deres aktiers udvikling flugte med C25-indekset.

Den største økonomiske bekymring for Hørsholm består i tilbagebetalingen af deres gæld. Modsat deres investeringer, er tilbagebetalingen af deres gæld i faste priser. Derfor vil lavere renter betyde, at Hørsholm får færre penge i kassen, imens de stadig skal tilbagebetale det samme beløb.

– Lige nu er vi bundet af renteniveauet, som betyder en hel del, og der kan vi jo have den udfordring, at meget af vores gæld det er lagt fast på forhånd, imens afkastet af meget af vores kapitalforvaltning varierer. Så når renten er lav, vil vi ofte have problemer, siger han og fortsætter

Sådan gjorde vi: Denne historie udspringer af det nuværende kollaps på det danske aktiemarked. Dette førte til en undersøgelse af kommunale investeringer i Hørsholm Kommune. Efter denne undersøgelse blev der foretaget telefoniske interviews med økonomichef i Hørsholm Kommune, Thomas Rafn og Kommunalekspert fra DMJX, Roger Buch.

Leave a Reply

Your email address will not be published.