Vennepar “snubler” dagligt over lattergasbeholdere ved Hørsholm Kirke

Lattergas er et middel oftes brugt til at lave flødeskum, men igennem de seneste år er det også blevet brugt som et rusmiddel. Foto: Practical Neurology: https://pn.bmj.com/content/15/3/207

Daglige gåture med hunden fra ridebanen rundt omkring Hørsholm Kirke har resulteret i, at borgerne Lars Rønn Leth og Peter Frandsen hver morgen nu ikke kun støder på smuk natur, men også på en stor mængde af lattergasbeholdere ved parkeringspladsen lige ved kirken.

– Tidligere har vi fundet disse små patroner, men inden for de sidste tre måneder er det nogle store halvanden liters beholdere, vi finder, siger han.

Lars Rønn Leth forklarer yderligere, at patronerne ligger smidt på parkeringspladsen, blot fem meter fra skraldespanden, og at de ser dem hver anden eller tredje morgen. Typisk går Lars Rønn Leth tur om morgenen og om eftermiddagen, men patronerne finder han kun på morgenturen.

– Jeg ser aldrig patroner om eftermiddagen, så det må være fra tidlig aften frem til næste morgen, at de havner der, siger han.

Peter Frandsen fortæller, at der typisk ligger McDonald’s-skrald rundt omkring patronerne.

Teamleder for Materialegården i Hørsholm, Brian Christensen, som står i spidsen for at sikre, at områderne rundt omkring Hørsholm Kirke ser pæne ud, forklarer, at flere af plæneklipperne har kørt ind i patronerne og fået ødelagt deres maskiner. Brian Christensen konstaterer, at de finder dem hver dag – dog mest om sommeren.

– Om sommeren finder vi helt vildt mange af dem, siger han.

Ruten de to venner tager hver morgen rundt om kirken.

Et meget åbent område

Området omkring parkeringspladsen er meget åbent, når der ikke står biler parkeret. Lars Rønn Leth sætter spørgsmålstegn ved, om det rent faktisk er der lattergassen bliver indtaget, eller om det bliver indtaget inde i skoven og så bliver smidt hen på parkeringspladsen.

Teamleder Brian Christensen forklarer, at når de finder dem, så ligger de både ved kantsten, i bede og på græsplænen.

-Man kan sagtens finde mellem fem til ti stykker om ugen, siger han.

Brian Christensen udtrykker med stor bekymring, at de flere gange, på Materialegården, har talt om at lave et opslag på Facebook for at informere borgerne.

Den lokale politibetjent

Inge-Marie Klausen er lokal politibetjent i Hørsholm Kommune og bekræfter, at hun er opmærksom på, at lattergas er et problem i kommunen blandt unge. Dog har hun ikke hørt om tendensen oppe ved Hørsholm Kirke, men hun ved at det sker i Kulturhuset Trommen. Inge-Marie Klausen tager sagen meget seriøst og er i tæt samarbejde med Hørsholms SSP-konsulent.

Ydermere bekræfter SSP-Hørsholm, at det er en problematik, de er opmærksomme på, og at de for nyligt har spottet patroner i bybilledet.

Læs også: »Der skal nok et dødsfald til, før jeg vil genoverveje«

Den nye lovgivning

1 juli 2023 trådte en ny lov i kraft som håndhæver. Den fastslår, at det er ulovligt at besidde eller sælge lattergas, og hvis det indtages på offentlige steder kan det føre til en bøde på op til 10.000 kroner. Lattergas er yderligere blevet ulovligt at sælge i kiosker og må kun købes til industrielt brug.

Læs også: Livsfarlig leg med lattergas

Dansk Misbrugscenter fortæller, at det ikke er det typiske problem, folk henvender sig til dem om, men at de får henvendelser en gang imellem. De bekræfter yderligere, at det florerer rundt blandt unge mennesker, og at de unge mennesker, der henvender sig til dem får fat i lattergassen på “det sorte marked.”

Bivirkninger af lattergas

  • Lattergas er en simpel gas, dinitrogenoxid, N2O
  • Rusen er meget kortvarig, og de fleste oplever, at de griner og har det sjovt, hvorefter de vender tilbage til deres normale tilstand
  • Indtages gassen i større mængder, kan personen komme til at mangle ilt, og i værste fald kan dette medføre død ved kvælning

Kilde: Sundhed.dk

Sådan gjorde vi:
Historien udspringer af et Facebook-opslag fra en Hørsholm beboer-gruppe. To af kilderne er fundet er ved at kontakte dem på Facebook. Hvor de to andre kilder er fundet ved at søge lidt rundt på Hørsholm Kommunes hjemmeside.