De amerikanske myndigheder har besluttet at aflyse omkring 12.000 fly, på trods af at større fly godt kan flyve i de kraftige vindstød. Problemet ligger oftest i, når man skal lande ifølge Peter Granhøj safety specialist fra Air Line Pilots Association, den verdensomspændende organisation for piloter.
”Hvis man har meget vind ned ad en bane, og man lander imod vinden, så er det faktisk ikke noget problem, så kan man godt lande. Problemet kommer, når man drejer af banen, og skal ind og parkere. Så flyene kan langt hen af vejen klare meget”
Udover landingen, er der også en lang række andre faktorer, der ligger til grund for de mange aflyste fly.
”Flyene er jo afhængige af infrastrukturen, som hører med til at støtte op omkring luftoperationerne, altså al den ’groundhandling’ der foregår på jorden.”
Infrastrukturen er alt den forberedelse, der finder sted på jorden som f.eks. transporten ud til flyene, som hurtigt bliver et problem. Samtidig mener Peter Granshøj, at det også er et problem med de enorme mængder vand i metroen, som forhindrer folk i at komme ud til lufthavnen.
”De her store cateringvogne som passagerene benytter sig af til at komme op i flyene, de blæser måske omkuld. Der kan være problemer med de broer til de gates, der kører på flyene, som heller ikke kan tåle så meget vind.”
Peter Granshøj understreger desuden, at pilotens uddannelse og myndighedernes godkendelse af det specifikke fly også er en faktorer.
Der er endnu ikke præcise tal på, hvor mange dødsfald der er forårsaget af orkanen Sandy, men de første forlydender lyder på mellem 7 og 14 dødsfald.
Læs også: