Her ses en af verdens kraftigste supercomputere: IBMs Blue Gene.
Godt tre år efter, at universiteterne fik tre fælles supercomputere, er man nu klar med viden om, hvad der er kommet ud af dén investering.
En af dem, der netop har været med til at analysere på brugen af computerne, er Lene Krøl Andersen. Hun er eScience Kompetencecenterchef hos DeiC, som er den organisation, der står i spidsen for e-infrastrukturen i Danmark.
– Det interessante har været, hvilken type forskning, der søger mod supercomputeren de første år. Og der kan vi se, at supercomputerne har tiltrukket mange af vores topforskere i Danmark, fortæller Lene Krøl Andersen.
Hun fortæller, at knap halvdelen af den publicerede videnskab, hvor supercomputeren har været brugt, har en høj ’Journal Impact Factor’, som dækker over, hvor meget ens forskning bliver citeret – jo mere, jo bedre.
De danske supercomputere
- De tre supercomputere findes hos SDU, DTU og Det Kongelige Bibliotek.
- Universiteterne skal deles om de tre supercomputere for at fremme samarbejde frem for konkurrence i dansk forskning.
- DeiC står for Danish e-Infrastructure Cooperation og har været en enhed under Uddannelses- og Forskningsministeriet siden 2012.
- DeiC har brugt 50 mio. kr. på supercomputerne, men de tre værter har også været med til at finansiere for ca. samme beløb.
Kilde: Lene Krøl Andersen, eScience Kompetencecenterchef hos DeiC & www.deic.dk
Sådan bruger de supercomputeren
Alle danske universiteter har adgang til de tre computere, og indtil videre bliver de mest brugt inden for biologi, kemi og biokemi og medicin. På Biologisk Institut på Københavns Universitet bruger de supercomputeren, og her har den oppet kvaliteten af forskningen. Det forklarer Henriette Husum Bak-Jensen, som er forskningsleder på instituttet.
– Supercomputere er den rigtige vej at gå. Man kan slet ikke udnytte de data, der bliver tilgængeligt, hvis ikke man har en rigtig god supercomputer eller flere af dem. Det er meget vigtigt, fortæller hun.
Læs også: Mentorprogram skal tiltrække piger til DTU
En supercomputer er en kæmpe computer, der gør det muligt at analysere og sammenligne meget større mængder data end på almindelige computere, og Henriette Husum Bak-Jensen forklarer, at det for eksempel kan være brugbart, når man analyserer på celler fra mennesker og dyr.
Fremtidens supercomputer
Selvom computerne kun er godt tre år gamle, er næste generation allerede på vej, og ønsket er at femdoble størrelsen af supercomputerne. Det skal sikre, at supercomputerne følger med tiden.
Læs også: Metropol inddrager big data i kampen mod frafald
– Der kommer ny teknologi, som er bedre, smartere og hurtigere. Allerede nu er der stor brugertilgang på de nationale supercomputere, og vi forudser, at tilgangen kun vil stige i den fremtid vi imødegår med Open Science og BigData, forklarer Lene Krøl Andersen fra DeiC.
Sådan gjorde vi: Idéen opstod på baggrund af en nysgerrighed på det ultimative inden for teknologi og computere. Alle kilder er interviewet over telefon.