Foto: MorgueFile
Føderalisme, traktater og Europa-Parlamentet. Danskerne mener selv, at de ikke ved nok om EU og de mange institutioner og organer i det europæiske fællesskab. Det viser Europa-Kommissionens meningsmåling i EU fra december 2013. Her svarer hele 57% af danskerne, at de ikke ved nok om EU.
Læs også: Danskerne tror, at de ved meget om EU
Et hurtigt tjek af nogle af teksterne på de offentlige myndigheders hjemmeside peger da også på, at der kan være sproglige udfordringer, når man skal forstå EU.
Folketingets EU-oplysning og Den Europæiske Unions basisinformation om EU har lixtal på henholdsvis 47 og 49. Det svarer til svær litteratur, akademiske udgivelser og populærvidenskabelige værker. Det høje lixtal kan gøre det svært at forstå EU, mener forskningschef og sprogforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Michael Ejstrup:
– Lixtallene giver os et fingerpeg om, at vi måske burde se det i sømmene. Jeg mener, at der er nogle af de grundbegreber, der bliver brugt i omtalen af EU, som vi ikke er vant til. Tingene hedder garanteret et eller andet fint i fagtermenologien, men det skal forklares, for vi ved ikke, hvad det betyder, vurderer han.
Sproget bliver ikke brugt nok
Michael Ejstrup mener, at forståelsesproblemerne bunder i, at sproget ikke bliver brugt nok:
– Jeg synes, at sproget bliver brugt for lidt i omtalen af EU. Vi taler for det meste kun om EU, når der er noget, vi er utilfredse med. Men sproget bliver ikke brugt neutralt eller positivt om EU, udtaler han.
I EU står man midt i centrifugen og kigger ud på verden, men vi forstår ikke den centrifugalkraft, der er på spil der.
Michael Ejstrup, forskningschef og sprogforsker ved DMJX
Han mener, at det går ud over vores forståelse af EU:
– Jeg tror, at det har en betydning for vores forståelse af EU. De elementer, der hører til i EU, kender vi ikke rigtigt. Vi bliver usikre og giver op, når vi ikke helt forstår det. Men modsat når det handler om folketinget eller socialdemokraterne, så ved vi godt, hvad det handler om, for vi bliver præsenteret for det hele tiden, vurderer han.
Vi skal have det forklaret
Michael Ejstrup peger på, at vi ikke forstår verden fra et EU-synspunkt:
– Måden vi ser verden på, ligger naturligt et stykke væk fra EU, for i EU har man jo prøvet at samle alle elementerne fra medlemslandene. I EU står man midt i centrifugen og kigger ud på verden, men vi forstår ikke den centrifugalkraft, der er på spil der. Så det må vi have forklaret, vurderer han.
Ifølge sprogforskeren skal forklaringen ske gennem sammenligninger:
– Man må prøve at sammenligne det med noget, vi kender. Det er det, mennesker altid gør, når der er noget, vi ikke forstår. Vi sammenligner. Det er det, der bliver forsømt i omtalen af EU. Den logik der er i EU, den kender vi ikke. Så den skal forklares med noget andet, vi kan forstå, udtaler han.
Michael Ejstrup mener, at politikere og embedsmænd har ret til en fagjargon, når de taler med hinanden, men ikke når de formidler til befolkningen:
– De bliver nødt til at have et hverdagssprog, når de forklarer om EU. En traktat kan måske sammenlignes med en grundlov, og en forordning kan sammenlignes med en betænkning. Vi må sammenligne det med noget, vi ved, at folk har et begreb om. Så man kan forholde sig til det, vurderer han.
Det er svært at formidle EU
Videnskabelig medarbejder ved Dansk Sprognævn og forsker i kommunikation mellem det offentlige og borgere Anne Kjærgaard mener også, at et svært sprog kan spænde ben for forståelsen af EU:
– Et svært sprogbrug fra de offentlige myndigheders side kan betyde, at man mener, at så må EU jo også være noget meget komplekst og noget meget fjernt. Det er den stereotype forestilling om EU i Danmark, at det er noget svært forståeligt, der ligger meget langt væk, vurderer hun.
Hvis de virkelig gerne vil informere folk om EU, så skal de ihvertfald ikke kun gøre det på sider, som det sandsynligvis kun er en ret lille procentdel af befolkningen, der opsøger.
Anne Kjærgaard, forsker i kommunikation mellem det offentlige og borgere
Hun påpeger dog også, at der er vanskeligheder ved at formidle viden om EU:
– Noget information kan være rigtig kompleks, og det kan være svært at formidle. Det lette svar er, at de burde jo formidle det, så vi allesammen forstår det, men der er nogle forhold omkring EU, som kan gøre det svært at formidle det på et let forståelig måde, siger hun.
Overvej andre platforme
Anne Kjærgaard er enig med Michael Ejstrup i, at sammenligninger kan være en god måde at formidle EU på. Dog mener hun ikke kun, at der er et sprogligt problem:
– Jeg synes, at man kan diskutere, om man formidler EU det rigtige sted. Meget vanskeligt sprog kan give en forståelse af, at EU i det hele taget er svært at forstå. Men det er formentlig ikke kun et sprogligt problem, men også et spørgsmål om, hvilke platforme man møder folk på, vurderer hun.
– Selvfølgeligt kan et svært sprog betyde noget for, hvor let det er at forstå. Men det kan måske være mindst lige så interessant at problematisere, om danskerne overhovedet bruger sådan nogle sider, som sikkert er skabt med alle gode intentioner i verden, men som der måske ikke er særlig mange, der bruger, siger hun.
Hun mener i stedet, at de offentlig myndigheder bør tænke over at møde folk på andre platforme:
– De offentlige myndigheder skal selvfølgelig ikke droppe den slags sider, men hvis de virkelig gerne vil informere folk om EU, så skal de ihvertfald ikke kun gøre det på sider, som det sandsynligvis kun er en ret lille procentdel af befolkningen, der opsøger, vurderer hun.