Der er ikke plads i sorggruppen. Du må på venteliste.
En sådan afvisning er lige nu en realitet i Helsingør, hvis man sørger over et dødsfald og ønsker at dele sine sorger med andre i en sorggruppe.
Der er nemlig venteliste til at få en plads i de sorggrupper, som Røde Kors Helsingør står for. Det betyder helt konkret, at sørgende må vente på hjælp og sparring.
Direktør i Det Nationale Sorgcenter, Preben Engelbrekt, ser med stor alvor på ventelister til sorggrupper.
Det kan ifølge ham have store konsekvenser for sørgende at føle sig afvist og ende på en venteliste.
Hos Røde Kors ønsker man heller ikke at afvise, men det sker.
– Der er enkelte gange, hvor jeg har måtte afvise nogen. Vi vil jo gerne have, at der ikke sidder nogen og har det skidt og ikke kan komme med, siger Ettie Dam, der er lokal aktivitetsleder hos Røde Kors Helsingør.
Initiativet er frivilligt drevet og har til hensigt at skabe et frirum, hvor man kan dele sin sorg og sine tanker med andre, der også har mistet en, der stod dem nær.
Røde Kors i Helsingør har lige nu 2 sorggrupper med plads til 6 personer i hver.
En konsekvens ved de begrænsede antal pladser er, at Røde Kors må videresende de sørgende til andre sorggruppetilbud. Et af disse finder man hos Det Nationale Sorgcenter, der også oplever at måtte sende sørgende på ventelister.
Konsekvenser
Det Nationale Sorgcenter tilbyder gratis specialiseret psykologhjælp til familier, børn, unge og ældre i sorg. Centeret ønsker at sætte død og sorg til debat i samfundet for at mindske tabuisering. Lige nu oplever Det Nationale Sorgcenter også, at folk kommer på ventelister til deres sorggruppe-tilbud frem for at få den ønskede hjælp.
En konsekvens heraf kan ifølge Preben Engelbrekt fra Det Nationale Sorgcenter være, at den sørgende risikerer at fungere dårligere i sin hverdag.
– Jeg er slet ikke i tvivl om, at det kan have nogle samfundsøkonomiske konsekvenser, siger Preben Engelbrekt.
Engelbrekt vurderer, at der er to dele i problemet. Den ene del er, at man risikerer, at folk takker nej, når de endelig får plads i en sorggruppe, da de er blevet skuffede over ikke at få hjælp, når de havde brug for den.
Den anden del er, at den sørgende risikerer ikke at kunne fungere på sit studie eller arbejde, når den sørgende ikke får plads i en sorggruppe, men havner på en venteliste i stedet.
Fakta om sorg
-
- Cirka 139.000 mennesker i Danmark mister årligt enten en mor, en far, et barn, en søskende eller en ægtefælle
- Op 35.000 af disse udvikler en behandlingskrævende sorg
- Inden for sorgforskning estimeres det, at hvert dødsfald efterlader sig fire sørgende
- Forekomsten af komplicerede sorgreaktioner er markant højere ved personer (op til 49%), som har mistet ved unaturlige dødsfald såsom ulykker, katastrofer, selvmord og mord
Kilde: Det Nationale Sorgcenter
– Det kan også resultere i, at man ender som sygemeldt i længere tid, end tilfældet havde været, hvis man kunne få hjælp i en sorggruppe med det samme. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det kan have nogle samfundsøkonomiske konsekvenser, siger han.
Læs også: Flere børn med særlige behov kan måske få plads på specialskole
Nogle grupper lander mellem to stole
Sorggrupperne i Røde Kors i Helsingør afholdes onsdag og torsdag i lige uger hele året på nær i sommerferien.
Tilbuddet er målrettet folk over 18 år i Helsingør og omegn, der har mistet en nærtstående såsom en forældre, kæreste eller ven. Nogle mennesker lander dog ifølge aktivitetslederen, Ettie Dam, mellem to stole, hvor tilbuddene om sorggruppe ikke passer til den enkeltes behov.
Det kunne eksempelvis være et ungt menneske, der har mistet sin ægtefælle og ikke ønsker at sidde i sorggruppe med ældre mennesker. I sådanne særtilfælde foreslår Ettie Dam de sørgende selv at opstarte en selvhjælpsgruppe.
– Jeg opfordrer folk, hvis de har overskud, til at lave en selvhjælpsgruppe, hvor de annoncerer efter andre, der er i samme situation, så kan de mødes hos hinanden og støtte hinanden, siger Ettie Dam.
Ifølge Ettie Dam kræver dette dog et stort overskud fra den sørgende, der starter gruppen, og der ville kunne opstå “kommunikativt miskmask” i selvhjælpsgruppen. Derfor henviser Røde Kors oftest til andre alternativer såsom tilbuddene hos Det Nationale Sorgcenter.
Ilse Wederkinck er en af de borgere i Helsingør Kommune, der tog imod tilbuddet i den lokale Røde Kors grundet stor sorg over hendes mands død.
– Hvis ikke jeg havde fået det tilbud, tror jeg ikke, jeg havde kunne tage mig sammen til at give mig selv det spark, der skulle til for at hive mig selv op ved nakkehårene og gå i gang med at sælge huset og finde noget andet at bo i. Det var det, der skulle til, siger Ilse Wederkinck i et interview til Helsingør Dagblad.
Sådan gjorde vi: Journalisten fandt Røde Kors Helsingørs opslag på Facebookgruppen, Helsingør, hvor der stod beskrevet, at sorggruppen nu har en venteliste. Herefter er der foretaget telefoniske interviews af den lokale aktivitetleder for Røde Kors Helsingør, Ettie Dam, samt Preben Engelbrekt, direktør i Det Nationale Sorgcenter.