Københavns Kommune har i de seneste år gjort en målrettet indsats for at højne læsefærdighederne hos de læsesvage elever.
Det sker blandt andet gennem såkaldte Turbodansk-forløb, hvor bogligt svage elever på 6.-9. klassetrin deltager i intensive og motiverende læseforløb.
Kommunen har gode erfaringer med Turbodansk-forløbene, der har hjulpet de tosprogede elever i udskolingen op på et højere niveau.
»I København havde de tosprogede elever fra de afsluttende prøver 2009 til prøverne i 2010 en fremgang på 0,5 karakterpoint. Fremgangen er større end den, de etsprogede kunne fremvise. De steg kun 0,4 karakterpoint. Det viser, at det faktisk går fremad,« siger børne- og ungdomsborgmester i København, Anne Vang, i en pressemeddelelse. Pressemeddelelsen kommer i kølvandet på den netop offentliggjorte rapport Pisa Etnisk 2009.
Turbodansk er ikke nok
Niels Egelund, der er formand for Pisa-konsortiet og professor ved DPU, påpeger, at Turbodansk er et positivt initiativ, men at det ikke er nok til at løfte de svageste elever.
»Turbodansk er jo sidste mulighed for hjælp, inden det hele lukker. Eleverne har dér nået en alder, hvor de har haft så mange nederlag i skolen, at de mangler så meget fagligt. At det overhovedet skal komme dertil, er jo forfærdeligt, og derfor vil det være langt mere givtigt og langt mere økonomisk at sætte tidligt ind,« siger Niels Egelund.
Ifølge Niels Egelund er det fundamentale problem for de tosprogede elever, at deres ordforråd og ordkendskab er for lille, og at de derfor kommer til kort i alle de boglige fag.
Tidlig indsats er vigtig
Niels Egelund mener, at man bør indføre tvungen børnehave fra treårsalderen. På den måde får man mulighed for at stimulere de sprogligt svage børn tidligt, så de ikke er bagud, når de starter i skole.
I Københavns Kommune er politikerne enige med Niels Egelund i, at en tidlig indsats er nødvendig. De har derfor netop indgået en ny integrationsaftale på børne- og ungdomsområdet, som sætter øget fokus på sprog allerede i daginstitutionerne.
Anna Vang mener dog ikke, at tvang er vejen frem i København.
»Det er endnu vigtigere, at vi laver sprogstimulering i børnehaverne og koncentrerer os om det, end at vi indfører tvungen børnehave. Det, vi kan se i København, er faktisk, at langt hovedparten af børnene, over 80 procent, går i børnehave,« siger hun.
I Københavns Kommune har man for at højne læsefærdighederne blandt de tosprogede også valgt at ansætte læsevejledere og oprette heldagsskoler i de områder med flest tosprogede elever.
Læs også
Tosprogede står i stampe i folkeskolen
Professor: Ny pisa-undersøgelse er forfærdelig
K: Børnehavetvang skal sikre tosporgede bede danskkundskaber