Hvis S-R-SF-regeringen kommer igennem med forslaget om tre måneders øremærket barsel til mænd, kan de private arbejdsgivere ende med at betale mere til barselsfondene, end de gør i dag.
»De fleste mænd arbejder i den private sektor. Og hvis der er flere af dem, der går på barsel, så slipper den offentlige sektor for udgifter i forbindelse med barsel. Du flytter noget fra det offentlige til det private,« siger Flemming Ibsen, der er Professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning, CARMA, ved Aalborg Universitet.
Tal fra beskæftigelsesministeriet viser, at der er næsten lige mange kvinder og mænd på arbejdsmarkedet i 2010. Men mens hver anden beskæftigede kvinde er ansat i den offentlige sektor, er det kun hver fjerde mand. Det vil altså sige, at der er markant flere mænd ansat i det private end i det offentlige.
»Alle arbejdsgivere, uanset om de er private eller offentlige, bliver kompenseret med dagpenge, når en ansat går på barsel. Men hvis den ansatte skal have løn under barsel, og man samtidig er nødt til at ansætte en vikar, så taber arbejdsgiverne et beløb, der svarer til løn under barsel minus dagpengesatsen,« siger Flemming Ibsen.
Ingen ekstra udgift, når mænd og kvinder begge er privatansat
I Dansk Metal, der organiserer arbejdstagere inden for traditionelle mandefag, mener man ikke, at der vil komme nogen ekstraudgift for arbejdsgiverne, hvis deres mandlige medlemmer går mere på barsel.
»Lønnen under barsel er 135 kroner for både mænd og kvinder hos os, så det kommer ikke til at spille nogen rolle, hvem der tager barslen«, siger formanden for Dansk Metal, Thorkild E. Jensen.
Det er Flemming Ibsen på sin vis enig i.
»Hvis du er privat arbejdsgiver, som har ansat både en mand og hans kone, og hvis de er underlagt den samme overenskomst, så er det ligemeget, hvem der tager barslen. Men hvis manden arbejder i den private sektor og kvinden i den offentlige, så bliver udgiften større for de private arbejdsgivere, hvis manden tager mere barsel,« siger Flemming Ibsen.
Men det er ikke kun den ekstra udgift, der kan være et problem ifølge professoren.
»Problemet er ikke så meget den ekstra udgift til løn minus dagpenge. Det er mere, at man skal undvære arbejdskraft i den periode og finde en erstatningsarbejdskraft, der kan gå ind og fylde hullet ud, og det kan være arbejdsgiverens største problem,« siger Flemming Ibsen.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har ingen holdning til barselsspørgsmålet og henviser til overenskomsten og de forhandlende parter.
Dansk Industri (DI) er en af de forhandlende parter på arbejdsgiversiden. De forhandler løn for omkring 10.000 private virksomhder. DI ønsker dog ikke at udtale sig om, hvorvidt flere mænd på barsel kan komme til at blive dyrere for deres medlemmer.
I Danmark tager omkring 7% af mændende barsel. I Island indførte man tre måneders øremærket barsel til mænd i 2003. Nu tager over 30 % af mændende på Island barsel.
Læs mere her: DR: Mandebrancher tvivler på øremærket barsel
Og her: Berlingske: Øremærket barsel til mænd? Tja, bom, bom…