Foto: Morguefile.com
Sent på aftenen bliver chipsposen tømt i ly af mørket. Det hele bliver slugt i knasende hurtige mundfulde og flygtigt skyllet ned med cola. Mad i store mængder, spisning uafhængig af sult og meget hurtig spisning er blandt kendetegnene for tvangsoverspisere. Langt de fleste overspisere oplever store udsving i vægt, mens andre forbliver normalvægtige. Sygdommen er lige nu ikke en del af det danske diagnosesystem ICD-10. Det betyder, at den danske stat ikke har pligt til at tilbyde behandling til tvangsoverspisere.
Ingen statspligt
Hos Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade (LMS) synes man at det er problematisk, at tvangsoverspisning endnu ikke er på diagnoselisten herhjemme. Hos foreningen har man mange års erfaring med sygdommen.
– Det betyder, at der ikke som sådan eksisterer en etableret behandling af tvangsoverspisning i psykiatrien. For alligevel at behandle kan man i dag måske forsøge at koble behandlingen på en anden anderkendt diagnose som den, der lider af tvangsoverspisning eventuelt måtte have sideløbende med, siger Mia Falconer fra ViOSS, Videnscenter om Spiseforstyrrelse og Selvskade.
Hos Psykoterapeutisk Center Stolpegård og LMS har man på forsøgsbasis behandlingstilbud til personer, der lider af tvangsoverspisning. Tilbuddene er støttet af Sundhedsstyrelsen.
– Tvangsoverspisning er anerkendt som en diagnose i USA under navnet Binge Eating Disorder og forventningen er, at den på sigt også vil blive en diagnose herhjemme, siger Mia Falconer fra ViOSS.
Læs også: Opfølgning på anoreksipatienter halter
Det betyder jo, at man bliver i tvivl, om det så overhovedet er en rigtig sygdom. Det kan komme til at føles som om, at det måske bare er en dårlig undskyldning at kalde det en spiseforstyrrelse.
Mette Fuglsang, tidligere tvangsoverspiser.
En dårlig undskyldning
Mette Fuglsang har selv været tvangsoverspiser, men er i dag ude af sygdommen efter et behandlingsforløb hos LMS. At sygdommen ikke er en del af det danske diagnosesystem, betød at det var svært at finde oplysning omkring spiseforstyrrelsen. Flere søgninger på Google gav Mette Fuglsang mistanke om, at hun selv var tvangsoverspiser. Efter længere tids læsning på nettet introducerede hun mistanken for sin læge.
– Heldigvis var min læge meget forstående, det ved jeg fra andre, at det ikke er alle læger, der er. Langt hen ad vejen betyder det jo også, at jeg selv skulle betale min behandling. I dag er der dog en række tilbud til tvangsoverspisere til en meget overkommelig pris.
At sygdommen ikke er på den danske diagnoseliste, betyder også noget for tvangsoverspiseres selvfølelse omkring sygdommen, mener Mette Fuglsang.
– Det betyder jo, at man bliver i tvivl, om det så overhovedet er en rigtig sygdom. Det kan komme til at føles som om, at det måske bare er en dårlig undskyldning at kalde det en spiseforstyrrelse.
Den manglende diagnose gør det særligt svært for de tvangsoverspisere, der oplever overvægt som et resultat af sygdommen. De ekstra kilo møder sjældent forståelse hos omverdenen, og det mener Mette Fuglsang, at en diagnose kunne hjælpe på.
– Folk omkring en tænker jo, at man bare er overvægtig. Og tanken omkring overvægtige er ofte, at de bare skal tage sig sammen og spise sundere. Men jeg læser ernæring og sundhed, så problemet er ikke, at jeg ikke ved, hvordan man skal spise.
Læs også: Antallet af tykke drenge eksploderer