Præster fra fire af landets universiteter oplever i stigende grad, at de studerende har behov for nogen at tale med – i så høj grad, at flere af dem har haft ventelister. Flere studerende døjer med problemer såsom stress, præstationsangst og sorg. Problemer som de ikke nødvendigvis føler, at de kan tale med deres familie og venner om. Derfor tilbyder landets forskellige universiteter, at de studerende kan tale med en præst om deres problemer. Præsternes primære funktion er således at fungere som anonyme samtalepartnere for de studerende.
”Det handler meget om vejledning og rådgivning. Vi er til rådighed for de studerende, hvis de har brug for nogle at tale med om livets store og små spørgsmål,” siger Nicolai Halvorsen, der er universitetspræst på Københavns Universitet ved de natur- og sundhedsvidenskabelige fakulteter.
De fire præster bekræfter alle, at det altovervejende arbejde består i samtalerne med de studerende.
”Samtalerne med de studerende optager cirka 80 procent af mit job,” forklarer Jens Munk, der er universitetspræst på Aarhus Universitet.
Jens Buchwald Andersen, universitetspræst ved Syddansk Universitet, nikker genkendende til de studerendes stigende behov for en anonym samtalepartner.
”Jeg oplever mange gange, at det er vigtigt for mange studerende, at der overhovedet er et rum – både fysisk og i overført forstand – og en samtaletalepartner med tavshedspligt, for overhovedet at kunne få formuleret, hvad det er, der går dem på,” siger han.
De unges problemer favner bredt
De studerendes problemer omhandler alt mellem himmel og jord, og præsterne har svært ved at udpege et generelt problem, som de studerende henvender sig med.
”Det er en bred vifte af problemer, som de unge kommer med. Det kan være lige fra studietvivl til personlige problemer, der rækker langt tilbage i opvæksten, men som er blevet udløst i forbindelse med noget studiemæssigt,” forklarer Jens Buchwald Andersen fra Syddansk Universitet.
Nicolai Halvorsen bekræfter, at de studerendes problemer både kan være studie- og familierelateret, og at han i sit daglige virke som universitetspræst både præsenteres for store såvel som små problemer.
”Det er en række af forskellige problemer, som de unge henvender sig med. Det kan være præstati-onsangst, sygdom eller familieproblemer. En del kæmper med stress og dårligt selvværd”, forklarer han.
Mennesket har værdi i sig selv
Universitetspræsternes rolle som samtalepartnere kan i høj grad forbindes med andre rådgivningspersoners. Alligevel påpeger præsterne, at deres tilgang til samtalerne med de studerende grundlæggende er anderledes end eksempelvis psykologers.
”Jeg tror, at de fleste af os universitetspræster vedkender os et grundlæggende livssyn og menneskesyn, som vi funderer samtalerne på. Det bygger på, at man skal lære at være menneske, førend man kan lære at være noget andet. Mennesket har værdi i sig selv – rent teologisk set – fordi det er guds skabning. Det er fra det udgangspunkt, vi prøver at tale med studerende.”, forklarer Jens Buchwald Andersen.
Nicolai Halvorsen mener også, at universitetspræsterne har et andet udgangspunkt end psykologerne. Han afviser rollen som terapeut og forklarer i stedet, at præsterne har en religiøs baggrund med sig, der skaber et anderledes fundament for samtalen med den studerende.
”Vi har en historie og en tilgang med os, der går på, at det, der ikke er funktionelt, også har lov til at være her. Vores sigte er ikke primært at sige, at det altafgørende er om, vi kan få maskinerne til at køre igen. Det er selvfølgelig en god ting, hvis folk kan få det godt igen, men det kan aldrig nogen-sinde blive vores primære parameter, da vi bliver nødt til at fastholde, at alle er noget værd – også dem, der ikke er funktionelle. Gud er med alle steder, også der hvor tingene mislykkes,” siger han.
Det er Jens Munk fra Aarhus Universitet enig i. Han mener, at ”enhver hver samtale går ud på, at gøre de studerende bevidste om deres enorme potentiale, og at de er elsket.”
Universitetspræsterne giver ikke konkrete løsningsforslag
Det er altså ud fra teologiens menneskesyn, at universitetspræsterne vejleder de studerende. Men også i vejledningen adskiller præsterne sig fra andre rådgivningspersoner. De lægger stor vægt på ikke at give de studerende redskaber eller konkrete løsningsforslag. I stedet tror de på, at det i sidste ende er de studerende selv, der kan træffe en afgørelse omkring deres situation.
”Jeg giver aldrig gode råd. Det gælder derimod om at give folk støtte og ordentlig trøst. Det vil sige, at give dem en ro og tro på, at der er noget, man kan gøre ved problemerne,” siger Nicolai Halvorsen.
Ulla Pierri Enevoldsen er universitetspræst ved Roskilde Universitet. Hun er heller meget ikke for at give de studerende nogle konkrete redskaber.
”Jeg er ikke behandler. Man skal ikke forvente at få redskaber til at kunne tackle tingene. Det man derimod kan hente hos mig, er nogle egen-refleksioner i dialog med en anonym samtalepartner,” siger hun.
Ulla Pierri Enevoldsen understreger ”at præsten ikke er en behandler”. Derimod er samtalen mellem den studerende og universitetspræsten i højere grad en dialog end en reel løsningssamtale.
”I samtalen skal vi ikke et bestemt sted hen, idet den er åben, undersøgende, dialogisk,” forklarer Ulla Pierri Enevoldsen.
Den opfattelse deler Jens Munk. Også han ser sig selv som en samtaletalepartner snarere end en behandler:
”Det vigtige for mig er, at de studerende bliver set, mødt og hørt, og at jeg er der sammen med dem. Og at de, når de går ud fra lokalet føler, at en præst også er en person, man kan tale om de ting, man er i, med.”
Læs også: Studerende står i kø til universitetspræster