VIDEO: Fem unge amerikanske kvinder om, hvorfor de stemmer

15033586_1761596327437163_2039718374_n
Georgia, Californien, Texas og Vermont. De stater kommer de amerikanske piger fra, som har lavet en voxpop-video om, hvad de skal lave på valgaftenen.

Fakta om amerikansk valgdeltagelse i 2012

    • 48,1 % unge single kvinder stemte til præsidentvalget i 2012
    • 41,1 % unge single mænd stemte til præsidentvalget i 2012
    • omkring 52,5 % unge gifte kvinder stemte til præsidentvalget i 2012
    • 46,5 % unge gifte mænd stemte til præsidentvalget i 2012
      Unge afrikansk-amerikanske kvinder havde den højeste valgdeltagelse i 2012 af alle køn og race eller etnisk gruppe af unge mennesker

Kilde: Circle

– Hvis jeg havde en tredje mulighed, ville jeg stemme på Bernie Sanders. Sådan lyder det fra 19-årige Willow Barbero Menzel fra Vermont. Willow er en af de kvinder, som i stigende grad har valgt at stemme til det amerikanske valg.

Siden 18- og 19-årige amerikanere vandt retten til at stemme i 1972, har unge kvinder været mere tilbøjelige til at gå til stemmeurnerne end deres modpart. I 2012 var valgdeltagelsen blandt enlige unge mænd 41,1 pct., sammenlignet med en 48,3 pct. blandt unge enlige kvinder. Desuden stemte 6 pct. færre gifte unge mænd end de unge gifte kvinder. Det viser analyse lavet af det amerikanske analysecenter Circle.

– Det skyldes, at unge amerikanske kvinder er mere flittige til at tage en uddannelse. Og hvis man tager en uddannelse, er man bedre til at tage stilling og derfor mere tilbøjelig til at stemme til valget, siger Derek Beach, der er professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og forsker i amerikansk præsidentvalg.

Unge amerikanske kvinder med lange uddannelse er generelt meget bedre til at få stemt end unge kvinder med mindre end en studentereksamen. Mellem 2008 og 2012 var forskellen på 44 pct.

Læs også: Syv år siden Obama blev valgt: det har han betydet

I dag er dagen, amerikanerne, i alle former og størrelser, skal stemme om, hvem der skal være USA’s næste præsident.

– Jeg ender nok med at spise helt vildt meget på valgaftenen. Jeg plejer nemlig at stresspise i pressede situationer
Holley Hickman, 23-årig amerikaner

Det blå outfit er lagt frem
Netavisen har bedt fem unge amerikanske piger om at lave hver deres video, hvor de fortæller hvilke planer, de har på valgaftenen, og hvem de vil stemme på.

Dana Gallaty er i Uganda og kommer til at se afgørelsen midt i morgenmaden med sine venner, Nina Breece skal se det med hele sit college og Holley Hickman har valgt, at hun vil se valget helt alene.

Se pigerne fortælle, hvordan de skal holde valgaften her:

Nina Breece

Nina Breece er 21 år og kommer fra Californien.
Hendes college holder stor valgfest, som hun skal med til.

– Det bliver en stor fest med masser af chickenwings og makaroni & cheese

Nina Breece stemmer på Hilary, men hvis hun selv kunne vælge, vil hun stemme på Michelle Obama, fordi hun har en særlig womanpower.

Willow Barbero Menzel

Willow Barbero Menzel er 19 år gammel og kommer fra Vermont. Hun er førstegangsvælger.
Hun stemmer på Hilary Clinton, men hvis hun havde et tredje valg, vil hun stemme på Bernie Sanders, da hun bedre kan identificere sig med hans politik.

– Hvis jeg havde en tredje mulighed, ville jeg stemme på Bernie Sanders.

Willow Barbero kan nemlig bedre identificere sig med Sanders politik.

Hun har til i aften lagt det blå outfit frem.

– Jeg skal være oppe hele natten og se valget med mine venner og familie.

Holley Hickman

934168_10204629853661172_5646656365600908755_n

Holley Hickman er 23 år og kommer fra Texas.
Hun vil hverken stemme på Hillary Clinton eller Donald Trump, fordi hun  stoler på nogle af dem.

– I stedet for vil jeg stemme på Gary Johnson. Sidste valg stemte jeg også på den uafhængige kandidat Ron Paul.

Holley Hickman skal være oppe hele natten for at se valget.

– Jeg tænker, at jeg nok skal se valget alene, så jeg ikke deler mine holdninger med andre, som måske ikke forstår mig og mine holdninger

Hun frygter det endelige resultat og tror ikke, at hun kommer til at sove særlig godt efter afgørelsen.

– Jeg ender nok med at spise helt vildt meget på valgaftenen. Jeg plejer nemlig at stress-spise i pressede situationer, griner hun.

Dana Gallaty

Dana Gallaty er 25 år og kommer fra Georgia.
Lige nu befinder hun sig i Uganda, hvor hun arbejder. Men hun har stemt på trods af afstanden.

– Jeg skal se valget sammen med nogle af mine amerikanske venner i Uganda. Det er i en anden tidszone, så vi kommer til at se det om morgen. Vi har aftalt, at vi skal lave en kæmpe brunch.

For Dana Gallaty og hendes venner fra Uganda er det netop vigtigt at se resultatet sammen, så de kan støtte hinanden, hvis Hilary nu går hen og taber.

Kara Stevenson

 

Kara Stevenson er 25 år og kommer fra Texas. Det er første gang, hun stemmer.

– Jeg stemmer på Hillary, selv om jeg egentlig helst vil stemme på Bernie Sanders.

Det gør hun, fordi han står for et mere lige samfund.