Det lille svenske træhus er ikke længere så attraktivt. Antallet af sjællændere, der flytter til Skåne, er det laveste i 12 år, mens flytningerne den anden vej over Øresund nåede et rekordhøjt antal. I 2013 valgte 1780 sjællændere at pakke flyttekasserne og kryds Sundet, viser nye tal fra Örestat. Det er på grund af økonomien, siger ekspert.
– Prisfordelene er ikke så store mere, så derfor bliver danskere i højere grad i Danmark. Der er en tendens til, at danskerne helst vil opholde sig i københavnsområdet, så derfor skal der være ret store fordele før at danskere flytter til Sverige, siger Lise Lyck, der er Lektor ved Copenhagen Business School.
Hun begrunder det med, at danskerne i Malmø i høj grad slår sig ned i samme område, mens svenskerne bosætter sig mere spredt i københavnsområdet.
Enten skal det være mere fordelagtigt prismæssigt for danskere at være i Sverige, end det er i dag, ellers skal der være en holdningsændring, for danskerne er rigtig glade for at være i københavnsområdet.
Lise Lyck
Et spørgsmål om penge
Jan Villadsen, der er formand for Den Danske Föreningen, har boet i Sverige siden 1972 og bor i dag i Trelleborg. Det er et af en af de byer, som stadig kan betale sig økonomisk at flytte til.
– Der er stadig en hel del danskere, der flytter til Trelleborg, men der er mange af dem, der bor i Sverige og arbejder i Danmark. Det er økonomien, der gør det, siger han.
En familie med to småbørn vil ifølge News Øresund kunne spare mellem 5000 og 9500 ved at bo i Trelleborg frem for København .
Ikke en ny tendens
Der er ikke en ny tendens, at danskerne vælger ikke at flytte til Sverige. Siden 2007 har der været et faldende antal sjællændere, der er flyttet til Skåne. Samtidig har antallet af skåninge, der flytter til Sjælland, været stigende. Det har resulteret i, at der siden 2010 har været flere svenskere, der har krydset Sundet end danskere.
Læs også: Byhaver skal løfte udsatte boligområder
Som Lise Lyck ser det, er der to ting, der vil kunne få danskerne til at vælge Sverige igen.
– Enten skal det være mere fordelagtigt prismæssigt for danskere at være i Sverige, end det er i dag, ellers skal der være en holdningsændring, for danskerne er rigtig glade for at være i københavnsområdet, siger Lise Lyck
Når det ikke længere er de økonomiske fordele, der tiltrækker danskere, er det derfor oftere en særlig bopæl, som danskerne har fundet, og i sjældnere grad et jobtilbud.
Siden 2001 er 35.934 sjællændere flyttet til Skåne, mod 24.364 skåninge der er flyttet til Sjælland.