Det er blevet tid til at få cyklen op fra kælderen og ud i forårslyset. Er jernhesten sløj efter den lange vinter, så giver vi her tre gode råd til, hvordan du hurtigt får liv i den igen.
Danske cykler lever et hårdt liv i slud, sjask og salt. Så ovenpå en hård vinter er det en god idé at gøre cyklen klar til sommer. Så de første rigtige forårsdage kan meget passende fejres med at følge cykelekspert, Jesper Kliborg Andersens, gode råd om, hvordan man får cyklen renset og strammet.
De gode råd er:
1. Stram kæden. Det gør du ved at afmontere gearet og løsne boltene på baghjulet. Herefter kan du trække baghjulet tilbage, så kæden bliver stram.
2. Rens kæden. Rens først med WD-40 og brug derefter kædespray eller olie. Husk at tørre efter med en tør klud.
3. Indstil gearet. Når du har rykket hjulet skal gearet justeres. Det gør du ved at sætte cyklen i det højeste gear og indstille, så den lille kæde ved gearet lige akkurat er strammet op.
Af: Aske Drost og Jacob Nossell