Organisation: Mange unge vil gerne arbejde frivilligt, men “shopper” rundt

Unge vil gerne arbejde frivilligt for diverse humanitære organisationer. Jobbet skal bare være sjovt, kortvarigt og se godt ud på cv’et.

Det konkluderer Sociolog og analysekonsulent ved Center for Frivilligt Socialt Arbejde Malthe Lindholm Sørensen i kølvandet på en ny rapport fra centeret. Rapporten viser, at fire ud af 10 unge mellem 16-29 år lavede frivilligt arbejde i 2019.

– Unges motivationsfaktorer er præget af, at de gerne vil gøre en forskel, og at de gerne vil have det sjovt. Der er mange unge, der også er optaget af at komme ud og yde en indsats for at få noget erfaring og også få noget på CV’et, siger han.

Læs også: Frivillige organisationer kæmper med datasikkerhed

Professor fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Lars Skov Andersen mener, at denne CV-frivillighed hos unge kan være motiveret af, at de unge tænker på deres fremtidige arbejdsliv snarere end, at de unge har egoistiske motiver, når de bliver frivillige.

Det er en måde at respondere på en form for usikkerhed, som måske især de unge føler, fordi de befinder sig i et mere konkurrencepræget arbejdsmarked med blandt andet høj ledighed hos akademikere og mere usikre ansættelsesforhold.

Lars Skov Henriksen, professor fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet

– Det er en måde at respondere på en form for usikkerhed, som måske især de unge føler, fordi de befinder sig i et mere konkurrencepræget arbejdsmarked med blandt andet høj ledighed hos akademikere og mere usikre ansættelsesforhold, siger han.

De unge shopper rundt

Sociolog og  analysekonsulent ved Center for Frivilligt Socialt Arbejde Malthe Lindholm Sørensen fornemmer samtidig, at der er sket en ændring i de unge frivilliges engagement og måde at være frivillige på. Tendensen til at få noget ud af ens frivillighed ses blandt andet også i, hvad han betegner som episodisk engagement hos de unge.

– Engagementtypen er i forandring. Vi ser i højere grad episodisk engagement hos de unge, altså hvor de kun engagerer sig i et projekt eller aktivitet i en kortere periode, hvor de ikke behøver være medlem i en lang årrække, uddyber han.

Det billede genkender Lars Skov Henriksen og påpeger, at de unges engagement i frivillige organisationer ikke med sikkerhed munder ud i flere faste medlemskaber. Han mener dog ikke, at der er tale om nogen ny tendens blandt de frivillige.

– Organisationerne er opmærksomme på ændringerne hos de frivillige. Det er ikke nogen ny tendens, men man ser det måske mere udpræget hos de unge. Selv en klassisk medlemsorganisation som for eksempel Ældre Sagen eksperimenterer derfor også med nye måder at engagere ældre frivillige på, siger han.

En mere uforpligtende form for frivillighed taler ind i en tilbøjelighed hos unge, hvor muligheden for at vælge til og fra løbende er prioriteret højt, mener Malthe Lindholm Sørensen. Han forklarer, at de unge igennem frivilligheden har mulighed for at udforske forskellige områder og derved prøve nye ting.

– Det er igen det med, at ungdommen har mange bolde i luften, og lidt shopper rundt i deres liv og prøver lidt forskellige ting af, siger han.

Læs også: TV: Børnetelefonen: »Vi har brug for langt flere frivillige«

Samtidig påpeger han dog, at det ikke er alle unge som foretrækker kortere engagement i frivilligt arbejde. En del af de unge er også villige til at forpligte sig til mere faste ordninger. En af dem er den 23-årige studerende Katrine Leth, som bor i København. Hun har i 1,5 år i sin fritid været frivillig én gang ugentligt i én af Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker.

– Jeg synes, at hele nødhjælpskonceptet er fedt. Samtidig var det en mulighed for at komme om på den anden side og se, hvordan det fungerede. Det er rart at vide, at man hjælper nogle andre, siger hun.

Samtidig genkender hun også tendensen til, at en del unge er frivillige, fordi det er oplagt at skrive på sit CV. Det er dog ikke det som har gjort, at hun har valgt at stå i en af Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker fast hver fredag eftermiddag.

– Jeg har en veninde, som er frivillig tre forskellige steder, og vi har talt om at unge tit er frivillige, fordi de gerne vil have det på deres CV. For mig har det dog ikke været den afgørende faktor. Det giver mig velværd og god samvittighed, siger Katrine Leth.

Kultur-, idræts-, og fritidsområdet er populært

De områder, som nyder godt af de mange unge frivillige, er særligt kultur-, idræts-, og fritidsområdet, ifølge Malthe Lindholm Sørensen. Det er også netop de områder, som typisk har frivillige fra de lidt ældre aldersgrupper.

– Vi kan se, at når folk bliver lidt ældre og begynder at få børn, så ændrer engagement sig ofte også til mere at pege i retning af børnene, så når børnene bliver lidt ældre og begynder at være aktive i idrætsforeninger, er forældrene også engagerede der, siger han.

Han påpeger dog, at det ikke ud fra Center for Frivilligt Socialt arbejdes tal er muligt at se en konkret sammenhæng mellem de forskellige aldersgrupper, når det kommer til vedvarende frivillighed gennem hele livet.

– Vi kan ikke se en direkte sammenhæng mellem, om det er de samme personer, som er frivillige i deres ungdom, der også fortsætter med det senere i deres liv, siger han.

Sådan gjorde vi: Jeg stødte på undersøgelsen “Nye tal om danskernes frivillige engagement 2019” foretaget af Center for Frivilligt Socialt arbejde og kontaktede dem derefter for at få et interview. Efterfølgende interviewede jeg Professor fra Institut for Sociologi og Socialt arbejde Lars Skov Henriksen. Gennem en medstuderende kom jeg i kontakt med Katrine Leth, som i sin fritid er frivillig. 

  CV, frivillige, Frivillighed, Klima, Miljø, unge