Trivsel blandt børn i folkeskolerne: »Lærerne har tid til alle elever«

Stor trivsel blandt folkeskoleelever i Dragør
Foto: Camilla Lund Koefoed

På de tre folkeskoler i Dragør: Store Magleby Skole, Dragør Skole og Nordstrandskolen trives børnene. Det viser kommunens nyeste kvalitetsrapport. I rapporten svarer 99 pct. af eleverne, at de er glade for deres lærere, og 99 pct. af eleverne i 0.-3 klasse svarer, at de er glade for deres klasse. Overordnet svarer 98,1 pct. af eleverne i Dragør Kommune, at de er glade og trives i deres folkeskole.

For Louise Colstrup, mor til to børn på Nordstrandskolen, går trivsel og fællesskabet hånd i hånd, når det omhandler den gode trivsel for hendes børn.

– God trivsel for mine børn er, at de føler, de er en del af et fællesskab, at der er rart at være i klassen, at de har det godt i frikvarteret, og at de er glade for de voksne i skolen, siger hun.

Louise Colstrup fortæller, der har været lidt konflikt i sønnens klasse, hvilket skolen har taget meget seriøst.

– Der har været lidt udfordringer i min søns klasse på et tidspunkt, da de havde mange skiftende lærere. Men det er blevet bedre nu. De har jævnlige klassemøder, pigemøder og drengemøder klassen. Ikke fordi, der nødvendigvis har været mobning, men der har været lidt konflikter. Det har skolen taget godt hånd om og meget seriøst, siger hun.

Mit billede er, at man godt kan stole på kvalitetsrapporten. Lærerne er enormt omhyggelige med at snakke spørgsmålene igennem med børnene, omkring hvordan de skal forstås, og hvad de handler om. Derudover snakker lærerne også med børnene om, hvor vigtigt det er, at man svarer ærligt og ikke bare, hvad sidemanden svarer.
Rasmus Johnsen, chef for Center for Børn, Skole og Kultur i Dragør Kommune

Ro i klassen og gode venner

Emil Colstrup, som er den ene af Louise Colstrups to børn, går i 5. klasse på Nordstrandskolen. Han synes, der er mest ro i klassen, når de har de lærere, de plejer at have.

– Der er ro og stille i klassen, når vi har vores faste lærere. Men når vi ikke har nogle lærere eller vikarer i klassen, så bliver der meget larm og kaos. Mit yndlingsfag er tysk, fordi vi kun er otte på holdet, og så er der meget ro. Derfor når vi at lære rigtig meget, fordi læreren har tid til alle elever, siger han.

Det betyder meget for Emil Colstrup, at han har gode venner i skolen.

– Jeg griner mest i skolen, når jeg snakker med mine venner. Når vi joker sammen og sådan, siger han.

Trivselsmålingen inddeles i fire kategorier:

  • Faglig trivsel – bygger på spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne.
  • Ro og orden – bygger på spørgsmål om elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse.
  • Social trivsel – bygger på spørgsmål, som omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning.
  • Støtte og inspiration i undervisning – bygger på spørgsmål om elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte.

Kilde: Kvalitetsrapport 2021 – for folkeskolerne i Dragør Kommune

Et lille samfund betyder meget

Ifølge Lisbeth Dam Larsen (S), som er formand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget i Dragør Kommune, har det betydning for børnenes trivsel, at skolerne kan samarbejde, og at det er et lokalsamfund.

– Jeg tror, at en af fordelene ved en lille kommune er, at vores tre skoler er begyndt at arbejde sammen. Det, at skolerne er begyndt at lade sig inspirere af hinanden, giver noget positivt. Derudover kender forældrene og børnene hinanden på kryds og tværs af fritidsaktiviteter og foreningslivet, hvilket skaber gode relationer, siger Lisbeth Dam Larsen (S).

Louise Colstrup er enig med politikeren.

– Jeg tror helt sikkert, at lokalsamfundet giver en tryghed for børnene, at man møder hinanden og ved hvem de fleste er, siger Louise Colstrup.

Læs også: Kommune fører kampagne for folkeskolen: »Det handler om at vælge fællesskabet til«

Ændret lovgivning

Rasmus Johnsen, centerchef for Center for Børn, Skole og Kultur, fortæller, at kvalitetsrapporten skal bruges, så skolerne ved, hvor deres prioriteter skal ligge.

– Konklusionerne fra kvalitetsrapporten bruger vi i det fremadrettede arbejde, som er udgangspunkt for nogle prioriteter, som skolerne laver i forhold til det kommende år, siger Rasmus Johnsen.

Kvalitetsrapporten udarbejdes hvert andet år, hvilket indtil 2021 har været et lovkrav. Det lovkrav er dog ændret nu, således at det nu er op til den enkelte kommune, hvordan den skal udarbejdes. Rasmus Johnsen tilføjer, at beslutningen hvordan de skal udarbejde kvalitetsrapporten fremadrettet, er en politisk beslutning, som skal tages efter sommerferien.

Sådan gjorde vi: Journalisten fandt kvalitetsrapporten på kommunens hjemmeside, fra Center for Børn, Skole og Kultur. Herefter foretog hun interviews med de medvirkende kilder telefonisk. Lisbeth Dam Larsen og Rasmus Johnsen er fundet via kommunens hjemmeside. Louise Colstrup og hendes søn, er fundet via internt netværk. Louise Colstrup er mor til Emil og Laura som går i 5. og 8. klasse på Nordstrandskolen. Skolelederne fra Dragør Skole, Store Magleby Skole og Nordstrandskolen er kontaktet, men er ikke vendt tilbage.