At være fanget i et låst rum, hvor du skal løse gåder og lede efter nøgler for at bryde ud, lyder måske ikke umiddelbart som et drømmescenarie. Men ikke desto mindre, er lige netop dette, blevet et meget populært spil.
Spillet startede først som et digitalt computerspil kaldet Crimson Room, som blev skabt af japaneren Toshimitsu Takagi i 2005. I computerspillet var du ligesom i det fysiske spil fanget i et rum, hvor der skulle løses diverse gåder for at bryde ud af rummet. Men i computerspillet foregår det bare på en skærm, hvor du ved at bruge musen skal klikke på objekter og derved løse gåderne for at slippe ud af rummet.
-Vi vil se en ny generation af rum, der kommer inden for de næste par år. Nu har vi ligesom haft den første bølge, jeg tror der skal lidt mere til nu for at rykke til generationen.
Thomas Vigild, cand.mag i musik og computerspil
Escape rooms er derfor en genskabelse af computerspillets univers, men modsat spillet har du kun 60 minutter til at løse gåderne og bryde ud af rummet. Spillet er blevet meget populært i USA, Asien og Ungarn, men det er også begyndt at poppe op på flere steder rundt i Danmark og der er anslås at være cirka 50 rum i Danmark.
– Det er først inde for de seneste to år, at vi har set, så mange (red. escape) rum som vi oplever i dag. Der begynder at være mange, også i de større byer uden for København, siger Thomas Vigild som er lærer på Vallekilde Højskole spiludviklings-linje, samt cand.mag i Musikvidenskab og Digitale spil.
Populær firmaudflugt
Adam Hayeem som er ejer af KeyHunt i København, fortæller at han især ser firmaerne vise stor interesse for spillet, bl.a. fordi spillet skaber teambuilding.
– Firmaerne ringer og spørger, hvornår de kan komme, og hvor mange kunder vi kan tage imod. Det spreder sig som sindssygt. Firmaerne er helt tosset med det, siger Adam Hayeem ejer af KeyHunt
Thomas Vigild ser også, at mange firmaer er begyndt at bruge Escape rooms som en måde at lave noget socialt sammen, i stedet for eks. at bowle. Dette kan skyldes, at Escape games giver noget andet til fælleskabet.
– Man ser hinanden på nye måder og spillet kræver samarbejde. Fordi når man bowler, er der måske begrænset samarbejde, de her oplevelser giver et eller andet at snakke om bagefter.
Derudover er mange også glade for spillet, fordi det er en måde hvor på man kan teste sit intellekt, at man er klog nok til at knække rummet, fortæller Thomas Vigild.
-Der er lidt Trivial Pursuit og Bezzerwizzer over det, som man nok ikke kan få andre steder.
Spillet under udvikling
En af ulemperne ved Escape rooms er, at når du først har prøvet et rum, er det ikke så interessant at prøve det igen, fordi du allerede kender gåderne. Derfor bliver spillene hele tiden udviklet med nye temaer og nye udfordringer. Thomas Vigild anslår, at det kun er begyndelsen og at rummene vil blive mere advanceret med tiden.
– Vi vil se en ny generation af rum, der kommer inden for de næste par år. Nu har vi ligesom haft den første bølge, jeg tror der skal lidt mere til nu for at rykke til generationen.
De mere avancerede gåderum vil i fremtiden indebære flere rum, flere lokationer, flere skuespillere i rummene og måske noget med røg og lasere, fortæller Thomas Vigild
Hos KeyHunt i København har de også allerede anderledes rum end de traditionelle rum.
-Vi kan godt lide når der er flere tråde og flere spillere i gang samtidig. Så vi har cirka fire tråde i alle rum, hvilket betyder, at vi har markant flere opgaver end i de traditionelle escape games, siger Adam Hayeem ejer af KeyHunt
Thomas Vigild arbejder selv med at udvikle escape rooms til undervisning. Bl.a. hvor det er rummet der skal undervise i stedet for en lærer, han beskriver det som et gåderum der også er et læringsrum.
-Jeg har selv prøvet at bygge et escape room til at undervise i. I stedet for at have en eksamen, så kunne man lave en ny form for prøve. Hvor man samlede et hold, og så kunne der være et pensum i det rum, som man så skulle løse på tid, siger Thomas Vigild
Vil du vide mere om Escape rooms? Så før musen hen over billedet.
Foto: wikipedia.dk