Foto: morgueFile.com
Scenarie 1: Robotterne vil skabe lige så mange jobs, som de tager
Det første scenarie er, at der bliver skabt lige så mange nye arbejdspladser, som der forsvinder, evt. inden for andre erhverv. Ifølge Klaus Æ. Mogensen har mange dog svært ved at tro på dette, da udviklingen går stærkt, og robotterne konstant bliver bedre:
– Inden for ti til 15 år vil en computer til 5.000 kr. have samme kapacitet som en menneskehjerne. Ikke nødvendigvis sådan, at den bliver lige så intelligent og vil overtage verden, men sådan så den kan løse de samme komplekse opgaver som mennesket, forklarer han.
Selv den fremtidige psykiaterstand kan risikere at blive erstattet af robotter:
– Man har faktisk vist, at computere kan programmeres til at, om ikke forstå, så i hvert fald analysere følelser og reagere på dem. Psykiatere bliver måske erstattet af robotter inden for nogle år, gisner han.
Man har faktisk vist, at computere kan programmeres til at, om ikke forstå, så i hvert fald analysere følelser og reagere på dem. Psykiatere bliver måske erstattet af robotter inden for nogle år.
Klaus Æ. Mogensen, fremtidsforsker
Scenarie 2: Vi får et stærkt polariseret samfund
Det andet scenarie er, ifølge Klaus Æ. Mogensen, at robotterne skubber de ufaglærte ud i arbejdsløshed og i sidste ende mere og mere lavtlønnede jobs, som det endnu ikke kan betale sig at få robotter til at udføre.
Læs også: Fremtidens ufaglærte arbejder er en robot
Samtidig styrkes den kreative klasse, der ved hjælp af robotter bliver i stand til at producere mere og mere selv; i stedet for at betale arbejdere for at producere, køber man robotter og bliver rig. Ifølge Klaus Æ. Mogensen er det faktisk den udvikling, man i USA har set siden finanskrisen:
– De lavestlønnede bliver trykket i løn, og de højestlønnede stiger i løn, siger han.
De rige bliver altså, skal man tro dette scenarie, rigere og de fattige fattigere. Til sidst behøver de rige slet ikke de fattige, fordi de har robotterne til at lave det hele, forklarer fremtidsforskeren:
– Hvis de fattige prøver at gøre oprør, så har man robotvagter, der kan skyde dem ned og patruljere hegnet rundt om ens store ejendomme. Og fordi man er rig, kan man købe ejendommene af de fattige, som er nødt til at tage imod tilbuddet for at få noget at spise, og så må man genne de fattige sammen på Anholt, mens de fem rigeste danskere bor i resten af landet. Selvom det lyder ekstremt, er det måske lidt den vej det går, fortæller han om dette noget dystre scenarie.
Hvis de fattige prøver at gøre oprør, så har man robotvagter, der kan skyde dem ned og patruljere hegnet rundt om ens store ejendomme. Og fordi man er rig, kan man købe ejendommene af de fattige, som er nødt til at tage imod tilbuddet for at få noget at spise, og så må man genne de fattige sammen på Anholt, mens de fem rigeste danskere bor i resten af landet.
Klaus Æ. Mogensen, fremtidsforsker
Scenarie 3: Robotterne arbejder, mens vi kan slappe af
Efterhånden som mere og mere arbejde overtages af computere og robotter, behøver mennesket ikke arbejde så meget. Det er det tredje scenarie, som er det, man kan håbe på, selvom det måske er det mindst realistiske, siger Klaus Æ. Mogensen.
Automatiseringen kan altså gøre samfundet så rigt, at ikke alle behøver at arbejde, og selv dem, der gør, ikke behøver knokle så meget, siger han.
Så kan man enten fordele det arbejde, der er tilbage, bedre eller indføre en borgerløn og acceptere, at ikke alle behøver at arbejde:
– Så kan vi holde op med at insistere på, at alle partout skal arbejde for at gøre sig berettiget til en eksistens. Hvis samfundet bliver rigere, fordi robotterne laver det hele, behøver vi ikke mennesker til at gøre det, forklarer han.
Hvis samfundet bliver rigere, fordi robotterne laver det hele, behøver vi ikke mennesker til at gøre det.
Klaus Æ. Mogensen, fremtidsforsker
Denne teknologiske utopi, som Klaus Æ. Mogensen kalder den, vil efter hans vurdering realistisk set kunne indfinde sig om 15-35 år.
Politiske beslutning bliver altafgørende
Hvilket af de tre scenarier, der bliver aktuelt i fremtiden, afgøres ifølge Klaus Æ. Mogensen af politiske beslutninger.
Læs også: I 2030 er outsourcing fortid
Selvom der stadig vil være en vis global konkurrence, blandt andet på patentering, råvarer og kreativitet, vil politiske beslutninger i høj grad være med til at præge, hvilken betydning den stigende automatisering af samfundet får, mener han:
– Eftersom det er robotterne, der kommer til at gøre arbejdet, så kan man jo vælge at beskatte dem, der tjener penge på robotterne, lidt højere. Som Thomas Piketty (fransk økonom, red.) siger, er den naturlige udvikling – undtagen i bestemte krisetider – at de rige bliver rigere, og de fattige bliver relativt fattigere. Den eneste måde man kan omgå det på er ved enten at have en enorm arveafgift eller ved at beskatte høje indtægter og indtægter fra kapitalinvesteringer mere, end man beskatter arbejdsindtægter. Så politisk kan man gøre meget for at påvirke udviklingen – borgerløn er en anden mulighed, afslutter han.
Se hvad robotterne blandt andet kan bruges til: