Populær forestilling slår dørene op for 14. gang i træk

Foran Mungo Park teatret i Allerød stimler generationer sammen for at se teaterforestillingen “KVINDE KEND DIN KROP”.

Mens det for nogen er for første gang, er det for andre blevet en fast tradition at mødes om at grine, drikke et glas vin og se forestillingen, som teaterdirektør Martin Lyngbo kalder for “en good night out”.

Det var egentlig aldrig meningen, at teaterstykket ”KVINDE KEND DIN KROP” skulle være en komedie, siger Martin Lyngbo.

– Vi prøvede ikke at gøre den sjov, vi prøvede at gøre den sand. Og så blev det bare enormt sjovt, siger han.

Og måske netop dét er en af grundene til teaterstykkets lange liv.

– Det var virkelig en overraskelse, da vi havde prøvepublikum på, for folk grinede så meget siger Martin Lyngbo.

Stykket endte med at blive en stor succes. Nu spiller forestillingen nemlig igen, og det bliver så for 14. sæson i træk.

– Det har aldrig været sådan, at man ikke har kunne købe billetter til “KVINDE KEND DIN KROP”, og det, tror jeg faktisk, er danmarkshistorie, fortæller Martin Lyngbo.

En nyklassiker

Henrik Prip, som er den ene af stykkets to hovedrolleindehavere, har været en fast del af Mungo Parks ensemble siden 2014.

Henrik Prip kalder stykket ”en nyklassiker” og fremhæver det enestående i, at den har spillet non-stop siden 2010

– Kun overgået af “Folk og Røvere i Kardemomme By” på Bellevue Teatret. Den har vist spillet i 40 år, tilføjer han.

Læs også: Nyt teaterstykke sætter spot på unges psykiske problemer

En stor succes

Hvis man spørger Henrik Prip om, hvorfor netop denne forestilling har fået så langt et liv, tror han især, det handler om genkendelighed.

– Den forholder sig til et helt kvindeliv, fra man er helt ung, til man dør. Og alle faser i det. Om kærlighed og om krop og menstruation, overgangsalderen, sex, sorg, sygdom og angst og alt muligt, som den veksler imellem at forholde sig humoristisk og alvorligt til. Så det er en forestilling, som det er nemt at spejle sig i – for begge køn.

Ifølge ham er en del af forestillingens styrke også dens uhøjtidelighed.

– Den er også meget selvironisk, og hvis der er noget, kvinder er gode til, så er det at grine af sig selv. Det tror jeg, de har en større evne til end os mænd, der er mere selvhøjtidelige, siger han.

Og det er en succes hos publikum.

– Vi møder hver gang en jublen i salen, siger Henrik Prip.

Marianne Mortensen, som er forestillingens anden hovedrolleindehaver, har spillet ”KVINDE KEND DIN KROP” i fem sæsoner og pointerer, at selvom forestillingen er sjov, så er den ikke udleverende.

– Det er jo ikke en falden på halen komedie på den måde. Jeg synes, det er sådan en kærlig beskrivelse af kvinden, den er ikke udleverende. Henrik Prip og jeg bestræber os på at gøre det menneskeligt genkendeligt, så det ikke bliver holdt ud i strakt arm, men er noget folk kan se sig selv i, siger hun.

Fire generationer af kvinder

Forestillingen er tematisk opbygget omkring forskellige versioner af klassikeren ”Kvinde, Kend din krop”, der første gang blev udgivet af et feministisk skrivekollektiv i 1975. Der er hvert tiende år udkommet en ny version af bogen i et forsøg på at følge med tiden og de nye generationer af kvinder.

Ifølge Martin Lyngbo er forestillingen også fortsat et hit hos både unge og gamle.

– Vi har set eksempler på, at fire generationer af kvinder er inde at se den.

– Og mænd for den sags skyld, siger han.

Ifølge Martin Lyngbo har forestillingen en fordel over bogen, og han mener, at det kan være lettere at gå ind og se stykket.

– Det tager længere tid at læse bogen – og den er ikke helt lige så sjov, siger han.

Men fælles for både bog og stykke er, at de bliver delt generationerne imellem.

– Teaterstykket har en vigtig funktion som et sted, hvor mødre og døtre og bedstemødre kan gå ud og have en god aften sammen og så have nogle rigtig gode snakke på vej hjem, siger Martin Lyngbo.

Fortsat vigtigt at snakke om kroppen

Ifølge Lene Bull Christiansen, lektor og kønsforsker fra Roskilde universitet, er det netop de gode samtaler der fortsat gør forestillingen relevant.

– Det er vigtigt at snakke om kroppen. Den er en del af vores forestilling om hvem vi er, og hvordan vi bliver set på af andre, siger Lene Bull Christiansen.

-Jeg tror der begynder at være mere og mere opmærksomhed på, at det faktisk er et problem, hvis man har kropsskam. At det er noget som er farligt, både fysisk og psykisk. Der er også en opmærksomhed på køn og ligestilling lige nu, som smitter af på de kulturelle sphære, hvor køn og krop bliver behandlet, siger hun og tilføjer

– Og så er kvinde kend din krop bare sådan en institution i dansk kultur. Det kan godt være, at opmærksomheden omkring ligestilling og feminisme svinger lidt frem og tilbage i et pendul, men Kvinde, Kend din krop har ligesom altid været stabil.

Læs også: Er jeg normal? Nyt teater iscenesætter unges seksualitet

Dinglende mormor-arme

Og den krop, man bliver præsenteret for i forestillingen, ser ikke ud på samme måde i dag, som den gjorde i 2010.

Da forestillingen i sin tid blev skrevet, blev den nemlig spillet af Maria Rich og Kasper Leisner, der dengang var midt i 30’erne. Når forestillingen bliver spillet i dag, har Marianne Mortensen og Henrik Prip lagt næsten 30 år til den alder.

– Vi er vores kroppe. Det giver nogle rynker og noget krop og noget alder og levet liv, siger Henrik Prip.

Marianne Mortensen synes ikke, at forskellen i alder har gjort stykket bedre, men mener, at der er flere scener, hvor det giver god mening.

– Der er nogle scener, der bliver mere troværdige, for jeg har sgu mormor-arme, der dingler! Det havde Maria ikke, hun var jo en ung spændstig kvinde, siger Marianne Mortensen og tilføjer

– og så er der så andre scener, hvor man tænker: ej, nu er vi for gamle til at gå og lege teenagere.

Sådan gjorde vi: Journalisten så på Mungo Parks hjemmeside, at “KVINDE KEND DIN KROP” snart spillede igen. Herefter tog journalisten kontakt til Mungo Parks teaterdirektør samt de to hovedrolleindehavere. Alle kilder er interviewet telefonisk.

  Allerød Kommune, kvindekrop, teater