Foto: DTU Fødevareinstituttet
Æg, kød og røget fisk er alle mærkede med ‘sidste anvendelsesdato’. Men hvorfor står der ikke bare ‘mindst holdbar til’ på pakken, som på andre madvarer, og hvad betyder de forskellige datomærkninger?
Mikrobiolog og seniorforsker Jens Kirk Andersen på DTU Fødevareinstituttet har netop redegjort for forskellen i et notat til Fødevarestyrelsen. Han mener, at det er et problem, at nogle ikke ved hvad forskellen er.
– Hvis der står ‘mindst holdbar til’ på en vare, betyder det, at varen kan holde sig længere end den angivne dato. Så kan du selv som forbruger kigge på den, og se om den er til at spise. Det er kun et spørgsmål om kvalitet. Hvis mælken bliver dårligt, bliver den sur, men den bliver ikke farlig, siger Jens Kirk Andersen.
Diarre og meningitis
På madvarer, der er mærket med ‘sidste anvendelsesdato’, skal datomærkningen tages alvorligt. Pålæg kan for eksempel ikke spises, hvis datoen er overskredet, da pålægget udvikler farlige bakterier, vurderer Jens Kirk Andersen.
Der er de gode, de onde og de grusomme bakterier. De gode er dem, vi blandt andet laver brød, spegepølse, ost og yoghurt af. De onde er dem, der fordærver maden. Dem der gør os syge er de grusomme, der vokser.
Jens Kirk Andersen, mikrobiolog og seniorforsker på DTU Fødevareinstituttet.
– ‘Sidste anvendelsesdato’ bliver brugt til fødevarer, der fordærves hurtigt såsom pålæg og røget fiskeprodukter, som ikke er varmebehandlet. Maden kan holde sig til den angivne dato, men hvis den er udløbet, skal du holde dig fra at spise den på grund af sikkerheden. Der kan vokse bakterier i maden, og det kan udvikle sygdomme som nervetarmebetændelse, diarre og i værste tilfælde meningitis. Der er ingen elastik i ‘sidste anvendelsesdato’, siger han.
Det er altså ikke nok at se, lugte og smage på fødevaren, når der skal kokkereres. Det er også nødvendigt at undersøge, om fødevaren har en ‘sidste anvendelsesdato’. Producenten har sat en dato, som forbrugerne ikke bør overskride, da den netop er fastsat ud fra hensyn til forbrugerens sikkerhed og helbred.
De gode, de onde og de grusomme
– Der er de gode, de onde og de grusomme bakterier. De gode er dem, vi blandt andet laver brød, spegepølse, ost og yoghurt af. De onde er dem, der fordærver maden. Dem der gør os syge er de grusomme, der vokser.Før de grusomme kommer frem, kan de onde vokse i maden. Det er dem, vi kan se, og dem der gør, at vi smider maden ud, fordi det er ulækkert, forklarer Jens Kirk Andersen.
Det er svært at forestille sig en verden uden datomærkninger, hvor vi alle står og vurderer, om pølsen ser muggen ud eller ej. På den måde er det meget væsentlige oplysninger, men man kan så diskutere, om vi alle er lige gode til at bruge dem.
Klaus Melvin Jensen, Aktive Forbrugere.
Han mener, at det er et problem, at mange ikke følger anmærkningerne, da farlige bakterier udvikler sig i maden.
– Nogle gange kan de grusomme og farlig bakterier vokse frem i maden før de onde og synlige. Og selvom vi ikke synes, der er noget i vejen med maden, fordi vi ikke kan se, lugte og smage os frem til det, kan de grusomme bakterier være tilstede i maden, og det er farlig for helbredet, siger han.
Vi forhandler med os selv
Kampagneleder Klaus Melvin Jensen fra Aktive Forbrugere mener, at datomærkningerne er et væsentligt redskab til forbrugerne.
– Det er svært at forestille sig en verden uden datomærkninger, hvor vi alle står og vurderer, om pølsen ser muggen ud eller ej. På den måde er mærkningerne meget væsentlige oplysninger, men man kan diskutere, om vi alle er lige gode til at bruge dem, siger han.
En ting er, hvad datomærkningen siger. Når vi først har åbnet varen, falder holdbarheden betydeligt. På de fleste fødevarer står der ‘i åbent tilstand’, og for eksempel kødpålæg kan ikke holde sig ret længe, når det først er åbnet. Det er dog ikke alle danskere, der holder sig til retningslinjerne, mener Klaus Melvin Jensen.
– Datomærkningerne opfatter vi forskelligt, alt efter hvilken situation, vi indgår i. Når maden først er landet i køleskabet, forhandler vi med os selv om, hvorvidt vi kan bruge varen, selvom holdbarhedsdatoen er overskredet. Den måde vi håndterer hygiejnen i vores køleskab på, kan strammes op. Der er ingen tvivl om, at der er plads til forbedring i den måde, vi håndterer vores datomærkninger på, siger Klaus Melvin Jensen.