Et glas hvidvin på terrassen og et par kolde fredagsøl…men typen af alkohol er ikke ligegyldig. Vi ønsker nemlig i stigende grad, at vin, øl og sprut skal være Ø-mærket.
Salget af økologisk alkohol er steget med 52 procent i de danske supermarkedet inden for det sidste år.
Det viser en ny undersøgelse lavet af Danmarks Statistik.
Henrik Hindborg, som er markedschef i Økologisk Landsforening, forklarer, at det specielt er de økologiske vine, der trækkes ned af hylderne.
– Der er ingen tvivl om, at vin det er det største, bagefter kommer øl og til sidst kommer spiritus, fortæller Henrik Hindborg om salget af økologisk alkohol.
Tidligere har man nærmest skulle være heldig, hvis man kunne finde en eller to i rækken, der var økologiske. Nu er det efterhånden blevet sådan, at du kan finde flere varianter af økologisk rød- og hvidvin i butikkerne
Henrik Hindborg, Økologisk Landsforening
Han forklarer desuden, at tallene fra Danmarks Statistik viser, at salget af vin, cider og spiritus er steget med 64 procent og øl med 30 procent.
Større udvalg af økologisk alkohol
Grunden til den store stigning i salget af økologisk alkohol kan forklares ved, at der er kommet et større udvalg af økologiske vine og øl i butikkerne.
– Tidligere har man nærmest skulle være heldig, hvis man kunne finde en eller to i rækken, der var økologiske. Nu er det efterhånden blevet sådan, at du kan finde flere varianter af økologisk rød- og hvidvin i butikkerne, siger Henrik Hindborg.
For økologisk vin har der været en kraftig stigning. Og salget af økologisk øl er også steget, fordi der er kommet nye udbydere
Karsten Jensen, som er produktchef for vin og spiritus i Dansk Supermarked
Selvom øl og vin klart er det, der sælger mest, når det gælder økologisk alkohol, er det ikke det eneste, der vokser.
– Hertil kommer det også, at der er kommet ret meget spiritus. Udvalget af økologisk spiritus vokser markant, altså vodka, rom, snaps og single malt, siger Henrik Hindborg.
Læs også: Kampagne får os til at købe mere økologi – især ét sted
Han forklarer desuden, at den faldende pris på økologisk alkohol, og at folk efterspørger mere økologi, er med til at påvirke det stigende salg.
Butikerne mærker stigningen
Karsten Jensen, som er produktchef for vin og spiritus i Dansk Supermarked, fortæller, at de godt kan mærke det øgede salg af økologisk alkohol.
– For økologisk vin har der været en kraftig stigning. Og salget af økologisk øl er også steget, fordi der er kommet nye udbydere, fortæller Karsten Jensen.
Der er kommet nogle gode økologiske øl. RÅ er en stor succes blandt kunderne,
Bjarne Andersen, som er butikschef for Irma på Torvegade.
Han pointerer dog, at stigningen er så markant, fordi der tidligere ikke er blevet solgt ret meget økologisk alkohol.
Læse også: Voxpop: Vi drikker, som vi har lyst til
Philip Kronholm, teamleder for Food i Føtex i Ros Torv i Roskilde, ser kun en lille stigning i salget.
– Tallet er stigende, men ikke vanvittigt meget. Med mindre der er tilbud, fortæller Philip Kronholm.
Godt udvalg af økologisk alkohol
Bjarne Andersen, som er butikschef for Irma på Torvegade, kan godt se stigningen i hans butik.
– Kunderne kan godt lide en økologisk rød- og hvidvin. Generelt er der større efterspørgsel på økologisk vin og øl, men det er ikke eksploderet, fortæller Bjarne Andersen.
Udbuddet af økologisk øl har været med til, at salget er steget. Bjarne Andersen fortæller, at især en øko-øl er populær.
– Der er kommet nogle gode økologiske øl. Tuborgs RÅ er en stor succes blandt kunderne, siger Bjarne Andersen.
Udbuddet af økologisk øl stiger
Henrik Hindborg fra Økologisk Landsforening fortæller, at det stigende udbud af økologisk øl er drevet af mikrobryggerrigerne, hvoraf mange baserer sig på økologisk øl.
Dertil har landets musikfestivaler har haft en indflydelse på, at flere øl producenter er begyndt at lave økologisk øl.
– Festivalerne har efterspurgt økologisk øl, hvis bryggerierne skulle have lov til at levere øl til dem, så har festivalen stillet krav om at lave det økologisk, fortæller Henrik Hindborg.