Foto: Richard Smith
NORDSJÆLLAND: Vi skal tilbage til rødderne, og se hvor det vi putter i munden kommer fra. Det kan fødevarefællesskaber, der i øjeblikket breder sig over Danmark, give deres medlemmer. Hillerød Økofællesskab har mærket den stigende interesse. De har nemlig siden årsskiftet fået 10 nye medlemmer. Det betyder, at det nordsjællandske fødevarefællesskab nu har rundet 40 medlemmer.
Sophie Lebeau, der er formand for Hillerød Økofællesskab, er glad for stigningen. Hun understreger dog, at økofællesskabet stadig er en miniput på fødevarefællesskabernes landkort.
– Det er meget i forhold til, at vi er et meget lille fødevarefællesskab. Vi er kun lidt over 40 medlemmer nu.
Hillerød Økofællesskab har eksisteret i knap to år og er stiftet med Københavns Fødevarefællesskab som forbillede.
Læs også: TV: Økologiske svin som landbrugets redning
- Konceptet for Hillerød Økofællesskab er inspireret af Københavns Fødevarefællesskab, og går ud på at lokale avlere leverer økologisk frugt og grønt til fællesskabets adresse, hvorefter medlemmer på skift mødes og pakker varer til aftagerne, der selv afhenter ugens grøntsagskasse.
Kilde: Hillerød Økofællesskab
Tilbage til rødderne
Ifølge Naja Buono Stamer, der er ph.d.-studerende ved Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering på Københavns Universitet, kan fødevarefællesskaberne to ting. At sælge lokalt frugt og grønt til en lav pris og skabe et fællesskab.
– Der bliver kortere fra producent til forbruger. Man kan nemmere finde ud af, hvem der har produceret det. Det er et spørgsmål om at springe led over. Få en højere kvalitet af de fødevarer man kan få og så få fællesskab. Fællesskab omkring mad er noget folk virkelig går op i for tiden, fortæller hun.
Her er nogen, der faktisk lever på landet, som viser, at her en vej vi er nødt til at gå, hvis vi vil bibeholde de ting, der foregår lokalt.
Naja Buono Stamer, ph.d.-studerende ved Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering på Københavns Universitet
Læs også: Lej en stald og hjælp landmændene
På kortet her under kan du se, hvor de danske fødevarefællesskaber er.
Ikke bare et eliteprodukt
At Hillerød Økofællesskab mærker en stor stigning i antallet af medlemmer, viser ifølge Naja Buono Stamer, at der ikke længere er tale om et københavnerfænomen. Derimod kommer fødevarefællesskaberne i provinsen tættere på ”the real thing”.
– Når man bor på Nørrebro og kan købe ind i fødevarefællesskabet, har man en idé om, at det er lokalt, men man har jo ikke set det, fortæller hun.
Når fødevarefællesskaberne breder sig til provinsen, bliver medlemmerne også en anden slags, mener Naja Buono Stamer.
– De borgere, der går med i det, kommer til at være en anden slags. Det er ikke bare et eliteprodukt for mennesker i byen, der har en mærkelig drøm om, at man skal være tæt på landet.
Sophie Lebeau, formand for Hillerød Økofællesskab, understreger dog, at der ikke er tale om én type mennesker, der er medlemmer af fællesskabet i Hillerød.
– Aldersmæssigt er der en stor spredning. Det er nogen der interesserer sig for økologi og måske nogen, der også køber deres ting i gårdbutikker i forvejen.
Læs også: Indsatte bygger legepladser og dyrker økologiske grøntsager
Fødevarefællesskaber kan styrke lokalsamfundene
Ifølge Naja Buono Stamer kan fødevarefællesskaberne altså andet og mere end at forsyne borgerne med frugt og grønt. Hun mener, at fødevarefællesskaberne kan styrke borgernes tilknytning til det lokale i provinsen.
– Ude på landet kan man få skabt en endnu stærkere sammenknytning til det lokale. Det bliver en måde at møde folk på. Møde sine naboer på. Det bliver en del af de aktiviteter, man kan foretage sig i provinsen.
Med andre ord kan fødevarefællesskaberne være et afgørende skridt på vejen til opretholde den lokale ånd, fortæller Naja Buono Stamer.
– Her er nogen, der faktisk lever på landet, som viser, at her en vej vi er nødt til at gå, hvis vi vil bibeholde de ting, der foregår lokalt.