Vejstriber forsvinder om natten

Rundt om i landet oplever vi mange nedslidte vejstriber der ikke bliver vedligeholdt af kommunerne på grund af besparelser. Vejstriberne reflekterer ikke tilbage af bilernes lys, hvilket gør det farligt, at køre på kommunernes veje. Vejstriber kan holde cirka 10-12 år, men kommunerne vælger først at optegne stregerne hver 30. år, fortæller Bo Rasmussen Øster der er næstformand i branche foreningen Trafiksikkerhed og Vejservice.

 

”Selvom vejstriber er noget af det, der koster mindst, så er det alligevel et område, der bliver sparet på,” siger sekretaristchef Søren Bülow fra branche foreningen Danske Veje. En rapport fra foråret viser foruroligende tal om vedligeholdelsen af vejsikkerheden, herunder vejstriberne.

 

Bo Rasmussen Øster mener, at selve administrationen af økonomien i nogle kommuner er ”håbløse” og burde forbedres, så man ikke skal spare på vedligeholdelse af vejene.
I rapport er Trafiksikkerhed og Vejservice og foreningen Danske Veje rystet over, hvordan vejene rundt om i landet ser ud. Det bekymrer Bo Rasmussen Øster: ”Sikkerhedsmæssigt ser jeg det som et stort problem. 60 procent af trafikulykker sker på de kommunale veje blandt andet på grund af dårlig vedligeholdelse vejstriberne.”
 

Bilister mister orientering om natten

Bo Rasmussen Øster udtaler: ”Der er ikke mange, der bryder sig om at holde vejopsyn på en regnfuld og mørk dag, men det er her problemet lægger. Når man tjekker vedligeholdelsen af vejen på en god solskinsdag ser man en hvid vejstribe, men lige så snart det bliver mørkt kan bilisterne ikke se dem og mister orienteringen”.

 

Søren Bülow mener også, at det er et problem, at der ofte bliver lavet ”visuelle vurderinger” af vejstriberne ”kommunen tager ud midt på dagen og tænker ja, man kan godt se striberne. Og så er man tilfreds med det”.

Bo Rasmussen Øster mener, at der burde ske nogle ændringer inden for administreringen af vejtilsyn i kommunerne ”Derfor burde kommunerne indføre vejsyn om natten, for så kan de se store problemer, nemlig at de danske veje er godt slidt ned”.

 

Kommunerne skal være mere proaktive
Flere kommuner rundt om i landet ”har nogle klare problemer og trænger til forbedringer”, mener Søren Bülow. For at komme problemet til livs hjælper det ikke at vente til, at problemet er sket eller i værste tilfælde, at der sker en ulykke. ”Når borgerne klager, så sker der noget. I stedet for at være proaktiv og selv komme ud og få tjekket op på vejene, så venter de ved telefonerne,” fortæller Bo Rasmussen Øster til navisen.dk. 

 

Aarhus Kommune er en af de kommuner, der var med i stikprøven i rapporten og understreger, at det er noget, de har fokus på, men de må samtidig tænke økonomisk. ”Det må ikke nå derhen, hvor det er trafikfarligt. Det gør vi også alt for at undgå,” fortæller Per Kristensen, der er chef for vedligeholdelse af trafik og veje i Aarhus Kommune og fortsætter ”vedligeholdelse af vejstriberne kunne godt være bedre. Det kan det altid, men der er også økonomiske forhold der spiller ind, så de bliver slidt ned, inden de bliver fornyet”. 

Nikolaj Sveistrup der er Chefkonsulent hos Teknik og Miljø hos Kommunernes Landsforening (KL) mener at: ”Det er op til den enkelte kommune, hvor man vil lægge sin indsats og prioritere det økonomiske budget. Udfordringen ligger i, at hvis man står med valget mellem at lukke en børnehave og tjekke hvide striber, så prioriteres børnehaven. Det er et politisk valg”.

Sveistrup understreger samtidig, at en ny undersøgelse viser at trafiksikkerheden står højt hos kommunerne og at de gør det godt. Han udtaler, at KL gerne opfordrer kommunerne til at se på sikkerheden, da der er mange penge at spare på forbyggelse frem for behandling.