Socialt udsatte får valgurne på værested

regnvejr

Brugerne af værestedet Den Blå Café i Nyborg får den 19. november en lidt anderledes besøgende. Som et led i en forsøgsordning, der skal få socialt udsatte til stemmeurnen, stiller Nyborg Kommune som den første kommune i landet en valgurne op på det lokale værested. Kommunen mener nemlig, at det er vigtigt at få de udsatte til at tage stilling.

-Den her målgruppe er ikke vant til at komme ud af deres vaner. Med dette initiativ giver vi dem en mulighed for at tage stilling, siger Berko Lucke, opsøgende medarbejder i Nyborg Kommune.

Han har sammen med kommunen og foreningen “Stemmer på kanten”, startet initiativet, som udover valgurnen også omfatter et vælgermøde på  værestedet Den Blå Café.

Borgmester i Nyborg Kommune, Erik Christensen (A) bifalder initiativet, men understreger at det ikke kun er de socialt udsatte, der skal slæbes til valgurnerne:

– Vi vil ikke kun favne de socialt udsatte.  Dette er et af mange tiltag, for at få særligt førstegangsvælgere og socialt udsatte med på banen, siger han.

Læs også: Kan McDonald’s få unge til at stemme?

Fakta om udsatte

    • der er omkring 85.000 udsatte borgere i Danmark
    • Af dem stemte kun en tredjedel til valget i 2009
    • Der er ca. 200 væresteder i Danmark, hvor de udsatte kan mødes

 

Om selve initiativet får de socialt udsatte til stemmeurnen ,ved de ikke meget om:

-Initiativet er et skridt i den rigtige retning i den her komplicerede proces. Man kan ikke redde hele verden på en gang, men det har helt klart en positiv retning, siger Berko Lucke.

Af de cirka 85.000 der i Danmark defineres som socialt udsatte stemte cirka kun en tredjedel ved valget i 2009.
De udsatte diskrimineres

En af kritikpunkterne ved at opsætte valgstederne lyder på, at de udsatte udsættes for diskriminering, der er med til at bibeholde dem i et parallelt samfund. Men den kritik preller af:

– Hvis man siger, at det er diskriminerende at lade folk tale, hvordan skal man ellers skabe fokus på det her område. Dette skaber politisk opmærksomhed på en gruppe, der normalt ikke orker at stemme, svarer Berko Lucke på kritikken.
Også Erik Christensen tager let på kritikken:

– Hvordan skulle det være diskriminerende, når vi forsøger at inddrage folk? Folk slår sig selv ihjel for den her ret i andre lande. Det er vigtigt at holde fokus på problemstillingen, og det her er en af måderne, siger han.

Fokus på fællesskabet

I nabokommunen Svendborg har man valgt at gribe tingene lidt anderledes an. Værestedet Stenbruddet ansøgte tidligere på året om at få en valgurne på valgdagen. Da de i første omgang fik afslag, valgte de at arrangere en fælles gåtur til valgstedet i stedet:

– Vi er lidt trætte af, at der kunne være nogle, der tænkte, at vi var kommet til at præge vores borgere i en negativ retning. Desuden ligger værestedet i gå-afstand til borgerservice, så det er slet ikke noget problem, siger Gitte Kroman som er daglig leder på Værestedet Stenbruddet.